Yamazakura – Blended Whisky

Hjem » 2 Stjerner » Side 16

Yamazakura – fire malt og grain whiskyer (reklame)

Destilleri: Asaka
Land: Japan
Type: Blended
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Yamazakura er en japansk blended whisky på 40% Vol. Whiskyen kommer fra det japanske destilleri Asaka Distillery, der også går under navnet Sasanokawa Shuzo eller Sasanokawa Shuzo Asaka Distillery. Whiskyen består af et blend af fire forskellige malt og grain whiskyer, der alle har lagret på ex-bourbon fad. Hvor længe de har modnet på disse fad vides ikke, da flasken kommer uden aldersangivelse. Det vides heller ikke om alle fire whiskyer i dette blend, alle kommer fra Asaka Distilley. eller om noget er fremstillet et andet sted. Denne Yamazakura Whisky distribueres i Danmark af Sprit & Co., og de har doneret denne flaske til anmeldelse på bloggen.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #296

Anmeldelse af Yamazakura

Næse:

Honningsødme kommer som det første frem fra glasset. Der følges efter med en let note af blomster. Langsomt kommer lidt vanilje og karamel også frem i næsen, mens egetræ holder sig længere i baggrunden. Momentvis opleves lidt mynte i duften. På trods af de kun 40% vol mærkes alkoholen i duften, men den fremtræder  dog ikke sprittet. Efter at have smagt på drammen fornemmes også lidt ingefær i duften.

Yamazakura

Yamazakura

Palette:

Ganske som i duften er honningsødme det første som også smages. Der følges op med stærk ingefær og lidt peber på tungen, som dog hurtigt aftager igen. En smag af egetræ kommer i stedet frem, og tilføjer lidt bitterhed på tungen. Karamel og vanilje bliver efterhånden tydeligere, når man har taget et par nip af denne japanske whisky. Momentvis opleves lidt mynte på tungespidsen. Der ligger en let metallisk smag i baggrunden, som den man også kan finde i billige dåseøl, der har ligget lidt for længe i køleskabet. Alkoholen er ikke at finde i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Smagen af vanilje og karamel er mere fremtrædende i eftersmagen. Ligeledes er bitterheden fra egetræ, der giver en lidt tør fornemmelse i munden. Sammen med lidt restsødme fra honningen leder det tankerne i retning af gennemtygget lakridsrod, der kun smager ganske lidt af lakrids. Momentvis opleves en let syrlighed fra citrusfrugter i eftersmagen. Man efterlades hurtigt med en let en metallisk smag i munden.

Hvad siger producenten:

“Yamazakura takes its name from two Japanese symbols: “Yama” meaning “mountain”, and “Sakura” which refers to cherry trees, symbols of ephemeral beauty. An alliance of Japanese tradition and modernity, Yamazakura Blended is a blend of four malt and grain whiskeys. The Sasanokawa Shuzo distillery completes its range of Japanese whiskeys with this Yamazakura Blended expression aged in Bourbon casks. This elegant, rich and complex Japanese whiskey continues the discovery of the spirits produced in the Land of the Rising Sun with new flavours.”

Konklusion:

Dette er middelmådig blended whisky. Der er ikke de store oplevelser i hverken duften, smagen eller eftersmagen. Den er utrolig let at drikke, og stiller ikke de store krav til nyderen. Kan man lide en dram, hvor man sammen med et par kammerater, drikker en hel flaske på en aften, så er dette et fornuftigt bud på et godt valg af whisky. Prisen, på lige under 500,- kroner for en flaske, retfærdiggøres vist kun af, at det er en japansk whisky. Hypen, der for nuværende er omkring japansk whisky, presser priserne kunstigt i vejret. En ung blended whisky, af denne kaliber, burde koste omkring det halve. I dette prisleje ville jeg personligt vælge en skotsk whisky. Det er dog stadig spændende at smage whisky fra Japan. Konklusionen på denne anmeldelse af Yamazakura Blended Whisky er, at den ikke stiller krav, og er utrolig let-drikkelig.

