Glen Grant 16 Year Old – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Kølefiltreret » Side 7

Glen Grant 16 Year Old – Lagret på Ex-bourbon fad

Destilleri: Glen Grant
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 16 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Grant 16 Year Old er en single malt whisky på 43% Vol. Glen Grant Distillery et af Skotlands destillerier i Speyside området.  Whiskyen har udelukkende lagret på ex-bourbon fad. Den har modnet på disse fad i 16 år, som det også fremgår af etiketten. Whiskyen er desuden fremstillet med brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #306

Anmeldelse af Glen Grant 16 Year Old

Næse:

Næsen mødes af en duft af grønne æbler og druer. I baggrunden ligger en duft af lidt tropiske frugter som kiwi og honningmelon. Der kommer langsomt lidt duft af egetræ frem i glasset. Samtidig kommer vanilje og en snert af karamel også frem. Alkoholen mærkes svagt i næsen, men er ikke sprittet. Vand ændrer ikke duften på whiskyen.

Glen Grant 16 Year Old - Miniature

Glen Grant 16 Year Old – Miniature

Palette:

Frugterne er også tydelige i smagen. Kiwi frugter er det første som kommer frem, og der følges hurtigt op med søde honningmeloner. Langsomt kommer en fin smag af henkogte pærer frem, som har en lidt mørkere karakter. Der mærkes lidt stærk peber og frisk ingefær på tungen. Efter et par nip af whiskyen kommer lidt bitre noter frem fra egetræ. Sammen med lidt vanilje og karamel ledes tankerne i retning af det man kender fra kaffe med karamelsmag. Alkoholen er ikke specielt fremtrædende i smagen, og det er ikke nødvendigt at nedvande. Vælger man at tilsætte vand, skal man passe på ikke at drukne den, da den ikke kan tage meget.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Speyside whisky. Afslutningen er præget af vanilje og karamel, der i starten klart dominerer. Langsomt kommer en anelse af frugtsødmen, der dominerede både duft og smag, en anelse frem. Der anes lidt henkogte sødmefulde pærer, og med lidt god vilje anes stadig lidt kiwi. Momentvis mærkes stadig lidt stærkt på tungen. Man efterlades med en let bitter fornemmelse af egetræ på tungen, mens munden tørrer lidt ud.

Hvad siger producenten:

The latest addition to the range, the 16 Year Old has an abundance of Glen Grant fresh orchard fruit with a complex and intense finish.”

Konklusion:

Her har vi fat i en middelmådig whisky. Kan man lide en let-drikkelig Speyside whisky, der ikke stiller alt for store krav, så er dette et godt bud. Personligt foretrækker jeg noget med lidt mere bid og karakter. Man kan købe en flaske for cirka 450,- kroner. For de penge får man trods alt en whisky, der har en alder på 16 år. Ud fra de kriterie er whiskyen konkurrencedygtig på prisen set i forhold til alder. Når det er sagt, så vil jeg stadig personligt nok ligge minde sparepenge et andet sted indenfor prislejet. Jeg er glad for at have smagt whiskyen, men er som sådan glad for, at det kun er en miniature flaske jeg har investeret i. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Grant 16 Year Old er, at det er en nogenlunde whisky, men jeg foretrækker noget med mere kant.

The Famous Grouse – Blended Scotch Whisky

Hjem » Kølefiltreret » Side 7

The Famous Grouse – letdrikkelig blended whisky

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Type: Blended
Aftapper: Edrington Group
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: N/A
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

The Famous Grouse er en skotsk blended whisky på 40% Vol. Blenderen af denne whisky er firmaet The Famous Grouse. Whiskyen er sammensat af flere single malt whiskyer og grain whiskyer fra skotske destillerier. Whiskyen indeholder sandsynligvis både whisky fra Highland Park, Macallan og Glenturret, der indtil for nyligt alle var ejet af Edrington Group. Glenturret er for nyligt solgt til Lalique Group SA. Det har ikke været muligt at finde noget om fadene, som er brugt under lagringen.Whiskyen er uden aldersangivelse og er kølefiltreret. Det er værd at bemærke, at det er den bedst sælgende blended whisky i Skotland.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #302

Anmeldelse af The Famous Grouse

Næse:

Den virker umiddelbart meget let i næsen, og der er ikke nogle dominerende aromaer som presser sig på i glasset. Efter lidt tid fremkommer en let syrlighed, som man kender fra friske umodne æbler og fra citrusfrugter. Hvis man koncentrerer sig kan man svagt ane lidt egetræ og karamel i næsen. Man mærker ikke de 40% vol alkohol.

The Famous Grouse - Sample

The Famous Grouse – Sample

Palette:

Også paletten er meget neutral i sit udtryk, men har dog en smule mere bid end næsen. Man mærker en malt-sødme, der dog hurtigt fortrænges af lidt stærke krydderier, der give drammen lidt mere styrke. Paletten er også præget af syrligheden fra citrus og umoden frugt.  Der ligger et let bittert udtryk over hele smagsoplevelsen. Heller ikke i smagen viser alkoholen sig frem.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Eftersmagen er også præget af bitterheden, som også var at finde i smagen. Efter lidt tid fornemmer man svagt en smule egetræ og karamel i munden. For første gang bidrager alkoholen med en smule varme i munden, men det bliver aldrig dominerende.

