Timeless pleasure – SMWS 48.126

Hjem » 3 Stjerner » Side 33

Balmenach 2004 17 Year Old – SMWS 48.126

Destilleri: Balmenach
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 61,3%
Alder: 17 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Timeless pleasure SMWS 48.126 er en whisky på 61,3% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Balmenach Distillery i Speyside distriktet. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society, har flasket whiskyen. Denne single cask aftapning har modnet i 17 år på et enkelt first fill ex-bourbon fad. Spiritussen er produceret den 7/1-2004, og efterfølgende aftappet ved fuld fadstyrke med en aldersangivelse på 17 år. Whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering, og der er ikke tilsat kunstig farve. Der er udgivet 200 flasker i dette outturn.

Anmeldelse #323

Anmeldelse af SMWS 48.126

Næse:

Frugt er det første som rammer næsen. Der duftes søde æbler og lidt modne kirsebær. Langsomt kommer en let syrlig note en anelse frem, og ligger sig lidt i baggrunden. Den minder lidt om en kombination mellem umoden frugt og det man kender i balsamico-eddike. Lidt egetræ og vanilje bliver gradvist mere tydelig. Efter at have smagt på drammen, duftes også mælkechokolade og lidt mandler. Man mærker ikke de 61,3% vol i næsen.

Timeless pleasure 48.126 - Sample

Timeless pleasure 48.126 – Sample

Palette:

Alkoholen er en del tydeligere i smagen, og man kan med fordel nedvande denne Speyside whisky en anelse. Med lidt vand i drammen kommer sødmefulde æbler tydeligt frem. Der følges hurtigt op med tydelig sødme var vanilje og mælkechokolade. Der mærkes stærk ingefær på tungen, som giver en lidt varmende og prikkende fornemmelse. Ganske som i duften opfanges en anelse syrlighed i baggrunden. Syrligheden leder tankerne i retning af den man kender fra appelsiner, lige inden de bliver helt modne.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Der mærkes stadig lidt stærk ingefær på tungen, der dog gradvist fortager sig. Munden er dækket med et fint lag af sødmefuld vanilje og mælkechokolade. Egetræ er tydeligere i afslutningen, og en let bitterhed kommer frem. Kombinationen leder tankerne i retning af mandler og marcipan. Momentvis anes lidt syrlighed, som den man kender fra en halvdårlig kold hvidvin på terrassen en sommerdag.

Hvad siger producenten:

“Plenty of goodness on the nose neat; fruit salad, apple cider, cherry coke, chocolate chip cookies, Jaffa cakes and a dark, sweet, low alcohol malt beer which is somewhat like root beer. The taste encompassed all the creamy vanilla and oak flavours like crispy choux pastry, hazelnut praline and tonka bean ice cream. A drop of water and the aroma perfectly matched the taste neat with a glass of Sauternes sweet wine, orange slices in a Champagne syrup and mead. On the palate now very moreish, plenty of umami going on, hot chocolate topped with cream and marshmallows.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Der er gode kontraster mellem sødme og syrlighed. Sammen med vanilje og karamel giver det en god kompleksitet. SMWS har sat flaskerne til salg for 875,- kroner. For de penge får man en single cask 17 årig whisky, aftappet ved fuld fad styrke, uden brug af kunstig farve og kølefiltrering. Det er alle ord, der klinger rart i en whisky-nørds ører. Vigtigst er dog, at man også her får en ganske stabil oplevelse for sanserne, fra et destilleri, hvor det kan være svært at finde flasker. Konklusionen på denne anmeldelse af Balmenach 2004 17 Year Old, Timeless pleasure, SMWS 48.126 er, at vi har har fat i en god whisky, fra et destilleri, hvor det er svært at finde aftapninger.

Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Hjem » 3 Stjerner » Side 33

Stauning Rye Cask Strength, February 2019 – Malted Rye Whisky

Destilleri: Stauning
Land: Danmark
Type: Rye
Aftapper: Destilleri
ABV: 58,7%
Alder: NAS
Fadtype: Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Stauning Rye Cask Strength er en rug whisky på 58,7% Vol fra det danske destilleri Stauning Whisky Distillery. Destilleriet kalder også udgivelsen for en Straight Rye Whisky. Whiskyen er destilleret i 2015 og 2016, og er hældt på flasker i februar 2019. Der frigives i alt 1873, hvoraf de 1500 sættes til salg på webshoppen. Den sælges for 795,- kr, og sendt på markedet onsdag den 20. marts 2019 kl. 20.00. Jeg kommer ind med kønummer 526, og man må købe 3 flasker pr. ordre, så jeg regnede med at der nok skulle være et par stykker til mig også. Jeg kommer igennem køen klokken 20.25 og får købt 3 flasker. Der plejer altid at blive hurtigt udsolgt, men der er stadig flasker at få senere på aftenen. Whiskyen er lagret på nye amerikanske virgin oak fad, og er ikke kølefiltreret. Den indeholder 70% maltet rug og 30% maltet byg. Flasken kommer uden aldersangivelse, men har altså ligget 3-4 år til lagring.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #319

Anmeldelse af Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Næse:

Man dufter først karamel, når næsen kommer hen til glasset. Hurtigt kommer en lidt mørkere og krydret duft frem. Der duftes kanel og mørk brændt sukker eller sirup. Kombinationen af mørk sødme og krydderier leder tankerne i retning af småkager fra juletiden. Efter lidt tid i glasset kommer en aroma af vanilje lidt frem, og der fornemmes svagt lidt egetræ i baggrunden. De 58,7% vol. alkohol giver en smule kølende fornemmelse i næsen, men virker ikke sprittet. Med lidt vand forstærkes alkoholen sjovt nok i duften.

Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Palette:

Alkoholen er langt mere intens i smagen, og vand kan med fordel tilsættes, så toppen lige tages af denne danske whisky aftappet ved fuld fadstyrke. Stærke krydderier som kanel og peber er først tydelige i smagen. Efterhånden gives plads til lidt sødere smagsnuancer. Der kommer fint karamel og vanilje frem. Der er eb tydelig tilstedeværelse af egetræ i hele paletten. Efter et par nip til drammen mærkes en smule lakrids i baggrunden.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne rug whisky. Egetræ fylder meget i smagsbilledet og giver en lidt tør følelse i mundhulen. Der mærkes stadig lidt prikken fra kanel og peber på tungen, der dog hurtigt aftager. Smagen af lakrids dukker op med jævne mellemrum. Indtrykkene aftager, og man sidder tilbage med en fornemmelse, som når man har drukket kold the, som har trukket lidt for lang tid. Man efterlades med en bitter fornemmelse i munden, og varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“Stauning Rye er en en sand klassiker i vores produktsortiment. Det er en Straight Rye Whisky da den ikke indeholder kunstig farve eller kunstig smag og er 3-4 år gammel. Som altid med gulvmaltet rug og byg og destilleret på små kobber potstills. Opvarmet via åben ild.”

Konklusion:

Denne danske whisky er som sådan ganske fin. Rugen giver en fornuftig kompleksitet i en relativ ung whisky. Oplevelsen løftes fint af den høje alkoholprocent den er aftappet ved. Når det er sagt, så syntes jeg ikke at de sidste 7,6% vol alkohol, i forhold til Stauning Young Rye October 2017, berettiger en pris, der er 300,- kroner højere. Ret beset var jeg faktisk også mere imponeret over dan gamle udgivelse. Nuvel, jeg er også 300-400 whiskyer længere henne i min whisky-rejse, og der skal mere til at imponere mig. Tilmed kommer den nu i en 70 cl. flaske, hvilket kun gør det endnu mere fordelagtigt. Konklusionen på denne anmeldelse af Stauning Rye Cask Strength February 2019 er, at whiskyen er fin, men den svagere lillebror er et bedre, og mere prisrigtigt valg.

Beer o’clock – SMWS 93.162

Hjem » 3 Stjerner » Side 33

Glen Scotia 2012 9 Year Old – SMWS 93.162

Destilleri: Glen Scotia
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 57,1%
Alder: 9 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Beer o’clock SMWS 93.162 er en whisky på 57,1% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Glen Scotia Distillery i Campbeltown området. The Scotch Malt Whisky Society, der er uafhængig aftapper, har flasket denne whisky. Whiskyen har modnet 9 år på et enkelt first fill ex-bourbon fad. Råspritten er destilleret den 9/2-2012, og er senere flasket som en single cask aftapning, ved fuld fadstyrke. Den er ikke tilsat kunstig farvestof, og er ej heller kølefiltreret. Der har været et outturn på 232 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #317

Anmeldelse af SMWS 93.162

Næse:

Næsen rammes først af sødme fra modne henkogte frugter på dåse. Der duftes henkogte pærer og ferskner. Der efterfølges med tydelig maltsødme. Efter nogle minutter i glasset kommer sødme fra vanilje og karamel frem fra baggrunden. Der er en let maritim note over drammen, hvor lidt salt eller havluft fornemmes. De 57,1% Vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Beer o’clock 93.162 - Sample

Beer o’clock 93.162 – Sample

Palette:

Alkoholen er tydeligere i smagen, og vand kan tilsættes efter behov. Med et på dråber vand nedtones alkoholen fint, og giver plads til andre nuancer. Vanilje, karamel og mælkechokolade smages som det første. Der følges op med sødme fra malten, mens lidt stærk kanel prikker på tungen. I baggrunden smages de henkogte frugter kun fjernt. Der mærkes et let strejf af citrus, når an har smagt på denne Campbeltown whisky et par gange. Ligeledes kommer det maritime udtryk med salt og havluft også en anelse frem.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Eftersmagen er først præget af sødmen fra vanilje og mælkechokolade. Efterhånden som dette aftager, så kommer sødmen fra de henkogte frugter, der særligt var at finde i duften, frem fra baggrunden igen. En let syrlig note fra umoden frugt mærkes momentvis i munden. Man efterlades med lidt salt på læberne, mens en anelse bitterhed fra egetræet, giver lidt tørhed.

Hvad siger producenten:

“We imagined a warm summer’s day walking on the beach promenade as we passed a florist just arranging the bouquets outside the shop, while next door someone enjoyed a steaming hot sweet porridge. We sat down at a pub overlooking the sea and had a half pint of a ‘wee heavy’– dark brown in colour, a thick foamy head and awash with caramel and a flavourful roasty character as well as the dark sweet fruitiness of plums. After a drop of water, we got served salted brown-butter and maple popcorn, a very moreish snack, while the palate turned silky smooth and chocolatey as we ordered a second beer, this time a porter.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Hvis man kan lide whisky, der har lagret på ex-bourbon fad, og har lidt maritime noter, så er dette et godt bud på en god whisky. The Scotch Malt Whisky Society har sat whiskyen til salg med en pris på 775,- kroner. For de penge får man en single cask whisky, der er fremstillet uden kølefiltrering og kunstig farve, der er aftappet ved fuld fadstyrke, med en aldersangivelse på 9 år. Alt sammen ting man som whisky-nørd gerne vil høre. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Scotia 2012 9 Year Old, SMWS 93.162, Beer o’clock er, at hvis man er glad for whisky fra Campbeltown distriktet, så er dette et sikkert valg.