GlenDronach 12 Year Old – Original

Hjem » Skotland » Highland » Side 14

GlenDronach 12 Year Old – lagret på ex-oloroso og ex-PX fad

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 12 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 12 Year Old er en skotsk whisky på 43% Vol. Denne whisky er produceret af GlenDronach Distillery, som er et af de skotske destillerier i Highland området. Whiskyen har lagret på ex-Oloroso og ex-PX (Pedro Ximenez) fad. Lagringen har foregået igennem 12 år, inden den er hældt på flaske. Dette er den nye udgave af denne whisky, som er del af destilleriets kerne produkter. Den gamle udgave var på 40% vol alkohol, og ikke de 43% vol alkolhol, som der er i denne. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret, og der er heller ikke tilsat farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #316

Anmeldelse af GlenDronach 12 Year Old

Næse:

Maltsødme rammer næsen som det første. Hurtigt kommer sødme fra tørrede frugter efter, og bliver herefter dominerende i næsen. Der duftes søde rosiner og tørrede abrikoser. I baggrunden fornemmes også lidt sødme fra honning og karamel. Når man også har smagt på whiskyen, kommer et let strejf af hasselnødder frem i duften. I baggrunden fornemmes lidt kanel, muskatnød og egetræ. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

GlenDronach 12 Year Old

GlenDronach 12 Year Old

Palette:

Alkoholen er tydeligere i smagen, og sammen med sort peber og stærk ingefær, giver det lidt bid i munden, ved første nip. Alkoholen aftager hurtigt, og det er ikke nødvendigt at tilsætte vand. Sødme fra rosiner og honning kommer frem i smagen. Ligeledes fornemmes stadig maltsødme, som også var meget markant i duften i starten. Efter et par nip af glasset bliver bitterheden fra hasselnødder efterhånden mere og mere tydelig. Ligeledes kommer egetræ også mere frem, sammen med en let smag af vanilje.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne single malt whisky. Munden er belagt med et fint lag af sødme, hvor både malt, rosiner og honning momentvis kigger frem. Stærk ingefær er stadig tilstede, og er mere dominerende i eftersmagen. Bitterhed fra hasselnødder og egetræ tiltager gradvist igennem eftersmagen, og munden tørrer efterhånden en anelse ud. Men sidder tilbage med en fornemmelse af bitter chokolade og vaniljesødme.

Hvad siger producenten:

“The GlenDronach 12 Year Old, epitomises our unyielding dedication to the mastery of our craft. Matured in fine Pedro Ximénez and Oloroso sherry casks from Andalucía in Spain, this richly sherried Highland Single Malt Scotch Whisky presents smooth vanilla, soft fruits and a memorably long, nutty finish, for which it has become renowned. The expression is bottled at 43%, non-chill filtered and natural in colour.”

Konklusion:

Dette er en ganske god whisky. Hvis man skal have en introduktion til sherry whisky, så er dette et godt sted at starte. Der er fine noter af tørrede frugter, der sammen med vanilje- og maltsødme går fint i samspil med bitterhed fra hasselnødder og egetræ. Samtidig giver ingefær og peber et fint stærkt pift. Jeg var heldig at finde denne flaske på tilbud til 300,- kroner. Til den pris er det bare at købe en flaske. Den normale pris er sædvanligvis lige under 400,- kroner, og da er det stadig et fornuftigt køb, der bør at komme igennem enhver whiskysamling på et eller andet tidspunkt. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 12 Year Old er, at det er en fin entry-level sherry dram, som de fleste kan finde fornøjelse i.

Glen Ord 2004 12 Year Old – Old Malt Cask 2004/2016

Hjem » Skotland » Highland » Side 14

Glen Ord 2004 12 Year Old – Single cask fra Hunter Laing & Co

Destilleri: Glen Ord
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Hunter Laing & Co.
ABV: 50%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Ord 2004 12 Year Old er en skotsk whisky på 50% vol. Whiskyen er destilleret på Glen Ord Distillery, der et af de Skotske destillerier, der er beliggende i Highland regionen. Den uafhængige aftapper Hunter Laing & Co., har udgivet denne flaske, som en del af deres “Old Malt Cask” serie. Aftapningen er en single cask whisky fra et genbrugt hogshead fad med nummer HL12812. Den blev destilleret i september 2004, og er senere hældt på flaske i oktober 2016. De 12 års lagring fremgår på etiketten. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Der er sendt 337 flasker fra fadet på markedet.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #314

Anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old

Næse:

Det er en meget afdæmpet aroma som stiger op af glasset, når man første gang dufter til denne single malt whisky. Efter nogle minutter i glasset kommer en smule duft af egetræ og vanilje frem. Der fornemmes svagt en smule sødme og syrlighed, som leder tankerne hen på modne appelsiner. Når man også har smagt på whiskyen, og igen sætter næsen til glasset, så fremkommer en smule karamel. Lidt modne frugter kigger også lige frem fra dybet, De 50% vol alkohol er ikke at finde i duften.

