Baileys Colada – kokos og ananas

Hjem » 2 Stjerner » Side 9

Baileys Colada – Limited Edition

Producent: Baileys
Land: Irland
Type: Likør
ABV: 17%
Whisky: Tilsat
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Baileys Colada er et likør produkt på 17% Vol, og en ny udgave af den Original Irish Cream. Denne whiskeylikør er en variation af klassikeren fra 1974. Produktet indeholder både cremet fløde og irsk whiskey. Denne Limited Edition skulle smage af kokos og ananas. Det fremgår ikke, hvilke irske whiskeyer, der er i denne likør, men det fremgår dog at “vi får vores whiskey fra en række kvalitetdestillerier, blandt andet det berømte Bushmills Distillery”.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #418

Anmeldelse af Baileys Colada

Næse:

En tydelig duft af kokos kommer frem fra glasset som det første. Duften af ananas ligger mere i baggrunden, men kommer mere frem efter man har smagt på likøren. Man fornemmer at det er et produkt der ar baseret på fløde, når der duftes til glasset. Whiskeyen er ikke umiddelbart tilstede i næsen, og de 17% Vol alkohol er ikke at mærke.

Baileys Colada

Baileys Colada

Palette:

Smagen af ananas er det første som rammer smagsløgene. Der følges op hurtigt op med en tydelig smag af kokos. Langsomt men sikkert kommer en anelse sødme fra karamel frem i smagen. En note man kender fra den klassiske Original Irish Cream. Fløden er meget tydelig i smagen, og giver en cremet fornemmelse i munden. Det fornemmes at der er alkohol i fra den irske whiskey, dog uden den på nogen måder er sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne likør. Man sidder stadig med en cremet fornemmelse i munden fra fløden. Ananas er og kokos er stadig tilstede, men aftager gradvist. En smule bitterhed anes i munden, der sagtens kan komme fra den irske whiskey, der er en del af mixet i denne likør.

Hvad siger producenten:

“Our NEW Baileys Colada is the perfect treat for all your summertime occasions. A blend of our irresistible Irish Cream with the flavors of creamy coconut & sweet, juicy pineapple to create a smooth & creamy drink that’s ready to serve straight from the fridge. This delicious treat is best enjoyed over ice or blended with ice for a refreshing summertime cocktail. Baileys Colada is the best way to vacation this summer.”

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor whiskeylikør. Er man frisk på at prøve diverse varianter af likøren, så skal man naturligvis også prøve denne Limited Edition. Producenten skriver at den kan bruges i drinks, og det egner den sig sikkert bedre til. and den gør lige fra køleskabet til eftermiddagskaffen. Det mest spændende er, at der viser sig muligheder for, at skrue på sin egen opskrift på whisky cream. Det giver mod på at tilsætte nye smagsnoter i opskriften. Konklusionen på denne anmeldelse af Baileys Colada er, at det er spændende med variationer, men jeg foretrækker stadig Original Irish Cream frem for denne.

Macallan Gold Double Cask – Highland Single Malt Scotch Whisky

Hjem » 2 Stjerner » Side 9

Macallan Gold Double Cask – Lagret på ex-sherry fad

Destilleri: Macallan
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Macallan Gold Double Cask er en whisky på 40% Vol. Whiskyen er fremstillet af The Macallan Distillery, der er er et af de skotske destillerier i Speyside distriktet. Whiskyen har lagret på en kombination af ex-sherry fad, fremstillet af både amerikansk og europæisk egetræ. Det fremgår ikke af indpakningen, hvor længe denne modning har varet, da den kommer uden aldersangivelse. Aftapningen er ikke tilsat kunstig farve, og er fremstillet med brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #410

Anmeldelse af Macallan Gold Double Cask

Næse:

Der duftes først en let syrlighed, som fra umodne grønne æbler. Syrligheden ændrer gradvist mere karakter, og bliver mere som den man kender fra citrusfrugter. Der duftes sødmefuld grapefrugter, med et strejf af citroner. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, kommer en let duft af vanilje og karamel frem fra baggrunden. Ligeledes anes nyslået græs og ingefær i duften. De 40% Vol alkohol er ikke at mærke i næsen.

Macallan Gold Double Cask - Miniature

Macallan Gold Double Cask – Miniature

Palette:

Syrligheden, der også var at finde i duften, rammer også munden som det første. Der smages tydelig søde grapefrugter og appelsiner, med et strejf af citron og umodne æbler i baggrunden. Efter et par nip af denne whisky kommer vanilje- og karamelsødme mere frem. Ligeledes anes efterhånden også en smule bitterhed. Momentvis opleves lidt stærk ingefær på tungen, men det er dog hurtigt væk igen. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Modsat i duften og smagen, så er er eftersmagen tydelig præget af vanilje og karamel. De syrlige noter fra citrusfrugterne er trukket et stykke i baggrunden. Smagen af egetræ er også tydeligere i afslutningen, og med sig er en let bitterhed, der forstærkes hen mod slutningen. Momentvis anes et strejf af kanel i smagen, inden munden slutteligt tørrer helt ud. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist lidt for umoden grapefrugt.

