Jacobsen Porter – med røgmalt fra Stauning Whisky

Hjem » 2 Stjerner » Side 15

Jacobsen Porter – tørverøget malt fra Vestjylland

Bryggeri: Husbryggeriet Jacobsen
Land: Danmark
Type: Porter
ABV: 6,5%
Whisky: Malt, Stauning
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Jacobsen Porter er en dansk øl på 6,5% Vol fra Husbryggeriet Jacobsen. Bryggeriet er en del af Carlsberg Group. Under produktionen af denne øl, er der brugt tørverøget malt fra det danske Stauning Whisky Distillery. Øllen har vundet Danske Ølentusiasters pris “Årets Ølnyhed 2016” i kategorien 4,1% Vol til 7,0% Vol.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #303

Anmeldelse af Jacobsen Porter

Næse:

Man lugter straks at det er en mørk øl vi har med at gøre. Den hårdt brændte malt træder tydeligt igennem, og giver en lidt tør duft. Når næsen har tilpasset sig, så kommer der en let sødme frem fra baggrunden. Man skal lede længe efter en note af røg, men når man har taget en mundfuld, kan man lige ane det. Efter lidt tid i glasset bliver noten lidt kaffe-agtig i sit udtryk. Man mærker ikke alkohol og humle i aromaen.

Jacobsen Porter

Jacobsen Porter

Palette:

Smagen er også præget af den mørke malt, som her giver en lidt tør smagsoplevelse i første mundfuld. Langsomt dukker der en let malt-sødme frem fra baggrunden. Der opstår en let bitterhed, som gør at øllen går hen i retning af den man kender fra kaffe. Efter nogle mundfulde mærker man en snert af noget som minder om lakrids. Sammen med det tørre udtryk, bliver oplevelsen lidt som når man tygger i lakridsrod, dog uden ligeså kraftig lakridssmag. Røgmalten fra Stauning er kun svagt at mærke. Heller ikke i paletten er humlen og alkoholen tydelig.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på øllen. Her er malt sødmen lidt tydeligere. Den ligger sig som et fint lag af sødme på tungen. Samtidig sidder man stadig med en fornemmelse af kaffe i munden. Lakridsen er også lidt tydeligere i eftersmagen, hvor fornemmelsen af lakridsrod også er markant. Langsomt aftager smagen, og man sidder tilbage med den tørre fornemmelse i munden. Røgen er heller ikke at finde i afslutningen.

Hvad siger producenten:

“Jacobsen Porter er en traditionel overgæret porter med dybde i både smag og aroma. Den tørverøgede malt fra Stauning Whisky beriger med en elegant kompleksitet.”

Konklusion:

Dette er ikke en specielt imponerende øl. Ud fra en interesse i whisky, så er det selvfølgelig interessant, at der er brugt røgmalt fra Stauning Stauning Whisky Distillery. Desværre er røgmalten næsten ikke at finde i øllen. Man kan købe øllen for mellem 30,- og 40,- kroner. Det kan man godt hævde at den er værd, men ikke hvis man forventer en røget øl, som virkelig viser, at der er brugt røgmalt. Når det er sagt, så får man trods alt 75 cl. fornuftigt øl til prisen, hvor den sagtens kan konkurrere med andre øl i segmentet af supermarkeds “special-øl”. Konklusionen på denne anmeldelse af Jacobsen Porter er, at man skal ikke købe den for røgens skyld, men til prisen kan den godt bruges.

Clan Denny Speyside Edition – Small Batch Bottling

Hjem » 2 Stjerner » Side 15

Clan Denny Speyside Edition – Bourbon Cask Finish (reklame)

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Douglas Laing & Co. Ltd.
ABV: 43%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Clan Denny Speyside Edition er en skotsk whisky på 43% Vol. Whiskyen er en Speyside single malt whisky fra den uafhængige aftapper Douglas McGibbon & Co, der er søsterselskab til Douglas Laing & Co. Ltd. Det vides ikke, hvem der rent faktisk producerer whiskyen, så det er en såkaldt “mystery malt”. Det eneste der kan siges med sikkerhed er, at det er fra et af destillerierne i Speyside området. Det fremgår af flasken at den har fået en afslutning på ex-bourbon fad, men ikke hvor længe denne lagring har stået på. Clan Denny Speyside Single Malt bliver distribueret af Sprit & Co i Danmark, og de har doneret denne flaske til anmeldelse på bloggen. Aftapningen er fra Small Batch nummer DMG09.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #301

Anmeldelse af Clan Denny Speyside Edition

Næse:

Næsen rammes straks af tydelig sødme af modne frugter. Der duftes søde røde æbler og pærer. Langsomt men sikkert følges op med tydelig maltsøde. Efter nogle minutter i glasset blive vanilje og lys karamel gradvist mere og mere tydelig. I baggrunden anes svagt et strejf af noget syrlighed, som minder lidt om revet citrus-skal. Alkoholen anes i næsen, men whiskyen virker ikke sprittet.

