Beer o’clock – SMWS 93.162

Glen Scotia 2012 9 Year Old – SMWS 93.162

Destilleri: Glen Scotia
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 57,1%
Alder: 9 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Beer o’clock SMWS 93.162 er en whisky på 57,1% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Glen Scotia Distillery i Campbeltown området. The Scotch Malt Whisky Society, der er uafhængig aftapper, har flasket denne whisky. Whiskyen har modnet 9 år på et enkelt first fill ex-bourbon fad. Råspritten er destilleret den 9/2-2012, og er senere flasket som en single cask aftapning, ved fuld fadstyrke. Den er ikke tilsat kunstig farvestof, og er ej heller kølefiltreret. Der har været et outturn på 232 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #317

Anmeldelse af SMWS 93.162

Næse:

Næsen rammes først af sødme fra modne henkogte frugter på dåse. Der duftes henkogte pærer og ferskner. Der efterfølges med tydelig maltsødme. Efter nogle minutter i glasset kommer sødme fra vanilje og karamel frem fra baggrunden. Der er en let maritim note over drammen, hvor lidt salt eller havluft fornemmes. De 57,1% Vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Beer o’clock 93.162 - Sample

Beer o’clock 93.162 – Sample

Palette:

Alkoholen er tydeligere i smagen, og vand kan tilsættes efter behov. Med et på dråber vand nedtones alkoholen fint, og giver plads til andre nuancer. Vanilje, karamel og mælkechokolade smages som det første. Der følges op med sødme fra malten, mens lidt stærk kanel prikker på tungen. I baggrunden smages de henkogte frugter kun fjernt. Der mærkes et let strejf af citrus, når an har smagt på denne Campbeltown whisky et par gange. Ligeledes kommer det maritime udtryk med salt og havluft også en anelse frem.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Eftersmagen er først præget af sødmen fra vanilje og mælkechokolade. Efterhånden som dette aftager, så kommer sødmen fra de henkogte frugter, der særligt var at finde i duften, frem fra baggrunden igen. En let syrlig note fra umoden frugt mærkes momentvis i munden. Man efterlades med lidt salt på læberne, mens en anelse bitterhed fra egetræet, giver lidt tørhed.

Hvad siger producenten:

“We imagined a warm summer’s day walking on the beach promenade as we passed a florist just arranging the bouquets outside the shop, while next door someone enjoyed a steaming hot sweet porridge. We sat down at a pub overlooking the sea and had a half pint of a ‘wee heavy’– dark brown in colour, a thick foamy head and awash with caramel and a flavourful roasty character as well as the dark sweet fruitiness of plums. After a drop of water, we got served salted brown-butter and maple popcorn, a very moreish snack, while the palate turned silky smooth and chocolatey as we ordered a second beer, this time a porter.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Hvis man kan lide whisky, der har lagret på ex-bourbon fad, og har lidt maritime noter, så er dette et godt bud på en god whisky. The Scotch Malt Whisky Society har sat whiskyen til salg med en pris på 775,- kroner. For de penge får man en single cask whisky, der er fremstillet uden kølefiltrering og kunstig farve, der er aftappet ved fuld fadstyrke, med en aldersangivelse på 9 år. Alt sammen ting man som whisky-nørd gerne vil høre. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Scotia 2012 9 Year Old, SMWS 93.162, Beer o’clock er, at hvis man er glad for whisky fra Campbeltown distriktet, så er dette et sikkert valg.

Glen Ord 2004 12 Year Old – Old Malt Cask 2004/2016

Glen Ord 2004 12 Year Old – Single cask fra Hunter Laing & Co

Destilleri: Glen Ord
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Hunter Laing & Co.
ABV: 50%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Ord 2004 12 Year Old er en skotsk whisky på 50% vol. Whiskyen er destilleret på Glen Ord Distillery, der et af de Skotske destillerier, der er beliggende i Highland regionen. Den uafhængige aftapper Hunter Laing & Co., har udgivet denne flaske, som en del af deres “Old Malt Cask” serie. Aftapningen er en single cask whisky fra et genbrugt hogshead fad med nummer HL12812. Den blev destilleret i september 2004, og er senere hældt på flaske i oktober 2016. De 12 års lagring fremgår på etiketten. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Der er sendt 337 flasker fra fadet på markedet.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #314

Anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old

Næse:

Det er en meget afdæmpet aroma som stiger op af glasset, når man første gang dufter til denne single malt whisky. Efter nogle minutter i glasset kommer en smule duft af egetræ og vanilje frem. Der fornemmes svagt en smule sødme og syrlighed, som leder tankerne hen på modne appelsiner. Når man også har smagt på whiskyen, og igen sætter næsen til glasset, så fremkommer en smule karamel. Lidt modne frugter kigger også lige frem fra dybet, De 50% vol alkohol er ikke at finde i duften.

Glen Ord 2004 12 Year Old - Sample

Glen Ord 2004 12 Year Old – Sample

Palette:

Der er lidt mere bid i alkoholen i paletten. Med lidt vand tages det værste alkohol brænd lidt af. Dette åbner drammen lidt mere op. Der smages hurtigt karamel. Som i duften, så fremkommer kombinationen af syrlighed og sødme også smagen. Igen tænkes på solmodne appelsiner. Der er en let bitterhed i baggrunden. Man mærker lidt stærke krydderier som kanel og peber på tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Highland whisky. De stærke krydderier er tydeligere i afslutningen. Der er en fin prikken på tungen fra peber og lidt chili. Der smages en smule karamel og vanilje. Efter lidt tid overtager bitterheden en anelse, og man sidder med en lidt tør fornemmelse på tungen. Der mærkes varme fra alkoholen i munden og halsen.