Glen Ord 2004 12 Year Old - Sample

Glen Ord 2004 12 Year Old – Sample

Palette:

Der er lidt mere bid i alkoholen i paletten. Med lidt vand tages det værste alkohol brænd lidt af. Dette åbner drammen lidt mere op. Der smages hurtigt karamel. Som i duften, så fremkommer kombinationen af syrlighed og sødme også smagen. Igen tænkes på solmodne appelsiner. Der er en let bitterhed i baggrunden. Man mærker lidt stærke krydderier som kanel og peber på tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Highland whisky. De stærke krydderier er tydeligere i afslutningen. Der er en fin prikken på tungen fra peber og lidt chili. Der smages en smule karamel og vanilje. Efter lidt tid overtager bitterheden en anelse, og man sidder med en lidt tør fornemmelse på tungen. Der mærkes varme fra alkoholen i munden og halsen.

Hvad siger producenten:

“One of 337 bottles charged form a refill hogshead, this single cask was distilled September 2004 and bottled October 2016.”

Konklusion:

Dette er en meget diskret whisky. Man bliver ikke specielt udfordret på hverken duft, smag eller eftersmag. Den største udfordring ligger nærmere i, at trække nogen form for udtryk ud af drammen. Den virker nærmest lidt kedelig, og redes kun af lidt bid i alkoholen og de stærke krydderier. Hvis man finder en af de 337 flasker, så kan den købes for lige under 500,- kroner. Jeg mener man kan få bedre whiskyer til under 500,- kroner andre steder. Det er altid et lotteri, når man køber uafhængige whisky aftapninger, og dette er absolut ikke en af de bedste. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old er, at det er en lidt kedelig whisky, som ikke udfordrer nyderen nævneværdigt.

Glen Garioch 12 Year Old – Highland Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Skotland » Highland » Side 14

Glen Garioch 12 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad

Destilleri: Glen Garioch
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 48%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Garioch 12 Year Old er en whisky på 48% vol. Whiskyen kommer fra det skotske destilleri Glen Garioch Distillery, der er beliggende i Highland regionen. Whiskyen har lagret på en kombination af ex-bourbon og ex-sherry fad. Modningen har varet i minimum 12 år, som det også fremgår på flasken. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #300

Anmeldelse af Glen Garioch 12 Year Old

Næse:

Tørrede frugter som rosiner og abrikoser er det første, der kommer op fra glasset. Herefter kommer noter af tropiske frugter som ananas og fersken. Efter lidt tid i glasset kommer en let note af citrusfrugt frem. Efter nogle minutter i glasset kommer vanilje og karamel mere frem i aromaen. Ligeledes bliver alkoholen også mere tydelig, og et par dråber vand kan afhjælpe dette. Med vandet bliver sødmen tydeligere i drammen.

Glen Garioch 12 Year Old - Miniature

Glen Garioch 12 Year Old – Miniature

Palette:

Smagen fra citrusfrugter rammer munden som det første. Der smages søde appelsiner, med en snert syrlighed fra citroner. Der mærkes hurtigt stærk peber og frisk ingefær på tungen. Langsomt kommer de mørkere noter af tørrede rosiner og abrikoser mere frem. i smagen. Når man har smagt på whiskyen et par gange bliver egetræ efterhånden tydeligere. Ligeledes opfanges en fjern note, der minder om lakrids. Kombinationen leder tankerne i retning af det man kender lakridsrod. De 48% Vol. alkohol kan mærkes, og der kan nedvandes efter behov. Ganske som i duften forstærkes sødmen en anelse med vand tilsat.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. Sødmen ligger som et fint lag i munden. I begyndelsen er det sødme som man kender det fra blomster-honning. Dette ændrer sig igen gradvist over til en mørke sødme fra de tørrede rosiner og abrikoser, der kan minde lidt om mørk sirup. Der mærkes stadig momentvis lidt syrlige noter fra citrusfrugterne. Smagen og lidt bitterhed fra egetræ tiltager en smule. Man efterlades med en smag af karamel og espresso kaffe i munden, mens varme fra alkohol mærkes i brystet.

Hvad siger producenten:

“The perfect accompaniment to Parmigiano-Reggiano, our 12 Years Old binds the dryness of the cheese, which in return provides a platform for the malt’s sweet fruitiness and enhances its clean barley notes.”

Konklusion:

Dette er en ganske glimrende whisky. Der er god påvirkning fra både ex-bourbon og ex-sherry fadene. Der er fine nuancer af både citrusfrugter, tørrede frugter, vanilje og karamel. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. For de penge får man en flaske whisky med en aldersangivelse på 12 år på 48% Vol, der ikke er kølefiltreret. Det gør whiskyen fuldt ud konkurrencedygtig i prislejet, og en flaske man sagtens kan købe hjem til sin whiskysamling. Jeg har dog kun anmeldt en miniature flaske på 5 cl., men vil helt sikkert købe mere fra destilleriet. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Garioch 12 Year Old er, at denne aftapning giver mod på, at prøve andre flasker fra producenten.