Clan Denny Speyside Edition

Clan Denny Speyside Edition

Palette:

Sødmen fra malten er mere markant i smagen, end den er i næsen, og rammer smagsløgene som det første. Sammen med sødme fra modne æbler og pærer følger en anelse honningsødme også med. Ganske som i duften anes en let syrlig note i baggrunden, så tankerne ledes i retning af citrusfrugter. Sammen med en anelse bitterhed, minder det om revet citron-skal. Vanilje og karamel kommer mere frem, når man har nippet til drammen et par gange. De 43% Vol. alkohol er ikke at finde i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne Speyside whisky. Sødme fra vanilje og lys karamel ligger som et fint lag i munden. De søde pærer og æbler ligger fint i baggrunden. Momentvis anes syrligheden, der også var tilstede i både duft og smag, og giver et strejf af citrus. Bitterheden er en del tydeligere i eftersmagen, og sammen med lidt stærk peber på tungen, giver det en lidt tør fornemmelse i munden. Man sidder tilbage med en anelse honningsødme i munden.

Hvad siger producenten:

“We have selected a superior example of a Bourbon cask-finished Scotch Whisky from an undisclosed Speyside Distillery. The Whisky is presented in a gift tube and bottled at 43% alcohol strength.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Den er som man kan forvente af en entry-level Speyside whisky, hvor der er fine noter af sød frugt, en anelse citrus, samt vanilje og karamel. Der er ikke den store kompleksitet i whiskyen. Man kan købe en flaske for cirka 350,- kroner. Til den pris får man en fin introduktion til whisky fra regionen, og den vil være god at servere for folk, der lige er startet på whisky-rejsen. Den mere erfarne nyder kan sagtens være med, men de vil næppe blive udfordret på sanserne. Konklusionen på denne anmeldelse af Clan Denny Speyside Edition er, at dette er en god begynder-whisky, hvor alle kan være med.

Pleasant affair – SMWS 108.30

Hjem » 2 Stjerner » Side 15

Allt-a-Bhainne 2007 14 Year Old – SMWS 108.30

Destilleri: Allt-A-Bhainne
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 59,5%
Alder: 14 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Pleasant affair SMWS 108.30 er en whisky på 59,5% Vol. Whiskyen kommer fra det skotske destilleri Allt-A-Bhainne Distillery i Speyside området. Whiskyen er aftappet af The Scotch Malt Whisky Society, der er uafhængig aftapper. Whiskyen har modnet på et enkelt first fill ex-bourbon fad i 14 år, inden den er aftappet ved fuld fadstyrke. Spiritussen er brændt den 1/2-2007, og er efter endt lagring aftappet uden brug af kølefiltrering og farvestoffer. Der er aftappet 215 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #297

Anmeldelse af SMWS 108.30

Næse:

Der duftes sød blomster-honning når næsen sættes til glasset første gang. En fin duft af vanilje og mælkechokolade kommer efter. Der er tydelig egetræ i duften, men dette aftager en anelse efter lidt tid i glasset. Der gives plads til lidt lette noter af citrusfrugter, nyslået græs og en anelse mynte, der forstærkes med lidt vand i glasset. Efter at have smagt på drammen, kommer lidt modne bananer og ferskner også frem i duften. Man mærker ikke alkoholen i duften.

Pleasant affair 108.30 - Sample

Pleasant affair 108.30 – Sample

Palette:

De 59,5% Vol alkohol er mere markante i smagen, og sammen med stærk ingefær, giver det et kraftigt spark, når der første gang smages på drammen. Man kan med fordel nedvande denne Speyside whisky en anelse. Der gives plads til søde tropiske frugter som fersken og næsten overmoden banan. Der er ligeledes en del mat- og honningsødme tilstede. I baggrunden mærkes en let syrlighed, som man kender det citroner. Når man har smagt på drammen et par gange blive vanilje og mælkechokolade gradvist mere markant.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødme fra tropiske frugter, malt og honning har lagt sig som et fint lag i munden. Syrligheden er kraftigere i eftersmagen, og trænger fint igennem laget af sødme, med noter af citroner. Momentvis opfanges stærk ingefær og mynte på tungen. Man efterlades med en smag af vanilje og mælkechokolade, og lidt bitterhed fra egetræ.

Hvad siger producenten:

“A real fresh pear aroma on the nose neat with some lemon and honey as well as the soft fragrance of white roses and white macarons made this a very pleasant affair. On the palate creamy sweet mango lassi with a dash of cardamom and ginger while in the finish subtle oak flavours. With the addition of water further aromas of orange syrup, sponge, banana custard and strawberries dipped in dark chocolate appeared. Heading off for a walk, the taste now fresh as a mountain stream as we all imagined having a full hip flask in our rucksack next to malted milk biscuits and an apricot Danish.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Den sødmefulde karakter med tropiske frugter, honning og vanilje, komplementeres fint af syrlighed, stærk ingefær og mynte. Det giver en generel god kompleksitet og oplevelse for sanserne. Man kan som medlem af SMWS købe en flaske for 725,- kroner. For de penge får man en 14 årig single cask whisky, aftappet ved cask strength, uden farvestoffer og uden brug af kølefiltrering. Når det er sagt, så er det stadig en god sum penge, for en whisky af denne kaliber, men det skyldes sikkert mine personlige præferencer ligger et andet sted. Ud fra den betragtning er jeg som sådan tilfred med, at det kun er en sample jeg har købt. Konklusionen på denne anmeldelse af Allt-a-Bhainne 2007 14 Year Old, Pleasant affair, SMWS 108.30 er, at whiskyen giver godt samspil mellem sødme og syrlighed, men den nok ikke helt rammer min smag.