BenRiach 2011 11 Year Old – Duncan Taylor 2011/2022

Hjem » Ex-sherry fad » Side 14

BenRiach 2011 11 Year Old – Sherry Cask

Destilleri: BenRiach
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Duncan Taylor
ABV: 53,5%
Alder: 11 år
Fadtype: Sherry
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★★

BenRiach 2011 11 Year Old er en whisky på 53.5% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri BenRiach Distillery i Speyside området. Den uafhængige aftapper Duncan Taylor har sendt denne single cask aftapning på markedet. Whiskyen har lagret på et ex-sherry fad nummer 740016, inden den er aftappet med en aldersangivelse på 11 år. Spritten er fremstillet i april 2011, og er senere hældt på flaske i september 2022 ved fuld fadstyrke. Whiskyen er aftappet uden tilsat farve, og uden brug af kølefiltrering. Der er aftappet 309 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #498

Anmeldelse af BenRiach 2011 11 Year Old

Næse:

En let duft af røg kommer frem fra glasset først. Det er rød som man kender det, når helt tørt træ afbrændes på bålet. Hurtigt kommer noter af svesker og rosiner efter. Efter et par minutter i glasset kommer en smule sødme fra solmodne bær frem. Et let strejf af citrus i baggrunden, giver associationer til modne appelsiner. Momentvis anes en smule bitterhed, og med sig har det lidt duft af kaffe og mørk chokolade. De 53,5% Vol er ikke tydelige i næsen.

BenRiach 2011 11 Year Old - Sample

BenRiach 2011 11 Year Old – Sample

Palette:

Sødmen fra solmodne bær og appelsiner smages først. Der følges hurtigt op med sødme fra svesker og rosiner. En smule bitterhed kommer frem efter et par nip til drammen. Med sig bringer det en smag af valnødder, kaffe og mørk chokolade til denne Speyside whisky. Lejlighedsvist mærkes lidt stærk ingefær og sort peber på tungen, men det er hurtigt væk igen. Hele smagsoplevelsen er pakket ind i et fint, let lag af tør røg, der ikke dominerer profilen. Alkoholen er heller ikke markant i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra både de modne og de tørrede frugter smages stadig. Bitterheden er tydeligere i afslutning, og er med til at forstærke smagen af valnødder, kaffe og mørk chokolade. Et let lag af røg pakker eftersmagen fint ind, uden den på nogen måde er markant. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist chokoladebaren Marabou Appelsin Krokant, mens der mærkes lidt varme fra alkoholen.

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide whisky med en smule røg, der ikke på nogen måde dominerer profilen, så er dette et godt bud på en flaske. Kombinationen mellem modne og tørrede frugter, sammen med et fint strejf af røg, giver en fin og kompleks oplevelse, Hvis man som jeg, er glad for kombinationen mellem røg og sherry-lagret whisky, så er denne aftapning et hit. Man kan købe en flaske for omkring 1050,- kroner. Med denne prissætning er konkurrencen hård, og der er efter min mening fine, og billigere, alternativer på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af BenRiach 2011 11 Year Old er, at det en fantastisk dram, men det får man så også lov at betale for.

Bladnoch Vinaya – Lowland Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Ex-sherry fad » Side 14

Bladnoch Vinaya – Classic Collection

Destilleri: Bladnoch
Land: Skotland
Region: Lowland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,7%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Bladnoch Vinaya er en skotsk whisky på 46,7% Vol. Whiskyen kommer fra Bladnoch Distillery, som ligger i Lowland distriktet. Denne whisky har modnet på en kombination af ex-bourbon fad og first fill ex-sherry fad. Det vides ikke hvor længe den har modnet på disse fad, da aftapningen kommer uden aldersangivelse. Det fremgår af flasken, at den er aftappet uden brug af kølefiltrering, og der er ikke brugt kunstige farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #497

Anmeldelse af Bladnoch Vinaya

Næse:

Vanilje duftes som det første, når næsen nærmer sig glasset. Der følges op med lys karamel og et strejf af honning. Nå whiskyen har stået i glasset i nogle minutter, så kommer duften fra modne røde æbler frem. Ligeledes kommer en let note af citrusfrugt og nyslået græs frem, der forstærkes efter at have smagt på drammen. Alkoholen fornemmes i næsen, dog ende den bliver sprittet.

Bladnoch Vinaya

Bladnoch Vinaya

Palette:

Alkoholen smages som det første, og dette justeres fint med at par dråber vand. Munden rammes herefter at syrlighed og smagen ag citron og nyslået græs. Der mærkes kortvarigt stærk peber og muskatnød på tungen. Efter et par nip til denne Lowland single malt whisky kommer sødme efterhånden mere og mere frem. Der smages i begyndelsen sødme fra modne æbler, der efterfølgende går over i sødme fra vanilje og karamel.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky fra Bladnoch Distillery. Der er stadig en del sødme fra vanilje og karamel i munden, der gradvist ændrer karakter til at minde lidt om sødme fra honning. Et strejf at bitterhed kommer frem i eftersmagen, og giver lidt tørhed i munden. Med sig har det en smag af egetræ. Man efterlades med et minde, som når man har drukket frugt te, der er sødet med honning.