Hvad siger producenten:

“One of 337 bottles charged form a refill hogshead, this single cask was distilled September 2004 and bottled October 2016.”

Konklusion:

Dette er en meget diskret whisky. Man bliver ikke specielt udfordret på hverken duft, smag eller eftersmag. Den største udfordring ligger nærmere i, at trække nogen form for udtryk ud af drammen. Den virker nærmest lidt kedelig, og redes kun af lidt bid i alkoholen og de stærke krydderier. Hvis man finder en af de 337 flasker, så kan den købes for lige under 500,- kroner. Jeg mener man kan få bedre whiskyer til under 500,- kroner andre steder. Det er altid et lotteri, når man køber uafhængige whisky aftapninger, og dette er absolut ikke en af de bedste. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old er, at det er en lidt kedelig whisky, som ikke udfordrer nyderen nævneværdigt.

Fish liquorice – SMWS 53.369

Caol Ila 2010 10 Year Old – SMWS 53.369

Destilleri: Caol Ila
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 57,7%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Fish liquorice SMWS 53.369 er en whisky på 57,7% Vol. Den er produceret af det skotske destilleri Caol Ila Distillery på Islay. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society, har flasket whiskyen. Denne single cask aftapning har først lagret i 7 år på et enkelt ex-bourbon, inden den er flyttet til et STR ex-vin barrique. Spiritussen er produceret den 1/6-2010, og efter endt modning aftappet ved fuld fadstyrke, med en aldersangivelse på 10 år. Whiskyen blev aftappet til Islay Whisky Festival 2021, der grundet COVID-19 blev aflyst. Derfor er flasken sendt i normal handel til klubbens medlemmer. Aftapningen er ikke tilsat kunstig farve, og der er ikke brugt kølefiltrering. Der er udgivet 279 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #311

Anmeldelse af SMWS 53.369

Næse:

Røg er det første som kommer op af glasset. Der følges op med en let sødme fra friske bær. Der duftes skovbær og lidt solbær. Der er en anelse tropiske frugter i baggrunden, hvor der anes lidt banan og fersken. En tydelig duft af vanilje bliver gradvist mere og mere tydelig. Sammen med lidt karamel og egetræ minder det lidt om mandler eller marcipan i duften. Momentvis opfanges lidt frisk mynte i næsen. De 57,7% Vol alkohol er ikke tydelige i næsen.

Fish liquorice 53.369 - Sample

Fish liquorice 53.369 – Sample

Palette:

Røg, som den man forventer fra en Islay whisky, smages som det første. Røgen er sødmefuld, og tankerne går i retning af stegte pølser over bål, eller glaseret skinke på havegrillen. Langsomt men sikkert kommer smagen af bær og frugter mere frem. Ganske som i duften er der skovbær og lidt tropisk frugt. Der mærkes stærk ingefær og wasabi på tunge,. der sammen med den høje alkoholprocent giver en anelse brænd på tungen. Et par dråber vand kan tilsættes efter behov. Med vand bliver vanilje og karamel tydeligere i smagen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. Søde bær og modne tropiske frugter aftager hurtigt. Det erstattes af vanilje, chokolade og karamel, der bliver mere dominerende. Der mærkes stadig wasabi og ingefær på tungen, mens frisk mynte kommer frem, og giver lidt friskhed til drammen. Munden er dækket med et fint lag af røg, der minder om det man kender i sød æble-tobak til piben. Man efterlades med varme i mund og hals fra alkohol, ingefær og wasabi, mens en strejf af lakridsrod tørrer munden en anelse ud.

Hvad siger producenten:

“A funky and ‘sit up straight’ kind of nose greeted us initially. Butter icing on a peat log, poster paints and some kind of smoked fig syrup. Rosemary leaves singed on a barbecue, candied orange segments, iodine drops and lots of elegant pipe smoke. With water we found dark chocolate and an abundance of salted caramel sauce. Then chipotle, mouthwash, barbecued meats, burnt ends and tamarind paste. The palate was full of liqueur chocolates, malt extract, smoked eucalyptus, hoisin sauce, damp floral smoke and bags of hot pepper and spice. Reduction brought deeper and earthier tones; softer spices, aniseed balls, Pontefract liquorice cake, Fisherman’s Friends, garam masala, sumac and the waft of a petrol forecourt. Matured for seven years in a bourbon hogshead before being transferred to a first fill STR barrique.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide røg, og klassiske noter som man kender det fra Islay single malt, så kan man godt købe denne dram. Røg, stærke indtryk fra alkohol, wasabi og ingefær, giver sammen med vanilje, søde bær og frugter en ganske kompleks oplevelse for en 10 års whisky. Det er ikke en dram for nybegynderen, men det kræver nogle flaskers erfaring, at give sig i kast med denne aftapning. Efter online outturn smagning den 28/6-2021, blev der sat 36 flasker til salg til de danske medlemmer af SMWS. På trods af en pris på 825,- kroner var de udsolgt på få sekunder, da de blev sat til salg efter smagningen. Jeg var heldig at sikre mig en flaske. Konklusionen på denne anmeldelse af Caol Ila 2010 10 Year Old, Fish liquorice, SMWS 53.369 er, at jeg er glad for at have fået fingrene i en hel flaske af den herlige whisky.