Halloween night at the rodeo – SMWS B3.7

Hjem » 2 Stjerner » Side 16

Rock Town 2015 4 Year Old – SMWS B3.7

Destilleri: Rock Town
Land: USA
Type: Bourbon
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 58,7%
Alder: 4 år
Fadtype: Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Halloween night at the rodeo SMWS B3.7 er en amerikansk bourbon på 58.7% Vol. Bourbonen kommer fra Rock Town Distillery i Arkansas. The Scotch Malt Whisky Society har aftappet denne bourbon. Denne single cask aftapning har lagret på et enkelt virgin oak fad, hvor den har modnet i 4 år, som det fremgår af etiketten. Spiritussen er produceret den 19/06-2015, og er aftappet igen i juni 2020, så den nærmer sig næsten de 5 år i alder. Den er fremstillet uden at benytte kølefiltrering, og der er tilsat farvestoffer. Dette outturn består af 195 flasker, der alle er flasket ved fuld fadstyrke.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #285

Anmeldelse af SMWS B3.7

Næse:

Sødme som man kender det brun sukker og sirup møder næsen som det første. Langsomt ændrer sødmen karakter, og bliver i stedet præget af honning- og vaniljesødme. I baggrunden anes lidt tropiske frugter. Der duftes ananas, sød mango og overmoden banan. Når drammen har stået nogle minutter kommer lidt egetræ frem fra baggrunden. Kombinationen mellem tropiske frugter, sødme og egetræ leder tankerne i retning en gammel læder-saddel. Alkoholen mærkes ikke i næsen.

Halloween night at the rodeo B3.7 - Sample

Halloween night at the rodeo B3.7 – Sample

Palette:

Der er en del mere bid i alkoholen i smagen end i næsen, og man kan med fordel nedvande drammen en anelse, da den fremtræder lidt sprittet. Stærk kanel og sort peber er i begyndelsen markant i munden, men aftager gradvist. Der gøres plads til sødme fra sirup og brun karamel, som man kender fra meget amerikansk bourbon. Efter et par nip kommer de tropiske frugter, som også var at finde i duften, også svagt frem i smagen. Også her er ananas, mango og moden banan at finde. Smagen af egetræ kommer momentvis frem.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på drammen. Munden har et fint lag af sødme fra både sirup, søde frugter, vanilje og karamel. Smagen af egetræ er tydeligere i eftersmagen. Kombinationen mellem kraftig sødme, og tydelig egetræ, minder om den man kender i sød pibetobak. Den rene smag af sprit kommer lejlighedsvist frem fra baggrunden. Man efterlades med med en fornemmelse af kanel og peber i munden, mens brystkasse og svælg varmes af alkoholen.

Hvad siger producenten:

“The nose evoked root beer and corn candies at Halloween, leather chairs in a cigar-scented room, pit-barbecued hog, vanilla and brown sugar. The palate was tannic and sweet – leather, liquorice root, Lapsang Souchong and polished wood against barbecued bananas, toffee apples at the fairground, bubble gum, sarsaparilla, cherry cola and pecan pie. With water the nose discovered Christmas pudding and brandy butter, molasses, brown sugar and red laces – and taking out your wallet at the rodeo saloon bar. The palate gave us maple-roasted gammon, pumpkin pie and toffee, with leather tobacco pouches, cigar boxes, cinnamon, allspice and cloves reverberating in the finish. The mashbill was 82% Arkansas corn, 9% Arkansas wheat & 9% malted barley.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde bourbon, uden den imponerer. Der vises gode takter, med klassisk sødme fra sirup, vanilje og karamel, mens tropiske frugter får lov at kigge frem. En let og ren note af sprit er lejlighedsvist ganske tydelig, hvilket skæmmer helhedsindtrykket en anelse. Man kan købe en af de 195 flasker for 775,- kroner. Selvom det er sjældent med uafhængige aftapninger af bourbon, og så ved cask strength, så trækker den rene sprit en anelse ned. Lidt flere år på fad kunne sikkert have afhjulpet dette, så den var blevet mere rund, for de generelle noter er fabelagtige. Konklusionen på denne anmeldelse af Rock Town 2015 4 Year Old, SMWS B3.7, Halloween night at the rodeo er, at den viser gode takter, men lidt længere lagring nok ville klæde den godt.

