Islay Mist – Blended Scotch Whisky

Hjem » 0-249 kr. » Side 4

Islay Mist – The Original Peated Blend

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: MacDuff International
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: N/A
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★

Islay Mist er en skotsk blended whisky på 40% Vol. Denne blend er fremstillet af producenten MacDuff International. Som navnet antyder indeholder denne blended whisky Islay single malt whisky. Nærmere bestemt er det whisky fra Laphroaig Distillery, som det også fremgår af etiketten. For at opbløde det barske udtryk i Laphroaigs whiskyer, er tilføjet både single malt og grain whisky fra Speyside regionen. Flasken kommer uden aldersangivelse, men der findes både 8 års og 10 års udgaver på markedet.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #189

Anmeldelse af Islay Mist

Næse:

Man dufter røg som det første. Det er ikke røg, som man ellers kunne forvente det fra en whisky, der blandt andet indeholder en Islay whisky som Laphroaig. Det er en mere subtil røg, som kun lægger sig som slør over drammen. Der duftes også frugtsødme, hvor røde modne æbler er dominerende. Langsomt kommer lidt vanilje frem i aromaen. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Islay Mist

Islay Mist

Palette:

Også i paletten er røgen tydelig. Det er en smag som man kender det fra aske, hvor det er en lidt tør smag. De solmodne røde æbler kommer fint igennem røgen, og giver lidt sødme til drammen. Efter et par nip til whiskyen kommer noter af honning frem. I baggrunden fornemmes fjernt lidt egetræ. De 40% vol alkohol er heller ikke markante i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Frugtsødmen fortager sig gradvist, og honningsødmen bliver lidt tydeligere. Ligeledes træder en let note af egetræ tydeligere frem. Der mærkes en smule bitterhed på tungen. Det hele pakkes ind i en smag af røget aske. Alkoholen gør heller ikke meget væsen af sig i eftersmagen.

Hvad siger Producenten:

“Islay Mist Blended Scotch was originally created on the Scottish island of Islay in in the 1920’s to celebrate the 21st birthday of Lord Margadale. It was thought that the local single malt Scotch, Laphroaig, might be too heavy for all the guests’ taste so this unique blend of Laphroaig with Speyside malts and grain whisky was born.”

Konklusion:

Denne whisky er let at drikke. Den stiller ikke de store krav. Er man nybegynder af røget whisky, så kan man godt starte her. Ikke at det er en stor oplevelse, men man får da en fin fornemmelse af, om det med røget whisky, er noget man skal grave dybere i. Når det er sagt, så er der naturligvis også mulighed for, at man bliver skræmt væk, for det er trods alt begrænset, hvad den har at byde på. Den er vel hvad man kan forvente af en blended whisky til 129,- kroner i REMA1000 på tilbud. Hverken mere eller mindre.Personligt vil jeg nok foretrække at spare lidt mere sammen, og købe en single malt whisky til omkring mellem 200,- og 250,- kroner, hvor man godt kan få nogle hæderlige røgede whiskyer. Konklusionen på denne anmeldelse af Islay Mist er, at den lever op til forventningerne for en blended whisky til 129,- kroner – hverken mere eller mindre.

Bushmills Black Bush – Blended Irish Whiskey

Hjem » 0-249 kr. » Side 4

Bushmills Black Bush – lagret på ex-oloroso fad

Destilleri: Old Bushmills
Land: Irland
Type: Blended
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Bushmills Black Bush er en irsk whiskey på 40% Vol. Whiskeyen er fremstillet af Old Bushmills Distillery, der ligger i Antrim, Irland. Whiskeyen består af grain whiskey, men har også et stort indhold af malt whiskey. Den betragtes derfor som en blended whiskey. Den har lagret på ex-oloroso sherry fad, men der meldes ikke ud hvor længe. Derfor er den at betragte som en såkaldt NAS. Endvidere er den kølefiltreret. Denne sample fik jeg som en af de gratis prøver på whiskymessen 2019.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #182

Anmeldelse af Bushmills Black Bush

Næse:

Man rammes først af en tydeligt sherry frugtsødme når man dufter til denne whiskey. Der er markant duft af overmodne druer og søde modne æbler. I baggrunden er en smule syrlighed at spore, som minder lidt om citrusfrugt. Man kan svagt fornemme lidt egetræ, der dog hurtig fordamper ud af glasset. Der er ingen spor af alkohol i næsen, og de 40% Vol gør ikke meget væsen af sig.

Bushmills Black Bush - Sample

Bushmills Black Bush – Sample

Palette:

Igen er sherrysødmen meget markant. De modne, næsten overmodne druer og æbler træder igen tydeligt frem. Der er en fin syrlighed efter et par mundfulde. Man fornemmer en svag bitterhed, som sammen med syrligheden, leder tankerne hen på citrus-skræller. Der er lidt blomstersmag at spore. Igen er der ingen alkohol at mærke i whiskeyen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Sødmen lægger sig som et lag på tungen, og sammen med lidt syrlighed tænker man på modne appelsiner. Den lette smag af blomster er lidt tydeligere i eftersmagen. Igen er der en bitterhed at spore. Kombinationen af disse indtryk gør, at man sidder med en fornemmelse i munden, som når man har drukket et glas frugt-te med sukker.

