Glentauchers 15 Year Old – Ballantine’s Series No. 003

Hjem » Side 150

Glentauchers 15 Year Old – en del af Ballantine’s blended whisky

Destilleri: Glentauchers
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glentauchers 15 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Glentauchers Distillery er af Skotlands destillerier fra Speyside området. Der laves hovedsagligt whisky til brug i blended whisky. Glentauchers Distillery er ejet af Pernod Ricard, som også ejer Ballantie’s. Whiskyen har lagret 15 år på særligt udvalgte traditionelle egetræsfad, og den er endvidere kølefiltreret. Denne whisky er del af en række på tre single malt whiskyer sendt på markedet under navnet “Ballantine’s Series“. Serien består af denne Glentaucher 15 Year Old, men også af Glenburgie 15 Year Old og Miltonduff 15 Year Old. De tre single malt whiskyer indgår alle i Ballantine’s blended whisky. Miltonduff 15 Year Old er fundamentet, Glenburgie 15 Year Old er hjertet og Glentauchers 15 Year Old er afslutningen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #147

Anmeldelse af Glentauchers 15 Year Old

Næse:

Man dufter sødme så snart næsen kommer til glasset. Det er en blanding af maltsødme og honningsødme. Efter nogle minutter i glasset er det mere en sødme, som den man kender fra modne appelsiner. Duften af søde og modne citrusfrugter bliver efterhånden dominerende. I baggrunden fornemmes lidt duft af lyng. Efter at have smagt på denne Speyside whisky, så kommer også en snert af vanilje frem. De 40% vol alkohol er ikke at mærke i aromaen.

Glentauchers 15 Year Old

Glentauchers 15 Year Old

Palette:

Paletten er, ganske som næsen, også præget af sødme. I smagen er det modne appelsiner, som er tydeligst. Der er også en lille snert af syrlighed, som blot tilføjer til en fornemmelse af moden appelsin. Efter et par nip til drammen, så bliver kommer en tydelig smag af karamel og vanilje frem. Der er en ganske kort smag fra stærke krydderier som kanel og muskatnød, lige når drammen rammer tungen, men det er hurtigt erstattes af det generelt søde udtryk. Heller ikke i paletten gør alkoholen nævneværdigt væsen af sig i denne single malt whisky.

Afslutning:

Der er en medium lang afslutning på denne dram. Den starter ud med sødmen, som også var i både duft og smag. Honningsødmen er den mest markante, og de søde appelsiner ligger fint i baggrunden. Også her kommer en fin smag af kanel og muskatnød frem. Der er en smule bitterhed og smag af egetræ i munden. Slutteligt tørrer munden en smule ud, og man efterlades med en fin smag af mælkechokolade og rosiner.

Hvad siger producenten:

The Glentauchers Single Malt delivers the smooth and delicate lingering finish of a Ballantine’s blend. With hints of delicate floral heather on the nose and soft berries and barley sugar sweets on the palate, this whisky has an incredibly long, luscious finish.”

Konklusion:

Dette er ganske fin single malt whisky. Kan man lide sødme i alle afskygninger, så kan denne dram godt anbefales. Den voldsomme sødme giver en stor tyngde i whiskyen, og den kan næsten virke lidt for tung. Er man til røget whisky, eller lette og frugtige whiskyer, så skal man ikke købe denne. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. Hvis man er nysgerrig efter at smage en officiel aftapning fra et destilleri, som sjældent smider flasker på markedet, så er den alle pengene værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Glentauchers 15 Year Old Ballantine’s Series No. 003 er, at det er en god og sødmefuld oplevelse, som sagtens kan gøre sig som afslutning på den klassiske blended whisky.

Glengoyne 18 Year Old – Sherry fra Highland

Hjem » Side 150

Glengoyne 18 Year Old – sherry, sherry og sherry

Destilleri: Glengoyne
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 18 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Glengoyne 18 Year Old er en skotsk whisky på 43% Vol. Whiskyen er destilleret på Glengoyne Distillery, der er et af de destillerier i Skotland, som ligger i Highland regionen. Whiskyen har primært lagret på first fill ex-sherry fad. En lille del har også lagret i genbrugte ex-sherry fad. Whiskyen har lagret i 18 år på disse fad, inden den slutteligt er hældt på flaske. Denne dram er desuden kølefiltreret. Denne sample fik jeg på whiskymessen 2019, som en gratis smagsprøve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #146

Anmeldelse af Glengoyne 18 Year Old

Næse:

Først får man en tydelig sherry-sødme i næsen. Det er de mørke frugter som rosiner, abrikoser, og meget modne kirsebær som dukker op. Efter lidt tid i glasset kommer en smule noter af modne røde æbler mere frem. Man fornemmer også lidt aroma som man kender fra honningmelon og bananer. Man mærker ikke de 43% vol alkohol i næsen, og denne Highland single malt whisky fremstår rund, blød og indbydende.

Glengoyne 18 Year Old - Sample

Glengoyne 18 Year Old – Sample

Palette:

Alkoholen er mere markant i smagen, og den giver et fornuftigt spark på tungen. Dette justeres fint med et par dråber vand, hvis man syntes det er for dominerende. Igen er sherryen meget dominerende, hvor de mørker noter af tørre abrikoser og rosiner er tydelige. Efter et par smagsprøver fremkommer en svag tone af mandler, som kan lede tankerne hen på marcipan. På spidsen af tungen fornemmer man lidt stærke krydderier som muskatnød og kanel.

