Glen Moray Peated – Elgin Classic

Hjem » Single malt » Side 101

Glen Moray Peated – klassisk speyside med et fint røgslør

Destilleri: Glen Moray
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★

Glen Moray Peated er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen er produceret af Glen Moray Distillery, beliggende i Elgin i Skotland. Destilleriet er et af Skotlands whisky destillerier i Speyside regionen, og det er ejet af det franske La Martiniquaise. Der er ingen aldersangivelse på flasken. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad, og er endvidere kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #138

Anmeldelse af Glen Moray Peated

Næse:

Der duftes naturligvis røg som det første, når man sætter sit glas op til næsen. Det er ikke en voldsom røg, som er typisk for blandt andet Islay whisky. Det er en mere afdæmpet og fin røg. Langsomt men sikkert kommer der en fin frugtsødme igennem røgen. Der duftes modne æbler. Kombinationen mellem sødme og røg rammer et punkt, hvor de komplementerer hinanden godt. Efter et par nip til whiskyen fornemmes også en smule vanilje og nødder i baggrunden. Alkoholen er ikke tydelig i næsen.

Glen Moray Peated

Glen Moray Peated

Palette:

Igen er røgen det første som kommer frem. Heller ikke i paletten er det den kendte medicinske Islay røg. Derimod er det en mere afdæmpet røg, som man kender fra sin havegrill, når der laves spareribs. Frugtsødmen trænger hurtigt igennem røgen, og giver en god tyngde i smagen. Efter et par mundfulde kommer smagen af nødder og vanilje frem, og begynder at fylde mere og mere. De 40% vol alkohol er ikke af finde i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. Eftersmagen er præget af malt- og frugtsødme. Der mærkes fine stærke krydderier på tungen. Der smages peber og kanel. For første gang fornemmes lidt smag fra egetræ, men kun ganske fjernt. Ligeledes ligger en fornemmelse af vanilje i baggrunden. Det hele pakkes ind i tyndt og fint lag af røg, som aldrig tager overhånd i denne Speyside whisky.

Hvad siger producenten:

“The intense and subtly-smoked expression of our Classic Single Malt, this is the perfect easy-drinking introduction to peated whiskies. Matured in ex-bourbon casks for added spiciness.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Den er ikke specielt kompleks eller dyb, men den har stadig en del at tilbyde. Jeg er særligt imponeret over, hvordan røg og sødme går næsten perfekt i harmoni, hvilket gør oplevelsen yderst behagelig. Hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med røget whisky, så kan man sagtens starte her. Man kan købe en flaske for lige over 250,- kroner, og den er alle pengene værd. Er man syd for grænsen, kan den findes til under 200,- kroner, og så er det bare at “hamstre” et par flasker. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Moray Peated er, at det er en yderst behagelig dram, og en positiv overraskelse.

Clynelish 10 Year Old – 2008 Vintage

Hjem » Single malt » Side 101

Clynelish 10 Year Old – The Un-chillfiltered Collection

Destilleri: Clynelish
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Signatory Vintage
ABV: 46%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Clynelish 10 Year Old er en skotsk whisky på 46% vol. Whiskyen er fra Clynelish Distillery, der er et af Skotlands destillerier i Highland området. Den er flasket af den uafhængige aftapper Signatory Vintage, og er del af deres “The Un-chillfiltered Colletion”. Aftapningen kommer fra to first-fill ex-bourbon fad med numrene #800146 og #800147. Spritten blev destilleret den 01-03-2008 og sidenhen flasket den 30-11-2018. Selvom flasken kommer uden aldersangivelse, så er den altså over 10 år gammel. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Der er produceret i alt 815 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #137

Anmeldelse af Clynelish 10 Year Old

Næse:

Det første som rammer næsen er en fin malt-sødme. Langsomt erstattes det af sødme, som man kender det fra søde modne æbler. Efter nogle minutter i glasset fremkommer en let syrlig aroma i baggrunden. Efterhånden tager en tydelig duft af vanilje mere og mere over i næsen. Man mærker kun svagt egetræ i duften. Ligeledes gør de 46% vol alkohol ikke meget væsen af sig i denne Highland whisky.

Clynelish 10 Year Old - Sample

Clynelish 10 Year Old – Sample

Palette:

Egetræ er mere markant i smagen, og er faktisk det første man møder, når man tager et nip af denne dram. Smagen af egetræ erstattes dog hurtigt af en god frugtsødme. Igen er det modne røde æbler som dominerer. Efter et par nip af drammen bliver vanilje tydeligere og tydeligere. Der fremkommer en let bitterhed. Kombinationen af sødme, bitterhed og vanilje leder tankerne hen på mælkechokolade. Ganske som i duften fornemmes også her en lille snert af syrlighed. Alkoholen er tydeligere i smagen end i næsen på denne whisky, men den bliver ikke for kraftig, så nedvanding er nødvendig.

