Glencadam 13 Year Old – The Re-awakening

Hjem » 3 Stjerner » Side 12

Glencadam 13 Year Old – Limited Edition Batch #3

Destilleri: Glencadam
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 13 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glencadam 13 Year Old er en whisky på 46% vol. Whiskyen kommer fra Glencadam Distillery, der et af Skotlands destillerier i Highland distriktet. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad. Denne modning har varet i mindst 13 år, som det også fremgår af flasken. Denne whisky er hverken kølefiltreret eller tilsat kunstig farve. Den blev første gang sendt på markedet i 2017, for at fejre 13-året for destilleriets genåbning i 2003. Dette er batch #3 af denne aftapning, der alle er i begrænset oplag, og markedsføres som en “Limited Edition. Jeg har her flaske #5034 af de i alt 5994 flasker i dette batch.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #482

Anmeldelse af Glencadam 13 Year Old

Næse:

Duften af søde modne æbler rammer næsen først, når den nærmer sig glasset. Det er en kraftig sødme som man kender det fra æbler af sorten Golden Delicious. Langsomt men sikkert kommer vanilje og lys karamel mere og mere frem i duften. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, kommer et strejf af syrlighed en anelse frem, og der opfanges noter af revet skal fra en citron. Man mærker ikke de 46% Vol. i næsen.

Glencadam 13 Year Old

Glencadam 13 Year Old

Palette:

Vanilje og lys karamel er det første der smages, når denne Highland single malt whisky rammer smagsløgene. De søde Golden Delcious æbler, der også var markante i duften, er også ganske tydelige i smagen. Efter et par nip til whiskyen kommer smagen af solmodne pærer frem. I kombination med vaniljen giver det associationer til desserten Pære Belle Helene. Bagved opfanges lejlighedsvidt en smule bitterhed, der sammen med et let strejf af syrlighed, leder tankerne i retning af det man kender fra revet citronskal. Alkoholen er ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Sødmen er stadig ganske tydelig, hvor særligt noterne fra vanilje og lys karamel dominerer. Sødmen fra æbler og pærer ligger mere diskret i baggrunden. Bitterheden og syrligheden er tydeligere i eftersmagen end i både duften og smagen, hvilket forstærker fornemmelsen af citronskal. Lejlighedsvis opleves kortvarigt ledt stærk peber på tungen. Man sidder tilbage med et minde om at have drukket kraftigt sødet frugt- og lemon te, der har trukket lidt for længe.

Hvad siger producenten:

“In the Autumn of the year 2000, Glencadam distillery fell silent. This silence became a deep sleep for three years until its joyous “Re-Awakening” in the Autumn of 2003. This rare, 13 years old limited edition from the re-start of distillation truly represents and commemorates “The Re-Awakening” of Glencadam Highland Single Malt Scotch Whisky. “

Konklusion:

Dette er en fin whisky. Hvis man kan lide en whisky, der har tydelige noter af modne frugter, hvor sødme er en bærende faktor, så vil man ikke blive skuffet med denne whisky. Forvanter man dybde og kompleksitet, så skal man kigge andre steder hen. Man kan købe en flaske for lige under 600,- kroner for 70 cl. Med denne prissætning er konkurrencen hård, og der findes mange gode aftapninger, der som alternativ kan finde plads i whiskysamlingen. Personligt foretrækker jeg nok andre duft- og smagsprofiler end lige denne. Konklusionen på denne anmeldelse af Glencadam 13 Year Old er, at whiskyen er fin, og næsten minder om flydende dessert.

Enghaven No. 1 – Whiskylikør

Hjem » 3 Stjerner » Side 12

Enghaven No. 1 Whiskylikør – sødet single malt whisky

Producent: Brænderiet Enghaven
Land: Danmark
Type: Likør
ABV: 37%
Whisky: Tilsat
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Enghaven No. 1 Whiskylikør er en dansk likør på 37% Vol. Likøren er fremstillet af Brænderiet Enghaven. Den er fremstillet på basis af destilleriets single malt whisky, der efterfølgende er blevet yderligere sødet. Denne første aftapning er baseret på en whisky, der er destilleret i juni 2015, og senere aftappet i oktober 2018. Der er sendt 120 flasker på markedet af likøren. Denne sample var med på en “mad og whisky” smagning på Restaurantskibet Prinses Juliana.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #481

Anmeldelse af Enghaven No. 1 Whiskylikør

Næse:

Næsen rammes først af tydelig sødme, når den nærmer sig glasset. Der duftes honning og blomster, og tankerne går i retning af hyldeblomster og hyldebær. En let syrlighed fornemmes i baggrunden, og det minder en anelse om det man kender fra moden grapefrugt. Momentvis duftes lidt friske krydderurter som timian og mynte. Alkoholen er ikke tydelig i duften.