Hvad siger Producenten:

“Blending premium whisky isn’t just something we do, it has been the foundation of our craft since 1800. We bring together the finest ingredients to create a natural spirit before the passing of time imparts the wonderful flavour from our handcrafted casks. Add to this the fusion of skilled craftsmen and a tenacious obsession with quality and you arrive at our Famous, rich, sweet, well-rounded whisky.”

Konklusion:

Dette er den bedst sælgende blended whisky i Skotland. Jeg tvivler på, at det er smagen som gør udslaget. Jeg gætter på, at det nærmere er prisen på lige over 100,- kroner som gør udslaget. I hvert fald når man tænker på at skotter generelt betragtes som et mere end sparsommeligt folkefærd. Min søn fik en flaske i 18 års fødselsdagsgave af nogle venner, og han var så flink at give mig denne sample. Derfor har jeg ikke givet noget for den, hvilket jeg er glad for. Jeg er sikker på whiskyen egner sig fint i selskab med 18-årige knægte, som blot bruger den til at mixe i drinks. Som en nydelse en aften foran skærmen, da er den simpelthen for ringe. Konklusionen på denne anmeldelse af The Famous Grouse er, at den ikke egner sig specielt godt til at drikke som den er.

Kavalan Concertmaster – Port Cask Finish

Hjem » Kølefiltreret » Side 7

Kavalan Concertmaster – whisky fra Taiwan

Destilleri: Kavalan
Land: Taiwan
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Portvin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kavalan Concertmaster er en Taiwanesisk whisky på 40% Vol. Whiskyen er fremstillet af Kavalan Distillery, der ligger i Yuanshan i Taiwan. Whiskyen er først lagret på traditionelle ex-bourbon fad. Efterfølgende har den fået en afslutning på tre forskellige ex-portvin fad – Ruby, Vintage og Tawny. Whiskyen kommer uden aldersangivelse, og betragtes derfor som en NAS. Den er endvidere kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #283

Anmeldelse af Kavalan Concertmaster

Næse:

Når næsen første gang sættes til glasset, så rammes den af en tydelig sødme. Det er sødme som man kender fra solmodne solbær og mørke kirsebær. Langsom kommer en sødme fra modne æbler frem, der virker en smule kunstig, som der kendes fra frugtvingummi. I baggrunden anes lidt vanilje. Når whiskyen har stået lidt tid i glasset, kommer en let jordslået duft frem. Det minder om duften af gammel fugtig kælder. Kombinationen minder lidt om sød pibetobak og marcipan. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Kavalan Concertmaster - Miniature

Kavalan Concertmaster – Miniature

Palette:

Marcipanen er mere tydelig i smagen, og rammer munden som det første. Smagen af marcipan forsvinder dog hurtigt, og overtages af søde bær, Igen er det modne solbær og mørke kirsebær som dominerer. Der kommer også en smag af mørk sukker. I baggrunden fornemmes en smule syrlig og bitter note, som minder om den der kendes fra revet appelsinskal. Der mærkes stærk kanel på tungen. Efter et par mundfulde af denne single malt whisky, fremkommer en smag af kunstig frugtvingummi, som også var til stede i aromaen. Heller ikke i smagen mærkes de 40% vol alkohol.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. I begyndelsen dominerer sødmen fra de modne bær. Igen er det solbær og kirsebær der er tydelige. Efter lidt tid kommer en let syrlighed frem, og man smager nu friske jordbær. Slutteligt fremkommer lidt mørke noter, og der smages lidt rosiner og svesker. Man efterlades med et minde om sød pibetobak, og en snert vanilje og egetræ i munden.

Hvad siger producenten:

“Using Portuguese ruby Port wine casks as the main flavour, Kavalan Concertmaster single malt whisky is the first matured in specially selected American oak casks and then finished in port barriques. The marrying in the barriques mellows the flavours and adds indefinable smoothness to the whisky. It is rich bodied with natural sweetness and complexity.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Der er ganske interessante noter i både duft, smag og eftersmag. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner. Det er naturligvis en del penge for en whisky uden aldersangivelse, og på 40% vol alkohol. Jeg tror faktisk en højere alkoholprocent kunne have løftet drammen et par niveauer op, og giver den lidt mere pondus. Sammenligner man med whisky fra Skotlands destillerier, så er konkurrencen hård i dette prisleje. Personligt ville jeg nok vælge den skotske whisky. Jeg er dog stadig glad for at have smagt denne miniature flaske, og den har fint været de 60,- kroner værd for oplevelsen. Konklusionen på denne anmeldelse af Kavalan Concertmaster er at whiskyen er ganske god, men den kommer lidt til kort i forhold til andre i samme prisleje.