Glen Grant The Major’s Reserve – billig Speyside

Hjem » NAS » Side 56

Glen Grant The Major’s Reserve – Reserve er nøgleordet

Destilleri: Glen Grant
Land: Skotland
Region: Spyeside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Grant The Major’s Reserve er en skotsk single malt whisky på 40% Vol. Glen Grant Distillery er et af de skotske whisky destillerier i Speyside regionen. Dette gør whiskyen til en Speyside single malt whisky. Glen Grant er ejet af det italienske Gruppo Campari. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad. Whiskyen er endvidere kølefiltreret, og den er uden aldersangivelse, en såkaldt NAS.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #135

Anmeldelse af Glen Grant The Major’s Reserve

Næse:

Den virker først let, blid og blød i næsen. Man skal lede lidt efter duftnuancer. Langsomt kommer lidt frugtsødme fra røde æbler frem, Ligeledes fornemmes malten også i duften. I baggrunden kan svagt fornemmes vanilje og lidt karamel. Efter nogle minutter kommer en svag duft af hø og citrus. Man mærker ikke de 40% vol alkohol på duften i denne Speyside whisky.

Glen Grant The Major's Reserve

Glen Grant The Major’s Reserve

Palette:

Igen er denne skotske whisky blid og blød. Sødme fra friske røde æbler kommer frem. Ligeledes fornemmes en lidt blomsteragtig og honningagtig sødme. Efter et par nip til drammen mærkes en smule nødder i smagen. Vanilje og karamel kigger lidt frem fra baggrunden. Der er lidt bid fra en smule stærke krydderier på tungen. Alkoholen mærkes heller ikke på smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne single malt whisky. Frugt- og maltsødme ligger som et lag i munden, der dog hurtigt er væk. Det erstattes af en let bitter og syrlig citrusnote. Endelig dør drammen hurtigt ud i en smag af nødder, vanilje og en smule egetræ. Man sidder tilbage med en snert af bitter fornemmelse på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

“Inspired by James ‘The Major’ Grant, this easy drinking single malt is the most fresh and light of the Glen Grant range. Creamy and fruity on the palate it has a slightly dry, nutty finish. ”

Konklusion:

Denne whisky imponerer ikke. Har man ikke tidligere smagt skotsk single malt whisky, så kan man godt starte her. Der stilles ikke de store krav til nyderen for at drikke denne whisky. Den er let at drikke, og er blød og imødekommende. Har man en mere veludviklet næse, og en smule erfaring i at udfordre sine smagsløg, så skal man lede andre steder. En flaske kan købes for under 200,- kroner. Om den er pengene værd er svært at sige. Som en dram, der nydes som den er, så bruges pengene bedre andre steder. Hvis den bruges i drinks og cocktails kunne jeg godt forestille mig, at den ville være ganske fin. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Grant The Major’s Reserve er, at det er en entry-level whisky, som nok ikke egner sig bedst til at drikke rent.

Isfjord #1 – Premium Arctic Single Malt Whisky

Hjem » NAS » Side 56

Isfjord #1 – Dansk whisky med Grønlandsk vand

Destilleri: Braunstein
Land: Danmark
Type: Single malt
Aftapper: afhængig, Isfjord
ABV: 42%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Isfjord #1 er en dansk single malt whisky på 42% Vol. Whiskyen er udgivet af Isfjord, som har en række produkter lavet med vand fra den grønlandske indlandsis. Whiskyen er dog destilleret på Braunstein Distiilery, Denne udgave har lagret på spanske ex-oloroso fad i omkring 8 til 9 år, men kommer som sådan uden aldersangivelse på flasken. Efter endt lagring nedvandes whiskyen fra fadstyrke med smeltet indlandsis til den når 42% Vol. Whiskyen har vundet flere medaljer ved internationale mesterskaber. Whiskyen er endvidere ikke kølefiltreret. Jeg har fået flaske #142, der er flasket i marts 2017.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #132

Anmeldelse af Isfjord #1

Næse:

Det er en blid og blød fornemmelse som rammer næsen ved første duft. Man mærker sødme fra næsten overmodne frugter. Bagved fornemmer man tørret frugt som rosiner og svesker. Efter lidt tid i glasset fremkommer svage duftnuancer af nødder, marcipan og vanilje. Disse indtryk bliver tydeligere, jo længere tid man har den til at stå i glasset. Der ligger et fint og tyndt lag af egetræ over hele duftindtrykket. Man mærker ikke nævneværdig alkohol i næsen.

Isfjord #1

Isfjord #1

Palette:

På trods af den kun 42% vol., så er alkoholen ret markant som det første i munden. Man kan derfor med fordel tilsætte et par dråber vand, som fint bløder paletten lidt op. Dette alkohol brænd aftager desuden når flasken har været åbnet nogle måneder. Der fremkommer tydelig sødme fra moden frugt. Samtidig smager man mørk tørret frugt som rosiner, svesker og abrikos. Efter et par smagsprøver fremkommer nødder og marcipan, som også var til stede i duften. I baggrunden fornemmes en svag syrlighed og bitterhed. Når man har stiftet bekendtskab med drammen et par gange, og er kommet lidt ned i flasken, så så fremkommer noter af noget som minder om lakrids.