Hvad siger producenten:

Bushmills Black Bush Irish Whiskey combines a high amount of malt whiskey matured in former Oloroso Sherry casks, with a sweet, batch-distilled grain whiskey. This unique recipe means Black Bush has rich, fruity notes and a deep intense character, balanced by an incredibly unique smoothness. It’s best enjoyed neat, or over ice.”

Konklusion:

Denne whiskey imponerer ikke specielt meget, men den har dog stadig noget at byde på. Med en pris på under 250,- så er den stadig en fornuftig oplevelse. Den er som sådan ganske indbydende, og en dram som vil være god til en, som ikke er vandt til at drikke whiskey. Hvis man sammenligner med en skotsk whisky i samme prisleje, er den sådan set fint konkurrencedygtig. Den fremstår blød og let at drikke. Konklusionen på denne anmeldelse af Bushmills Black Bush er, at det er en ganske god hverdags-dram, som ikke stiller de store krav.

Naked Grouse – Blended Malt Scotch Whisky

Hjem » 0-249 kr. » Side 4

Naked Grouse – The Famous Grouse og så alligevel ikke

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended malt
Aftapper: Edrington Group
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Naked Grouse er en skotsk blended whisky på 40% Vol. Blenderen er The Famous Grouse, som har flere kendte blends på samvittigheden. Eller rettere, det var The Famous Grouse, som var producent. Da Naked Grouse er en blended malt whisky, har Edrington Group valgt at markedsføre den under sit eget brand – nemllig Naked Grouse. Whiskyen er blended af flere single malt whiskyer fra skotske destillerier. Den indeholder altså ikke grain whisky, som ellers ofte er forekommende i skotske blends. Whiskyen indeholder angiveligt både single malt whisky fra destillerierne Highland Park, Macallan og Glenturret, der alle indtil for nyligt alle har været ejet af Edrington Group. Glenturret er for nyligt solgt til Lalique Group SA. Den har lagret på first fill og genbrugte ameriansk ex-bourbon fad, og efterfølgende afsluttet med 6 måneder på ex-oloroso fad. Whiskyen er uden aldersangivelse og er kølefiltreret.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #181

Anmeldelse af Naked Grouse

Næse:

Man rammes først af sødme i næsen. Det er en tydelig sødme, som man kender det fra rosiner og svesker. Langsomt kommer en fin maltsødme også frem. Efter lidt tid i glasset, så kommer en god duft af vanilje og brun sukker frem. Den kan næsten virke lidt som bourbon i aromaen. Når man har smagt på drammen, så kommer lidt søde bær også frem i duften. Det kan minde lidt om modne solbær og en snert af jordbær. Lidt egetræ kigger en smule frem fra baggrunden. Man mærker ikke alkohol i næsen.

Naked Grouse

Naked Grouse

Palette:

Smagen er også præget af tørret frugt som rosiner og abrikoser. Ligeledes er brun sukker og vanilje også tydelig. Det giver en markant sød smagsoplevelse i denne whisky. Efter et par nip til drammen fornemmes egetræ i paletten, Smagen af modne bær og modne frugter kommer mere og mere frem, efterhånden som man drikker af glasset. Efterhånden som man kommer ned i flasken, bliver smagen af bær mere tydelig. Der kommer en smule bitterhed i munden, og man mærker lidt salt på tungen. Heller ikke i smagen gør de 40% vol alkohol meget væsen af sig.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne blended malt whisky. Sødmen er stadig meget tydelig, hvor særligt det brune sukker stikker frem. Rosiner og abrikoser ligger konstant i baggrunden. Efter lidt tid kommer vanilje og egetræ en smule frem. Ligeledes fremkommer en let bitterhed, og lidt syrlighed mærkes på tungen. Det minder lidt om det man kender fra revet citron skal. Man sidder tilbage med en fornemmelse af sukkersødme i munden.

Hvad siger Producenten:

“Convention said that blended malt got its flavour from bourbon casks, used again and again. This got us thinking… What if instead, we used first fill sherry casks to add another layer of rich and fruity flavour to our malts? It didn’t just work, it was a joyful exuberance of flavour that changed the possibilities of whisky enjoyment.”

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftig blended malt whisky. Kan man lide søde drinks, og ikke er vandt til at drikke whisky, så kan man sagtens starte her. Den er ganske enkelt utrolig nem at drikke, og tilbyder stadig ganske interessante duft- og smagsnoter. Man kan købe en flaske for lige omkring 250,- kroner. Til den pris kan man også købe single malt whisky fra Skotlands destillerier, men denne dram er fint konkurrencedygtig med disse. Jeg var heldig at finde den på “ja tak” tilbud i det lokale supermarked til 149,- kroner. Til den pris burde jeg nok have købt et par stykker. Konklusionen på denne anmeldelse af Naked Grouse er, at det er en whisky, hvor alle kan være med, både hvad angår smag og pris.