Dancing a duet – SMWS 59.57

Hjem » Side 59

Teaninich 2008 10 Year Old – SMWS 59.57

Destilleri: Teaninich
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 55,1%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dancing a duet SMWS 59.57 er en whisky på 55,1% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Teaninich Distillery i Highland distriktet. Whiskyen er flasket af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Whiskyen har først modnet 9 år på et enkelt ex-bourbon fad, inden den er flyttet til at hårdt ristet virgin oak fad. Spiritussen, til denne single cask aftapning, er brændt den 29/09-2008. Den er senere aftappet ved fuld fadstyrke, med en aldersangivelse på 10 år. Der er ikke brugt kølefiltrering og kunstige farvestoffer i produktionen. Dette outturn består af 320 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #411

Anmeldelse af SMWS 59.57

Næse:

Duften af solmodne bær kommer op af glasset som det første. Der duftes blåbær og stikkelsbær. Der følges op med en tydelig duft af egetræ og mandler, hvilket minder lidt om det man kender i marcipan. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, kommer duften af krydderurter frem fra baggrunden. Der duftes tydeligt mynte, med et strejf af timian i baggrunden. Når man har smagt på whiskyen fornemmes lidt syrlig yoghurt. Alkoholen mærkes i næsen, men den er ikke for voldsom.

Dancing a duet 59.57

Dancing a duet 59.57

Palette:

So, i næsen smages de solmodne blåbær og stikkelsbær som det første. Der følges op med en let syrlig note, og tankerne ledes i retning af yoghurt med bær. Efter et par nip til denne Highland whisky bliver smagen af mynte gradvist tydeligere og tydeligere. Langsomt kommer en lidt bitter note af egetræ og valnødder frem, mens smagen af vanilje er mere markant. De 551,% Vol alkohol mærkes i munden, men et par dråber vand nedtoner dette.

Afslutning:

Der er medium afslutning på whiskyen. Smagen af vanilje er ganske markant i eftersmagen. Sammen med en smag af mandler og valnødder minder det lidt det der kendes i marcipan. Lidt smag af nyspidset blyant er kortvarigt til stede. Lejlighedsvist fremkommer stadig mynte i munden. Lidt stærk ingefær prikker en anelse på tungen, men er hurtigt væk igen. Der mærkes varme fra alkoholen, mens en snert af bitterhed mærkes, mens munden tørrer ud.

Hvad siger producenten:

“Rich, aromatic, luscious and fragrant were only a few of the adjectives being tossed around the room followed swiftly by descriptors of walnut and hazelnut oil, polished antique oak furniture, fig blackberry jam and spicy caramel shortbread. The taste was that of ginger chocolate cookies and balsamic-glazed carrots. With water very ‘liqueur-like’ aromas of Galliano and Chambord were followed by dark chocolate and Tia Maria parfait but now with a medium dry finish of wild herbs such as anise, juniper, rosemary and myrtle. After nine years in an ex-bourbon hogshead we transferred this whisky into a heavy charred new oak hogshead.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide en let-drikkelig whisky, der stadig skal være på fuld fadstyrke, så er dette et fint valg. Den er ikke voldsomt kompliceret, men der er dog stadig en del gode oplevelser at finde i drammen, hvis man giver sig tid til at dykke ned i den. Som medlem af SMWS kan man købe en flaske for 700,- kroner. Til den pris er der et stort udvalg, og der er tros alt andre aftapninger, der passer min smagsprofil bedre end denne. Konklusionen på denne anmeldelse af Teaninich 2008 10 Year Old, SMWS 59.57, Dancing a duet  er, at den er lige til at gå til, men fordybelse forbedrer oplevelsen markant.

Macallan Gold Double Cask – Highland Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Side 59

Macallan Gold Double Cask – Lagret på ex-sherry fad

Destilleri: Macallan
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Macallan Gold Double Cask er en whisky på 40% Vol. Whiskyen er fremstillet af The Macallan Distillery, der er er et af de skotske destillerier i Speyside distriktet. Whiskyen har lagret på en kombination af ex-sherry fad, fremstillet af både amerikansk og europæisk egetræ. Det fremgår ikke af indpakningen, hvor længe denne modning har varet, da den kommer uden aldersangivelse. Aftapningen er ikke tilsat kunstig farve, og er fremstillet med brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #410

Anmeldelse af Macallan Gold Double Cask

Næse:

Der duftes først en let syrlighed, som fra umodne grønne æbler. Syrligheden ændrer gradvist mere karakter, og bliver mere som den man kender fra citrusfrugter. Der duftes sødmefuld grapefrugter, med et strejf af citroner. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, kommer en let duft af vanilje og karamel frem fra baggrunden. Ligeledes anes nyslået græs og ingefær i duften. De 40% Vol alkohol er ikke at mærke i næsen.