Hvad siger producenten:

“The Macallan Double Cask Gold forms part of our Double Cask range which marries the classic Macallan style and the unmistakable sweetness of American oak. Light citrus notes and boiled sweets that dominate the palate before giving way to cinnamon, ginger and toasted apples.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan man lide klassisk Speyside whisky, der ikke stiller de store krav til nyderen, så er dette et godt valg. Den er let at gå til, og alle kan være med. Man kan købe en flaske for cirka 450,- kroner. Konkurrencen i dette prisleje er hård, og jeg ville personlig selv kigge andre steder, efter en dram med lidt mere tyngde. Når det er sagt, så er det stadig en fin hverdagsdram, eller en dram du sidder og drikker i godt selskab, hvor du ikke sidder og fordyber dig i drammen. Konklusionen på denne anmeldelse af Macallan Gold Double Cask er, at det er en fin dram som hverdags whisky, eller til nybegynderen på whisky rejsen.

Crackers and breeze – SMWS 35.292

Hjem » 2 Stjerner » Side 9

Glen Moray 2013 7 Year Old – SMWS 35.292

Destilleri: Glen Moray
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 62,3%
Alder: 7 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Crackers and breeze SMWS 35.292 er en whisky på 62,3% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Glen Moray Distillery i Speyside området. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Den har modnet på et enkelt first fill ex-bourbon fad i 7 år, og er dermed at betragte som en single cask aftapning. Spiritten er fremstillet den 1/8-2013, og er efter endt lagring aftappet ved fuld fadstyrke. Whiskyen er ikke tilsat farvestoffer, og den er aftappet uden brug af kølefiltrering. Der er udgivet 188 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #401

Anmeldelse af SMWS 35.292

Næse:

Der duftes først søde modne frugter, som æbler og pærer. Dette trænges hurtigt i baggrunden af lettere noter. Der duftes ny friske krydderurter som basilikum og timian. I baggrunden opfanges en let syrlig note, der minder om den man kender fra nyslået græs. Der fornemmes en snert af citron. Når drammen har stået lidt tid i glasset kommer en fjern note af vanilje og karamel frem. De 62,3% Vol alkohol mærkes i næsen, og man kan med fordel tilsætte lidt vand.

Crackers and breeze 35.292 - Sample

Crackers and breeze 35.292 – Sample

Palette:

Alkoholen er også tydelig i smagen, og man kan også her tilsætte en anelse vand. Med lidt vand kommer først en tydelig smag af friske krydderurter frem. Der smages basilikum, timian og en anelse mynte mærkes på tungespidsen. Der følges hurtigt op med stærk ingefær og wasabi, der giver lidt brænd på tungen. Når denne Speyside whisky har stået i glasset i nogle minutter, kommer sødmen gradvist mere frem. Der smages nu sødme fra æbler og pærer, hvor der følges op med en anelse honning-sødme. Efter at have smagt på drammen et par gange, bliver vanilje og karamel tydeligere,

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Sødmen dominerer først. Igen er det frugtsødme og sødme fra vanilje og karamel. Efterhånden som det aftager, kommer den syrlige note, der også var at finde i duften, igen en anelse frem. Der er en fjern note af nyslået græs og en snert af citrusfrugt. Slutteligt opstår en smule bitterhed, og der mærkes lidt egetræ, inden man efterlades med varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“A brusque and lively youngster, the nose bristled with white pepper, toasted cereals, canvas, pollens and warm greenhouses. Lots of crushed green leaves, rapeseed oil, water crackers and leavened bread. Water brought out touches of miso, butterbean hummus, grassy olive oil, starched linens and bouquet garni of dried herbs. The neat palate displayed the richness of buttered oatcakes, digestive biscuits, flower honey, cut grass, yellow wildflowers and sharp young calvados. With reduction we got green, cider apple acidity along with more pollens, honey and nectars, then mineral oils, cereals and sweet barley extract.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide en ung whisky, hvor der er power i alkoholen, stærke krydderier, hvor frugter, vanilje og karamel stadig kommer frem, så er dette et godt bud på en whisky. Nuvel, der er ikke tvivl om, at det er en ung whisky man har med at gøre. Den tilbyder dog stadig en ganske god og stabil oplevelse. Som medlem af SMWS kan man købe en flaske for 675,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Moray 2013 7 Year Old, SMWS 35.292, Crackers and breeze er, at det er en ung whisky, der bider en anelse fra sig, men har fine oplevelser for sanserne.