Afslutning:

Der er en medium lang eftersmag på denne whisky. Som i både aroma og smag, så er afslutningen også præget af sødme, nødder og mørk frugt. Hvis man ikke har nedvandet sin dram, så breder sig en varme i munden, som kommer fra alkoholen. Med lidt vand er oplevelsen mere blid og blød. Efter lidt tid er vanilje-smagen ret tydelig, hvilket runder oplevelsen god af. Syrlighed og bitterhed, der også var til stede i smagen, findes kun som et lille strejf bagerst på tungen.

Hvad siger producenten:

“When the whisky is ready after 8-9 years of maturing in the casks, we blend the cask strength whisky with the pure and exclusive water from the Greenland ice cap to an alcohol % of 42%. As applies to all Isfjord products, this pure and smooth water ensures a unique whisky.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky, det skal der ikke herske tvivl om. Når man ser bort fra lidt brænd fra alkoholen, som dæmpes fint med lidt vand, så er dette en blid og blød oplevelse. Om det skyldes indlandsisen som er tilsat tør jeg ikke svare på. Man kan købe en flaske for omkring 900,- kroner, hvilket er nærmest standard pris for dansk whisky med lidt alder. Det lyder dyrt, men sammenligner man med udvalget af dansk whisky, så klarer den sig rigtig godt. Jeg arbejder med Grønland i mit private hverv, hvilket også gør denne lidt ekstra spændende for mig. Konklusionen på denne anmeldelse af Isfjord #1 er, at vi er oppe i toppen af, hvad dansk whisky kan tilbyde.

Mackmyra Svensk Rök – svensk single malt whisky

Hjem » NAS » Side 56

Mackmyra Svensk Rök – røget med enebær

Destilleri: Mackmyra
Land: Sverige
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,1%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Mackmyra Svensk Rök er, som navnet antyder, en svensk whisky på 46,1% Vol. Whiskyen er fremstillet af Mackmyra Swedish Whisky AB. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad af svensk og amerikansk egetræ. Disse har forinden trukket med oloroso sherry. Fadene varierer i størrelse fra 30 liter til 128 liter. Der er brugt enebær-røget malt i produktionen. Der er ingen aldersangivelse på flasken, og er desuden ikke kølefiltreret. Denne sample købte jeg på whiskymessen 2019.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #108

Anmeldelse af Mackmyra Svensk Rök

Næse:

Røg er det første man får i næsen. Det er dog ikke en kraftig røg, som man kender det fra eksempelvis Islay whisky. Den er mere blød i sit udtryk. Der fremkommer stille og roligt lidt malmsødme i duften. Fra baggrunden fornemmes lidt vanilje og karamel. Efter noget tid i glasset, og tilvænning af næsen, så kan man fange en smule citrus og lakrids i baggrunden. Blandingen leder tankerne hen i retning af pibetobak. De 46,1% vol. alkohol er ikke markante i næsen.

Mackmyra Svensk Rök - Sample

Mackmyra Svensk Rök – Sample

Palette:

I smagen er røgen tydelig når man tager første mundfuld. Efter et par mundfulde træder røgen mere i baggrunden, og lader de andre smagsindtryk komme frem. Nu smages vanilje tydeligt. Syrligheden og lakridsen, som svagt var at finde i aromaen, er en del tydeligere i paletten. Igen minder indtrykket lidt om pibetobak. Der er en smule mere bid i alkoholen i smagen end i næsen, men whiskyen fremtræder stadig blød og blid.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på oplevelsen. Igen er røgen tydelig, og den lægger sig som et let lag i munden. Der er en smule varme i munden fra alkoholen. Der er ikke de store smagsindtryk at komme efter. Man kan lige ane lidt vanilje i baggrunden. Langsomt ændres karakter, og lidt bitterhed fremkommer, og man sidder med en meget tør fornemmelse i munden.

Hvad siger producenten:

“In Sweden we have used juniper to season our food for generations. Now you can enjoy the timeless flavor in a golden form. The aroma is slightly smoky and spicy, with a much smokier flavor and peaty juniper notes. Together, the flavors unites in a quite unique Swedish flavor.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky, uden den på nogen måde imponerer. Man får et fornuftig røget whisky, som ikke stiller de helt store krav, og er ret ukompliceret i sit udtryk. Man kan købe en flaske for omkring 400,- kroner for en halv liter. Sammenligner man med andre whiskyer fra Norden, blandt andet også dansk whisky, så er den sådan set konkurrencedygtig nok i både pris og kvalitet. Konklusionen på denne anmeldelse af Mackmyra Svensk Rök er, at det er en fornuftig whisky uden den store kompleksitet.