Glenfarclas 12 Year Old – lagret på ex-oloroso fad

Hjem » Ex-oloroso fad » Side 24

Glenfarclas 12 Year Old – klassisk Speyside sherry whisky

Destilleri: Glenfarclas
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 12 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glenfarclas 12 Year Old er en skotsk whisky på 43% Vol. Whiskyen er fremstillet på Glenfarclas Distillery, der er et af de skotske destillerier i Speyside regionen. Destilleriet er privatejet af familie-foretagenet J. & G. Grant. Whiskyen er udelukkende lagret på ex-oloroso sherry fad. Den har modnet igennem 12 år inden den er hældt på flaske og sendt på markedet. Denne whisky er desuden ikke kølefiltreret. Denne sample købte jeg på whiskymessen 2019.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #80

Anmeldelse af Glenfarclas 12 Year Old

Næse:

Man mærker tydelig sherry i næsen, når man første gang dufter til whiskyen. De typiske noter af mørke og tørrede frugter som dadler, abrikoser og rosiner kommer tydeligt frem. Der er en god frugtsødme at finde. Det er en sødme som man kender det fra røde æbler, som er lige ved at bliver overmodne. Sødmen og frugterne leder tankerne hen i retning af marmelade. Man fornemmer i baggrunden lidt blomster og honning. Efter lidt tid i glasset fremkommer lidt egetræ i aromaen.  Alkoholen er ikke at mærke i næsen.

Glenfarclas 12 Year Old - Sample

Glenfarclas 12 Year Old – Sample

Palette:

Igen er de mørke frugter tydelige. Her er det, som i duften, abrikoser og rosiner som er tydelige. Der er en god sødme, som minder lidt om honning. Efter et par mundfulde kommer lidt syrlighed frem i baggrunden, som giver en lidt citrus-agtig fornemmelse, Man mærker nogle stærke krydderier på tungen. Alkoholen er tydeligere i smagen, og de 43% vol. giver et løft til oplevelsen, og er med til at give den allers bløde oplevelse lidt mere bid. I baggrunden fornemmes kun svagt egetræ og lidt vanilje kigger frem.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Tilstedeværelsen af egetræ er tydeligere i afslutningen, end den var i både duft og smag. Også i afslutningen fornemmes stærke krydderier som kanel og peber. Der mærkes lidt bitterhed og syrlighed på tungen, så man tænker på skrællen af citrusfrugter. Til slut anes lidt sødme og vanilje, inden tungen slutteligt tørrer en smule ud.

Hvad siger producenten:

“100% oloroso sherry cask maturation. An excellent introduction to the distillery style – for those who enjoy a sherried whisky. To be consumed neat or with a drop of water. A great accompaniment to smoked salmon or Ibérico ham.“

Konklusion:

Fantastisk whisky. Dette er en dejlig og let-drikkelig dram. Vil man prøve sig frem med en sherry-modnet whisky, så bør man starte her. Man kan købe en flaske for omkring 300,- kroner, så her kan de fleste være med. Det er virkelig god “value for money”. Whiskyen stiller ikke de store krav til nyderen, men den har stadig meget at byde på. Det er vel nærmest en whisky, som bare beder om at man tager et glas mere. Sådan en flaske ville hurtigt bliver tømt herhjemme. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenfarclas 12 Year Old er, at det er svært at finde bedre sherry whisky til den pris.

Tamdhu 10 Year Old – kun på ex-sherry fad

Hjem » Ex-oloroso fad » Side 24

Tamdhu 10 Year Old – sødme og sherry fra Speyside

Destilleri: Tamdhu
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Tamdhu 10 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen er fremstillet på Tamdhu Distillery, som er et af de skotske destillerier i Speyside regionen. Denne whisky har udelukkende lagret på ex-oloroso sherry fad, både af amerikansk og europæisk egetræ. Den har modnet igennem 10 år, inden den er hældt på flaske. Den er endvidere flasket med kølefiltrering. Denne sample fik jeg på whiskymessen 2019.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #75

Anmeldelse af Tamdhu 10 Year Old

Næse:

Man dufter straks frugt, når man sniffer til drammen. Det er en blanding af både friske modne frugter, som røde æbler, og tørre frugter som abrikoser og rosiner. Der er en god sødme i udtrykket. Man mærker en lille note af brændt egetræ. Efter lidt tid i glasset mærker man en lidt jordslået duft, og noget som minder om pebermynte fra tandpasta. I baggrunden kommer vanilje og krydderier langsomt frem. Man lægger ikke mærke til de 40% vol alkohol.

Tamdhu 10 Year Old - Sample

Tamdhu 10 Year Old – Sample

Palette:

Her er det igen tørre frugter som abrikoser, dadler og figner som er tydelige. De modne røde æbler er lidt mere i baggrunden i smagen. Der er en god frugtsødme i starten, der dog efter et par smagsprøver, erstattes af en let syrlig smagsnuance. Den lidt jordslåede duft, som var at finde i aromaen, kommer også langsomt frem i paletten. Stille og roligt bliver både vanilje og karamel tydeligere i smagsindtrykket. Alkoholen gør sig heller ikke væsentligt bemærket i smagen.