Kavalan Concertmaster – Port Cask Finish

Hjem » 2 Stjerner » Side 16

Kavalan Concertmaster – whisky fra Taiwan

Destilleri: Kavalan
Land: Taiwan
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Portvin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kavalan Concertmaster er en Taiwanesisk whisky på 40% Vol. Whiskyen er fremstillet af Kavalan Distillery, der ligger i Yuanshan i Taiwan. Whiskyen er først lagret på traditionelle ex-bourbon fad. Efterfølgende har den fået en afslutning på tre forskellige ex-portvin fad – Ruby, Vintage og Tawny. Whiskyen kommer uden aldersangivelse, og betragtes derfor som en NAS. Den er endvidere kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #283

Anmeldelse af Kavalan Concertmaster

Næse:

Når næsen første gang sættes til glasset, så rammes den af en tydelig sødme. Det er sødme som man kender fra solmodne solbær og mørke kirsebær. Langsom kommer en sødme fra modne æbler frem, der virker en smule kunstig, som der kendes fra frugtvingummi. I baggrunden anes lidt vanilje. Når whiskyen har stået lidt tid i glasset, kommer en let jordslået duft frem. Det minder om duften af gammel fugtig kælder. Kombinationen minder lidt om sød pibetobak og marcipan. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Kavalan Concertmaster - Miniature

Kavalan Concertmaster – Miniature

Palette:

Marcipanen er mere tydelig i smagen, og rammer munden som det første. Smagen af marcipan forsvinder dog hurtigt, og overtages af søde bær, Igen er det modne solbær og mørke kirsebær som dominerer. Der kommer også en smag af mørk sukker. I baggrunden fornemmes en smule syrlig og bitter note, som minder om den der kendes fra revet appelsinskal. Der mærkes stærk kanel på tungen. Efter et par mundfulde af denne single malt whisky, fremkommer en smag af kunstig frugtvingummi, som også var til stede i aromaen. Heller ikke i smagen mærkes de 40% vol alkohol.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. I begyndelsen dominerer sødmen fra de modne bær. Igen er det solbær og kirsebær der er tydelige. Efter lidt tid kommer en let syrlighed frem, og man smager nu friske jordbær. Slutteligt fremkommer lidt mørke noter, og der smages lidt rosiner og svesker. Man efterlades med et minde om sød pibetobak, og en snert vanilje og egetræ i munden.

Hvad siger producenten:

“Using Portuguese ruby Port wine casks as the main flavour, Kavalan Concertmaster single malt whisky is the first matured in specially selected American oak casks and then finished in port barriques. The marrying in the barriques mellows the flavours and adds indefinable smoothness to the whisky. It is rich bodied with natural sweetness and complexity.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Der er ganske interessante noter i både duft, smag og eftersmag. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner. Det er naturligvis en del penge for en whisky uden aldersangivelse, og på 40% vol alkohol. Jeg tror faktisk en højere alkoholprocent kunne have løftet drammen et par niveauer op, og giver den lidt mere pondus. Sammenligner man med whisky fra Skotlands destillerier, så er konkurrencen hård i dette prisleje. Personligt ville jeg nok vælge den skotske whisky. Jeg er dog stadig glad for at have smagt denne miniature flaske, og den har fint været de 60,- kroner værd for oplevelsen. Konklusionen på denne anmeldelse af Kavalan Concertmaster er at whiskyen er ganske god, men den kommer lidt til kort i forhold til andre i samme prisleje.