Afslutning:

Der er en afslutning på medium varighed i oplevelsen. Vaniljen ligger et godt stykke tid i munden. Frugtsødmen aftager gradvist, og en smule bitterhed tager over på tungen. Man mærker en smule prikken på tungen som fra sort peber, men ikke voldsomt. Der smages næsten lidt mint helt ude på tungespidsen. Munden tørrer slutteligt ud, og man sidder tilbage med et fjernt minde om mælkechokolade og nødder.

Konklusion:

Dette er en god 10 års whisky. Jeg har købt denne sample til 43,- kroner for 3 cl. Hvis man er heldig at finde en af de 815 flasker, så har den været solgt for omkring 400,- kroner for en flaske. Det passer meget godt med niveauet for en whisky med denne alder. Drammen er fint konkurrencedygtig med whisky i tilsvarende prisleje, og med samme alder. Det er altid et lotteri at købe uafhængige whisky aftapninger, men denne dram er en af de bedre. Der er en ganske fin kompleksitet, og der er god indflydelse fra de 10 års lagring. Konklusionen på denne anmeldelse af Clynelish 10 Year Old  er, at det er en yderst fornuftig uafhængig aftapning, som  Signatory Vintage har sendt på markedet med denne dram.

Glen Grant The Major’s Reserve – billig Speyside

Hjem » Single malt » Side 101

Glen Grant The Major’s Reserve – Reserve er nøgleordet

Destilleri: Glen Grant
Land: Skotland
Region: Spyeside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Glen Grant The Major’s Reserve er en skotsk single malt whisky på 40% Vol. Glen Grant Distillery er et af de skotske whisky destillerier i Speyside regionen. Dette gør whiskyen til en Speyside single malt whisky. Glen Grant er ejet af det italienske Gruppo Campari. Whiskyen har lagret på ex-bourbon fad. Whiskyen er endvidere kølefiltreret, og den er uden aldersangivelse, en såkaldt NAS.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #135

Anmeldelse af Glen Grant The Major’s Reserve

Næse:

Den virker først let, blid og blød i næsen. Man skal lede lidt efter duftnuancer. Langsomt kommer lidt frugtsødme fra røde æbler frem, Ligeledes fornemmes malten også i duften. I baggrunden kan svagt fornemmes vanilje og lidt karamel. Efter nogle minutter kommer en svag duft af hø og citrus. Man mærker ikke de 40% vol alkohol på duften i denne Speyside whisky.

Glen Grant The Major's Reserve

Glen Grant The Major’s Reserve

Palette:

Igen er denne skotske whisky blid og blød. Sødme fra friske røde æbler kommer frem. Ligeledes fornemmes en lidt blomsteragtig og honningagtig sødme. Efter et par nip til drammen mærkes en smule nødder i smagen. Vanilje og karamel kigger lidt frem fra baggrunden. Der er lidt bid fra en smule stærke krydderier på tungen. Alkoholen mærkes heller ikke på smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne single malt whisky. Frugt- og maltsødme ligger som et lag i munden, der dog hurtigt er væk. Det erstattes af en let bitter og syrlig citrusnote. Endelig dør drammen hurtigt ud i en smag af nødder, vanilje og en smule egetræ. Man sidder tilbage med en snert af bitter fornemmelse på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

Inspired by James ‘The Major’ Grant, this easy drinking single malt is the most fresh and light of the Glen Grant range. Creamy and fruity on the palate it has a slightly dry, nutty finish. ”

Konklusion:

Denne whisky imponerer ikke. Har man ikke tidligere smagt skotsk single malt whisky, så kan man godt starte her. Der stilles ikke de store krav til nyderen for at drikke denne whisky. Den er let at drikke, og er blød og imødekommende. Har man en mere veludviklet næse, og en smule erfaring i at udfordre sine smagsløg, så skal man lede andre steder. En flaske kan købes for under 200,- kroner. Om den er pengene værd er svært at sige. Som en dram, der nydes som den er, så bruges pengene bedre andre steder. Hvis den bruges i drinks og cocktails kunne jeg godt forestille mig, at den ville være ganske fin. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Grant The Major’s Reserve er, at det er en entry-level whisky, som nok ikke egner sig bedst til at drikke rent.