Enghaven No. 1 Whiskylikør - Sample

Enghaven No. 1 Whiskylikør – Sample

Palette:

Sødmen rammer, ganske som det også er tilfældet i duften, smagsløgene som det første. Det er også her en sødme som man kender det fra blomsterhonning. Der følges hurtigt op med en smag der minder om hyldeblomstsaft. I baggrunden opfanges et strejf af søde appelsiner. Lidt timian og mynte kommer momentvis frem i denne likør. En smule bitterhed fremkommer efter et par nip til likøren, og det minder en anelse om det man kan finde i whisky. De 37% Vol. alkohol er heller ikke tydelige i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne drik. Smagen fra modne appelsiner er tydeligere i afslutningen, end den er i smagen. Ligeledes er bitterheden også tiltagende, og tankerne går mere i retning af det der kendes i traditionel whisky. Timian og mynte er tydeligere i eftersmagen. Ligeledes er alkoholen også mere markant, og tilføjer en varme i munden.

Hvad siger producenten:

“Whiskylikøren fra Enghaven har en frisk og frugtig smag, ligesom at spise appelsin- og mandarinslik. Smagen er sød med synlig karakter. Eftersmagen er lang og lækker, og den giver en god let tør karakter, som gør at den fortsat er frisk.”

Konklusion:

Dette er en ganske fin likør. Hvis man finder det interessant at smage andre produkter fremstillet med whisky, så er dette et godt bud på et køb. Man får en god og sød smagsoplevelse, og en ganske god oplevelse. Nu har jeg efterhånden smagt en del whisky fra dette destilleri. Det har været i svingende kvalitet i forhold til mine smagsløg, og i den kontekst er dette en ganske positiv overraskelse. Man kan købe en flaske for cirka 450,- kroner. Det er til gengæld også en del for en likør, der måske kun har sin berettigelse grundet det stærkt begrænsede oplag. Konklusionen på denne anmeldelse af Enghaven No. 1 Whiskylikør er, at det er et fint bekendtskab, hvis man har mod på andet end whisky.

Big Bourbon Barrel Aged Stout – 2021 Edition

Hjem » 3 Stjerner » Side 12

Big Bourbon Barrel Aged Stout – Imperial Stout

Bryggeri: Stigbergets Bryggeri
Land: Sverige
Type: Imperial Stout
ABV: 13,5%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Big Bourbon Barrel Aged Stout er en Imperial Stout på 13,5% vol. Øllen er fremstillet på det svenske bryggeri Stigbergets Bryggeri. Denne Imperial Stout har lagret i et år på aflagte bourbon fad fra de tre amerikanske destillerier, Jim Beam, Woodford Reserve og King’s Country. Øllen i denne anmeldelse er fra deres 2021 udgave af øllen.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #475

Anmeldelse af Big Bourbon Barrel Aged Stout

Næse:

Tydelig sødme rammer næsen først. Der er sødme fra karamel og vanilje. Hurtigt kommer en duft af hengemthed, som man kender det fra gammel loftsrum, frem i glasset. I baggrunden ligger noter af mørk chokolade med et strejf af kokos. Efter nogle minutter i glasset kommer en anelse sød finsk lakrids frem. Man fornemmer at der er et højt indhold af alkohol, der giver øllen et næsten vinøs udtryk.

Big Bourbon Barrel Aged Stout

Big Bourbon Barrel Aged Stout

Palette:

Ganske som i duften, så er sødmen fra karamel og vanilje også det første, der smages i denne fadlagrede øl. Der følges hurtigt op med en smag af mærk chokolade. I kombination med sødmen ledes tankerne i retning af varm kakao. Efter et par mundfulde kommer smagen af sød lakrids mere og mere frem. I baggrunden ligger en smule bitterhed, der giver associationer til kaffe. Ligeledes opfanges lejlighedsvist en smule syrlighed, der sagtens kan komme fra humlen, men også fra lagringen i de aflagte ex-bourbon fad. De 13,5% Vol alkohol er med til at bære smagen i øllen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Munden er belagt med et fint lag af vanilje- og karamelsødme. Bitterheden er en del tydeligere i eftersmagen, og forstærker fornemmelsen af mørk chokolade, med et strejf af kaffe. Der kan svagt anes et strejf af egetræ. Munden tørrer slutteligt mere og mere ud, og man sidder tilbage med en fornemmelse af gammel engelsk lakrids i munden, mens man mærker varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“Imperial Stout aged on Bourbon barrels. Matured for a year on Jim Beam, Woodford Reserve and King’s Country distillery barrels, for an imperial stout emboldened with the deep, rich flavours of a bourbon. Intensely sweet, with a low roasted bitterness, rich aromas of oak, vanilla, brown sugar, molasses and more.”

Konklusion

Dette er en god øl. Hvis man tror svenske øl altid er på højde med den legendarisk ringe Pripps Blå, eller andet svensk metervare øl, så bør man prøve denne aftapning. Den viser med al tydelighed, at svenskerne sagtens kan lave ganske glimrende øl. Øllen er købt på vores sommerferie 2023 i Õlstudion i Göteborg. Denne del af Systembolaget, har flere hundrede forskellige øl, og mange af dem er svenske og af høj kvalitet. Jeg gav 70,- SEK, eller hvad der svarer til cirka 45,- DKK, for denne øl, hvilket er yderst konkurrencedygtigt på både pris og kvalitet. Konklusionen på denne anmeldelse af Stigbergets Big Bourbon Barrel Aged Stout er, at dette dejlige bryg med al tydelighed viser, at svenskerne sagtens kan brygge dejligt øl.