Gun Fighter American Rye – Double Cask

Hjem » 2 Stjerner » Side 10

Gun Fighter American Rye Double Cask – Virgin og ex-portvin fad

Destilleri: Golden Moon
Land: USA
Type: Rye
Aftapper: Destilleri
ABV: 50%
Alder: NAS
Fadtype: Virgin oak, Portvin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Gun Fighter American Rye Double Cask er en amerikansk rye whiskey fra Colorado. Denne rye whiskey er på 50% Vol. og kommer fra det amerikanske destilleri Golden Moon Distillery. Rug whiskeyen har først lagret i mindst 6 måneder på nye virgin fad af amerikansk egetræ. Efterfølgende har den fået en afslutning i ex-portvin fad af fransk egetræ, der tidligere har indeholdt en type californisk portvin. Hvor længe den har modnet i alt inden den aftappes vides ikke. Denne flaske er aftappet i batch R1705

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #398

Anmeldelse af Gun Fighter American Rye Double Cask

Næse:

En stærk duft af krydderurter kommer op af glasset som det første. Der duftes timian og rosmarin, og der følges hurtigt op med en tydelig dufte af mynte, der gradvist overtager mere og mere. I baggrunden kommer lidt egetræ efterhånden mere og mere frem. Kombinationen leder tankerne i retning af fyrretræer. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, så kommer lidt karamel og brændt sukker frem fra baggrunden. De 50% Vol. mærkes i næsen, og giver en lidt skarp næse.

Gun Fighter American Rye Double Cask

Gun Fighter American Rye Double Cask

Palette:

Alkoholen er også ganske tydelig i smagen, og denne rug whisky virker en smule sprittet. En anelse vand nedtoner dette, men fortynder desværre også smagen. Som i duften, er krydderurterne også tydelige i smagen. Mynte fremtræder tydeligst i begyndelsen, men aftager en anelse efter et par nip til drammen. Samtidig bliver karamel og mørk sukker mere og mere tydeligt. En let bitterhed kommer ligeledes mere frem, mens egetræ fremtrædder tydeligere. Momentvis opleves stærk kanel og peber på tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskeyen. Bitterheden fra egetræ er tydelig i starten, men aftager hurtigt. Der smages stadig lejlighedsvist stærk kanel og peber på tungen. Smagen af fyrrenåle, der også var til stede i duften, kommer frem igen i eftersmagen. En let smag af karamel ligger bagved. Sammen med bitterheden fra egetræ, minder det en anelse om det man kender fra mørk chokolade eller kaffe. Man efterlades med lidt varme fra alkoholen i munden, mens tungen hurtigt tørrer ud, og et minde om lakridsrod kommer frem.

Hvad siger producenten:

“Our Double-Cask Rye whiskey is aged for a minimum six months in new American oak casks, and then finished in used French oak casks that previously held California port-style wine. This gives the Whiskey a unique smoothness and complexity coupled with a nice Rye spiciness. Bottled at 100 Proof (50% ABV), and with an attractive price, Gun Fighter American Rye Whiskey – Double Cask is the ideal rye whiskey for both on-premise and off-premise customers alike, providing a premium rye whiskey at an affordable price.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig rye whiskey. Kan man lide tydelige krydderurter og krydderier, men uden meget kompleksitet, så er dette et fornuftigt køb. Man kan købe en flaske for cirka 400,- kroner. Har man ikke tidligere prøvet rug whisky, så er dette en fin repræsentant for kategorien. Den kan til tider virke en smule barsk i sit udtryk, så det kræver nok, at man er vandt til spiritus med lidt spark i, for at syntes det er helt godt. Jeg kan godt forestille mig, at den vil være ganske fin som mixer i drinks. Konklusionen på denne anmeldelse af Gun Fighter American Rye Double Cask er, at den kan virke lidt barsk, men sådan set gør det nogenlunde alligevel.

Romantic Tiffany blue – SMWS 113.45

Hjem » 2 Stjerner » Side 10

Braeval 2008 12 Year Old – SMWS 113.45

Destilleri: Braeval
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 52,8%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Romantic Tiffany blue SMWS 113.45 er en whisky på 62,8% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Braeval Distillery i Speyside regionen. Whiskyen er sendt på markedet til medlemmerne af The Scotch Malt Whisky Society, der er uafhængig aftapper. Råspritten er fremstillet den 23/7-2008. Denne single cask aftapning har lagret i 12 år på et enkelt first fill ex-bourbon fad, inden den er aftappet ved cask strength. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og den kommer uden tilsat farve. Aftapningen har et outturn på 215 flasker.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #394

Anmeldelse af SMWS 113.45

Næse:

Næsen rammes først af en let dufter af blomster og ny-slået græs. Der følges op med sødme fra honning. Der kommer efterhånden lidt friske krydderurter frem i glasset, hvor der duftes basilikum og mynte. Når drammen har stået i nogle minutter, kommer en anelse vanilje og karamel frem i duften. Ligeledes fornemmes fjernt en anelse egetræ. De 62,8% Vol alkohol mærkes i næsen, og en anelse vand kan med fordel tilsættes. Med vand i glasset kommer vanilje og karamel mere frem.