Hvad siger producenten:

“Matured in a unique combination of 1st fill Bourbon and 1st fill Sherry casks for notes of fresh apple, sweet floral grass and hints of chocolate. ‘Vinaya’, a Sanskrit word meaning respect and gratitude, pays homage to the original founders of the distillery who paved the way, as Bladnoch looks forward to an exciting new era of production and innovation.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan kan lide whisky, der let at drikke, og ikke stiller de store krav til lugtesansen og smagsløgene, så er dette et godt bud på en god whisky. Forventer man kompleksitet og en dram man kan fordybe sig i, så skal man kigge andre steder hen. Man kan købe en flaske på 70 cl. for cirka 450,- kroner. Med denne prissætning findes flere alternativer, der umiddelbart passer bedre til min præference, med det sted jeg er nået på min whiskyrejse. Det er til gengæld en flaske som sagtens kan drikkes i godt selskab, hvor whiskyen ikke er i fokus. Konklusionen på denne anmeldelse af Bladnoch Vinaya er, at whiskyen som sådan er fin, der egner sig bedst til nybegynderen.

Smokehead High Voltage – 58% vol power

Hjem » Ex-sherry fad » Side 14

Smokehead High Voltage – ekstra høj alkohol procent

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Ian Macleod Distillers
ABV: 58%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Smokehead High Voltage er en skotsk whisky på 58% Vol. Whiskyen er en Islay single malt. Ingen ved hvem der egentlig er producent af denne uafhængige aftapning. Det eneste som er sikkert er, at den er fremstillet på et af de skotske destillerier på Islay. Whiskyen er aftappet af den uafhængige aftapper Ian Macleod Distillers. Whiskyen er lagret på ex-boubon og ex-sherry fad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret og kommer uden aldersangivelse.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #494

Anmeldelse af Smokehead High Voltage

Næse:

En markant duft fra røg kommer frem fra glasset som det første. Der følges op med tydelig sødme fra vanilje og mælkechoklade. Kombinationen mellem røg og sødme, leder tankerne i retning af det man kender fra røget kød, som eksempelvis skinke og bacon. Efter nogle minutter i glasset fornemmes fjernt et strejf af egetræ, og lidt krydderurter som mynte og timian. Det fornemmes at whiskyen har et højt indhold af alkohol, dog uden at whiskyen fremtræder sprittet.

Smokehead High Voltage

Smokehead High Voltage

Palette:

Alkoholen er mere markant i smagen, og whiskyen kan nedvandes efter personlig præference, men kan også sagtens drikkes som den er. Røgen er, ganske som i duften, også ganske markant i smagen. Den forekommer dog mere tør og askeagtig i smagen, end den gør i duften. Der er også i smagen sødme fra vanilje og mælkechokolade, mens et strejf at karamel momentvis kommer frem. Efter et par nip til denne Mystery Malt, kommer lidt bitterhed mere frem, der giver associationer til valnødder og mandler.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på drammen. Røgen dominerer stadig i udtrykket, mens sødmen fra vaniljen, mælkechokoladen og karamellen presser på. Den tørre askerøg må igen vige pladsen for smagen af røget kød. Langsomt tiltager bitterheden. og forstærker fornemmelsen af valnødder og mandler, der også var at finde i smagen. Der mærkes momentvis stærk peber og kanel på tungen, mens lidt mynte også lejlighedsvist kommer frem. Men efterlades med varme i kroppen, mens man sidder med en følelse i munden, som mår man har spist lakridsrod.

Hvad siger producenten:

“If Smokehead is an assault on your senses, then High Voltage is an all-out attack. Its breath-taking intensity is a red light for the faint of heart. And a thumbs-up for those who don’t just enjoy the vigorous thump of the bass drum in their chest at a gig but savour the ringing in their ears afterwards.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide røget whisky, der er aftappet med høj alkoholprocent, så vil dette være et sikker valg. Jeg har efterhånden været igennem en hel del aftapninger fra Smokehead, og jeg må sige, at den højere alkoholprocent virkelig klæder deres whisky. Det giver drammen et ekstra løft, og tilfører virkelig mere til oplevelsen. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner. Med denne prissætning er flasken ganske konkurrencedygtig, på trods af at den ikke har aldersangivelse, og destilleriet er ukendt. Konklusionen på denne anmeldelse af Smokehead High Voltage er, at dette en dejlig dram, hvor røg og alkoholprocent giver en god whiskyoplevelse.