Afslutning:

Der er en god lang afslutning på whiskyen, der er præget af en god varme fra de 43% vol alkohol. Ikke at det brænder, men det giver en behagelig varm fornemmelse i munden. Egetræet er mere dominerende i eftersmagen. Der fremkommer en smule karamel og vanilje i baggrunden. Den bløde fornemmelse i aromaen og smagen, ændrer karakter over i et mere tørt udtryk. Der er en smule bitterhed som man kender fra skrællen på en citrusfrugt. Efter nogle minutter har man følelsen af mælkechokolade i munden.

Hvad siger producenten:

“Spicy vanilla fruit, ripe apples and a rich, luxurious mouthfeel. This is the result of eighteen long years and a generous proportion of first-fill sherry casks.”

Konklusion:

Dette er en god whisky som virkelig tilbyder meget. Man får meget sherry, men bagved gemmer sig mere end man ser ved første indtryk. Drammen fortjerner, at man bruger noget tid med den, og virkelig studerer alle de nuancer den tilbyder. En opgave som desværre er lidt svær med en sample på begrænset størrelse. Man kan købe en flaske for omkring 800,- kroner, og det er den bestemt værd. Jeg skal have købt en flaske ved lejlighed, for at følge udviklingen, og dykke dybere ned i dens mange nuancer. Konklusionen på denne anmeldelse af Glengoyne 18 Year Old er, at den bør være del i enhver whiskysamling.

Macallan Fine Oak – 10 Year Old

Hjem » Side 150

Macallan Fine Oak 10 Year Old – Triple Cask Matured

Destilleri: Macallan
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Macallan Fine Oak 10 Year Old er en trippel modnet whisky på 40% Vol. Destilleriet er teknisk set placeret i den østlige del af Speyside regionen i Skotland. Derfor produceres der i sagens natur Speyside single malt whisky på destilleriet. The Macallan Distillery er ejet af Edrington Group. Whiskyen er trippel modnet i ex-bourbon fad, samt både amerikanske og europæiske ex-sherry fad i mindst 10 år.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #145

Anmeldelse af Macallan Fine Oak 10 Year Old

Næse:

Der er først en tydelig frugtsødme i næsen, når der duftes til denne whisky. Det er svært at sætte en finger på, hvilke frugter der er tale om, for der er mange duftindtryk af frugt, blandet andet æble, pære og banan. Efter nogle minutter kommer der lidt mørkere noter frem, hvor abrikoser og rosin lige anes i baggrunden. Det er en fin malt sødme over hele duftudtrykket. Når man har smagt på drammen, og dufter til den igen, så kan man også dufte en snert af vanilje og noget som minder om kaffe. Alkoholen er ikke at mærke i næsen.

Macallan Fine Oak 10 Year Old

Macallan Fine Oak 10 Year Old

Palette:

Der er først tydelig malt sødme. Denne sødme drejer sig over i en mere frugt-agtig sødme. Her smages igen en kombination af flere frugter, ganske som det også var at bemærke i duften. Der mærkes lidt krydderier på tungen, men det er ikke stærke krydderier, men måske mere som krydderurter, som giver et lille spark, til en i forvejen blid og blød whisky. Efter et par mundfulde fremkommer lidt egetræ, vanilje og karamel i paletten. Der er også her en let kaffe-note at spore, men uden bitterheden som kaffe har. De 40% vol er ikke at mærke på smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Sødme fra malt og frugt er dominerende i begyndelsen. Dette går roligt over i mere smag af egetræ og vanilje. Efter lidt tid sidder man med en fornemmelse af soltørrede rosiner i munden, og smagen af egetræ bliver tydeligere og tydeligere. Der er ikke nogen bitterhed at finde. Der mærkes en let prikken på tungespidsen fra nogle krydderier. Denne Speyside single malt whisky afsluttes i en fin note af vanilje og karamel.

Hvad siger producenten:

“The Macallan Fine Oak is triple cask matured in a unique, complex combination of exeptional oak casks; European oak casks seasoned with sherry, American oak casks seasoned with sherry and American oak casks seasoned with bourbon. This triple cask combination delivers an extraordinarily smooth, delicate yet complex single malt, matured at The Macallan Distillery for a minimum of ten years.

Konklusion:

Her har vi fat i en ganske god whisky. Der er nærmest tale om en kombination af frugtkurv, tørrede frugter, vanilje, krydderurter og egetræ. Den har en ganske god kompleksitet. Når det er sagt, så fremstår den næsten for blid og blød i sit udtryk. Jeg kunne godt bruge lidt mere spark i denne whisky. Dette kunne eksempelvis gøres ved en smule højere alkohol procent, som jeg er sikker på også ville give smagsoplevelsen et løft. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. Det er trods alt nok lige i overkanten, men det er nok den personlige smag som bør afgøre dette. Konklusionen på denne anmeldelse af Macallan Fine Oak 10 Year Old er, at det er en god whisky, med potentiale til mere.