Romantic Tiffany blue 113.45 - Sample

Romantic Tiffany blue 113.45 – Sample

Palette:

Spritten er ganske tydelig i smagen, og også her kan vand tilsættes, for at nedtone det en anelse. Med vand gives fint plads til andre smagsnuancer. Der smages nu tydelig sødme fra vanilje og karamel. Der følges op med en let syrlig note fra citrusfrugter, mens lidt stærk ingefær prikker på tungen. Ganske som i duften smages også basilikum og mynte, hvor særligt mynte er tydelig på tungespidsen. Et strejf af egetræ tilføjer lidt bitterhed.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky fra Speyside distriktet. Sødmen fra vanilje og karamel smages stadig. Bitterheden fra egetræet tager hurtigt over, og giver en tydelig tørhed i munden. Kombinationen leder tankerne i retning af umodne hasselnødder. Momentvis mærkes stadig stærk ingefær og mynte på tungen. Man efterlades med varme i mund og svælg, mens en let honningsødme ligger i baggrunden.

Hvad siger producenten:

“After dinner we had a short stroll through the nearby pine grove before we returned to our luxurious accommodation. As we opened the door to our suite, we found a bunch of roses in a vase the bed turneddown and a chocolate lying on the soft fluffy pillow. We then ordered champagne, popped the cork, filled the flutes and enjoyed it with the chocolate – a caramel flavoured praline and caramelised hazelnut. Water added orange peel and cardamon, jelly babies and a honeysuckle sweetness on the nose while to taste; Tiffany blue macarons with orange blossom buttercream.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Som forventet i et first fill ex-bourbon fad, så er der gode noter af vanilje og karamel. Samtidig er der fin påvirkning fra egetræ, mens andre noter er mere diskrete i whiskyen. Denne whisky fra The Scotch Malt Whisky Society stiller ikke de store krav til nyderen, da der ikke er voldsom kompleksitet. Man kan købe en af de 215 flasker for 775,- kroner. Til denne pris vil jeg personligt kigge i en anden retning, efter en whisky, der passer bedre til mine personlige præferencer. Det kan være at den vil åbne mere op igennem en hel flaskes liv, og ikke kun en 2 cl. sample, som er anmeldt her. Konklusionen på Braeval 2008 12 Year Old, SMWS 113.45, Romantic Tiffany blue er, at det er en dram uden voldsom kompleksitet, der ikke falder helt i min smag.

GlenDronach 8 Year Old – The Hielan’

Hjem » 2 Stjerner » Side 10

GlenDronach 8 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 8 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet af GlenDronach Distillery, der et af de destillerier i Skotland, som ligger i Highland området. Whiskyen er modnet og blended i 8 år på en kombination af ex-bourbon og ex-sherry fad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #389

Anmeldelse af GlenDronach 8 Year Old The Hielan’

Næse:

Der duftes først lidt friske frugter. Der duftes umodne grønne æbler, der gradvist ændrer karakter, og bliver mere som citron eller lime. Der kommer efterhånden en svag duft af rosiner og svesker frem. Når man har smagt på drammen kommer vanilje, mælkechokolade og en anelse lakridsrod også frem i duften. Alkoholen mærkes lidt i næsen, men den virker ikke sprittet. Vand kan tilsættes hvis der er behov, og ændrer ikke duften.

GlenDronach 8 Year Old The Hielan' - Miniature

GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ – Miniature

Palette:

Søde rosiner og dadler, som også var i duften, rammer munden som det første. Der mærkes også hurtigt stærk kanel og muskatnød, der giver en lidt varm fornemmelse i munden. Efter et par nip til denne Highland whisky, kommer de lettere noter frem fra baggrunden. De syrlige æbler og citrusfrugter kommer lidt frem i smagsbilledet. Ligeledes smages nu også vanilje og mælkechokolade. Alkoholen er mere afdæmpet i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Kanel og muskatnød giver stadig lidt varme og prikken på tungen. For første gang kommer lidt bitterhed frem, sammen med lidt smag af lakridsrod. Sammen med lidt honningsødme tilføjer vanilje og mælkechokolade en blød fornemmelse i munden, på trods af lidt varme og bitterhed. Kombinationen minder lidt om det man kender fra kaffe med fløde, som man fik ved sin mormor som barn.

Hvad siger producenten:

“This single malt has been matured and married in a combination of the finest bourbon and sherry casks for at least 8 years. Non-chill filtered, of natural colour and bottled at 46%, The Hielan’ encompasses a unique combination of sweet, buttery aromas with spicy, sherry overtones. The Hielan’ is a tribute to the dialect spoken in the distillery’s surrounding area in the Scottish Highlands.”

Konklusion:

Dette er en udemærket whisky, uden at imponere. Der er fine noter af syrlige friske frugter, søde tørrede frugter, stærke krydderier og mælkechokolade. Alt sammen ganske godt. På trods af dette virker whiskyen en anelse tynd i sit udtryk, og man sidder tilbage med et ønske om, at der godt må mere af det hele. Den viol egne sig godt til en nybegynder eller som en hverdagsdram til den mere erfarne Man skal give cirka 350,- kroner for en flaske. Det er en ganske fair pris, hvor de fleste kan være med. Den kommer trods alt med 46% Vol. alkohol og uden kølefiltrering, hvilket er ganske godt af en entry-level dram. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ er, at whiskyen godt måtte vise lidt mere, men som entry-level dram klarer den sig godt.