Afslutning:

Der er en medium lang afslutning på drammen. Der er lidt mere bid i afslutningen, hvor der er en god varme i munden fra alkoholen. Der er tydeligt stærke krydderier på tungen, hvor man mærker ingefær og peber. Der er også tydeligt tilstedeværelse af egetræ, hvor man mærker en let bitter fornemmelse på tungen. Karamel og vanilje bliver tydeligere mod afslutningen, inden munden tørrer en smule ud til sidst.

Hvad siger producenten:

“Tamdhu 10 Year Old is the first release in our slowly maturing range of exquisite whiskies. Matured exclusively in sherry oak casks, the finest in the whisky industry, we ensure every drop is as magnificent now as our founders envisioned over a century ago. Finally, 10 long years are required to allow these fine casks to do their work, giving Tamdhu its wondrous natural colour and award-winning quality.”

Konklusion:

Dette er en ganske fin whisky. Ikke at den imponerer specielt meget, men den skuffer sådan set heller ikke. Det er ganske fine nuancer i både aroma, smag og eftersmag. Den adskiller sig dog ikke væsentligt fra andre i prislejet, som er lige omkring 400,- kroner. Ud fra den betragtning er prisen sådan set rimelig. Personligt foretrækker jeg dog en whisky, som skiller sig lidt mere ud fra mængden, og gør det til en lidt større helhedsoplevelse. Konklusionen på denne anmeldelse af Tamdhu 10 Year Old er, at whiskyen sådan set er god nok, men den virker dog lidt anonym i sit udtryk.

Kilchoman Machir Bay – ex-oloroso og ex-bourbon

Hjem » Ex-oloroso fad » Side 24

Kilchoman Machir Bay – destilleriets flagskib

Destilleri: Kilchoman
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kilchoman Machir Bay er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet på Kilchoman Distillery, der er et af de skotske destillerier, som ligger på øen Islay. 20% af denne whisky er lagret på ex-oloroso sherry fad, og 80% på first fill ex-bourbon fad. Disse mixes herefter til det endelige resultat. Whiskyen kommer uden aldersangivelse. Den er også flasket uden kølefiltrering. Denne sample købte jeg på whiskymessen 2019. Destilleriet kalder på deres hjemmeside denne dram for “destilleriets flagskib”.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #72

Anmeldelse af Kilchoman Machir Bay

Næse:

Man rammes først af en tydelig og markant tørverøg når man dufter til denne whisky. Efter lidt tid i glasset, og næsen er tilvænnet røgen, så fremkommer fine noter af friske citrusfrugter. Samtidig fornemmer man en god blomstersødme i aromaen. Der fremkommer efterhånden en lidt sjov aroma, som leder mine tanker hen på surmælksprodukter og yoghurt. Man mærker ikke umiddelbart de 46% vol alkohol i duften.

Kilchoman Machir Bay - Sample

Kilchoman Machir Bay – Sample

Palette:

Smagen er også præget af tydelig tørverøg. Igen kommer finere nuancer frem, når smagsløgene er kommet sig over røgen. Også her er der god frugt- og blomstersødme i udtrykket. Tilstedeværelsen af friske citrusfrugter er også tydelig, hvilket giver sig til kende i et lidt syrlig fornemmelse på tungen. Der er et lidt mineral eller kalk-agtigt udtryk over det generelle smagsbillede. Det hele toppes op med en god styrke fra alkoholen,

Afslutning:

Der er en medium afslutning på oplevelsen. Naturligvis er røgen igen tydelig. Dette klinger stille og roligt af, og man mærker for første gang lidt indflydelse fra fadet, Man kan svagt opfange egetræ og vanilje. Det er også her man for første gang opfanger lidt noter af svesker, som peger i retning af lagringen på ex-sherry fad. Syrligheden, man mærkede på tungen i paletten, erstattes af en let bitterhed, som man kender det fra skrællen på en citrusfrugt. Der er en god varme i munden fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“Machir Bay, our signature peated single malt, is a vatting of Kilchoman matured in both bourbon and sherry casks. Named after Islay’s most spectacular beach, the high proportion of bourbon barrels create a distinct balance of classic Islay character and fresh floral complexity.“

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Den er er ikke kompleks på nogen måde, og den bærer præg af at være en ung whisky. Det giver til gengæld drammen et lidt frisk udtryk. Det bliver spændende at følge dette unge destilleri, når de på at tidspunkt forventeligt begynder at smide nogle flasker med længere lagring på markedet. Man kan købe en flaske for omkring 400,- kroner, og det syntes jeg sådan set den er værd. Man får en fornuftig oplevelse for pengene, uden den imponerer på nogen måder. Sammenligner man med andre whiskyer fra Islay, og i dette prisleje, så kan man få mere kompleksitet andre steder. Konklusionen på denne anmeldelse af Kilchoman Machir Bay er, at man får en ganske fornuftig dram, og det bliver spændende at følge udviklingen af destilleriet.