Macallan Gold Double Cask - Miniature

Macallan Gold Double Cask – Miniature

Palette:

Syrligheden, der også var at finde i duften, rammer også munden som det første. Der smages tydelig søde grapefrugter og appelsiner, med et strejf af citron og umodne æbler i baggrunden. Efter et par nip af denne whisky kommer vanilje- og karamelsødme mere frem. Ligeledes anes efterhånden også en smule bitterhed. Momentvis opleves lidt stærk ingefær på tungen, men det er dog hurtigt væk igen. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Modsat i duften og smagen, så er er eftersmagen tydelig præget af vanilje og karamel. De syrlige noter fra citrusfrugterne er trukket et stykke i baggrunden. Smagen af egetræ er også tydeligere i afslutningen, og med sig er en let bitterhed, der forstærkes hen mod slutningen. Momentvis anes et strejf af kanel i smagen, inden munden slutteligt tørrer helt ud. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist lidt for umoden grapefrugt.

Hvad siger producenten:

The Macallan Double Cask Gold forms part of our Double Cask range which marries the classic Macallan style and the unmistakable sweetness of American oak. Light citrus notes and boiled sweets that dominate the palate before giving way to cinnamon, ginger and toasted apples.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan man lide klassisk Speyside whisky, der ikke stiller de store krav til nyderen, så er dette et godt valg. Den er let at gå til, og alle kan være med. Man kan købe en flaske for cirka 450,- kroner. Konkurrencen i dette prisleje er hård, og jeg ville personlig selv kigge andre steder, efter en dram med lidt mere tyngde. Når det er sagt, så er det stadig en fin hverdagsdram, eller en dram du sidder og drikker i godt selskab, hvor du ikke sidder og fordyber dig i drammen. Konklusionen på denne anmeldelse af Macallan Gold Double Cask er, at det er en fin dram som hverdags whisky, eller til nybegynderen på whisky rejsen.

Springbank Hazelburn 10 Year Old – Campbeltown Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Side 59

Springbank Hazelburn 10 Year Old – Triple Distilled

Destilleri: Springbank
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Springbank Hazelburn 10 Year Old er en whisky på 46% Vol. Den er produceret a Springbank Distillery, der ligger i Skotlands Campbeltown region. Whiskyen har modnet 10 år på ex-bourbon fad, og alderen fremgår også af etiketten. Den er trippel destilleret, hvilket også ofte er benyttet i Irsk whiskey. Whiskyen er fremstillet uden kølefiltreret, og kunstig farve er ikke tilsat, hvilket også fremgår af etiketten. Denne flaske er opmærket med datoen 11.12.19 og har kode 19/484.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #409

Anmeldelse af Springbank Hazelburn 10 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af sødme fra modne æbler og pærer. Sammen med en tydelig duft fra vanilje, ledes tankerne i retning af det man kender fra henkogte frugter. Langsomt men sikkert kommer sødme fra honning mere og mere frem i duften. Når man har smagt på drammen fornemmes lidt karamel også i næsen. Et strejf af gammelt lagerhus dukker momentvis op. De 46 % Vol. alkohol er ikke at mærke i næsen.

Springbank Hazelburn 10 Year Old

Springbank Hazelburn 10 Year Old

Palette:

Sødmefulde fugter er, ganske som i duften, det første som smages. Der smages søde pærer og æbler. Karamel er væsentligt mere fremtrædende i smagen, end den er i duften. Et strejf af citrusfrugt ligger i baggrunden, og kommer lejlighedsvis frem, Der mærkes lidt stærk ingefær på tungen og i svælget, men det aftager dog hurtigt igen. Efter et par nip til denne Campbeltown whisky anes en let bitterhed, mens noter af vanilje og lakridsrod kommer frem. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en medium eftersmag på denne dram. Vanilje og karamel en nu dominerende. I baggrunden anes kun sjældent de søde æbler og pærer. Honningsødmen, der også var at finde i duften, er mere tydelig nu. Sammen med en tiltagende bitterhed, og et fjernt strejf af citrus, ledes tankerne hen på citron-the, der har trukket lidt for længe. Munden tørrer slutteligt en anelse ud, og man efterlades med et minde om lakridsrod og gammelt lagerhus.

Hvad siger producenten:

“Rich in flavour, our Hazelburn 10-year-old is awash with scents and flavours that will delight.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide en whisky, der er let at drikke, men stadig har en del at byde på i forhold til kompleksitet, så er dette et godt valg. Dette er en glimrende hverdags-dram, der med lidt ekstra tid i glasset, fremkommer med ganske interessante noter, hvilket tilføjer et ekstra lag til oplevelsen. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. I dette prisleje konkurrerer dem med destilleriets medium røgede Springbank 10 Year Old, der dog umiddelbart passer bedre til mine smagsløg. Konklusionen på denne anmeldelse af Springbank Hazelburn 10 Year Old er, at det er en god whisky, men jeg foretrækker stadig den medium-røgede søskende.