Baileys Tiramisu – Italiensk dessert

Hjem » 4 Stjerner » Side 10

Baileys Tiramisu – Limited Edition

Producent: Baileys
Land: Irland
Type: Likør
ABV: 17%
Whisky: Tilsat
Whiskyblog.dk: ★★★★

Baileys Tiramisu er et likør produkt på 17% Vol, og en variant af den klassiske Irish Cream. Det oprindelige produkt blev introduceret i 1974. Produktet indeholder både cremet fløde og irsk whiskey. Denne Limited Edition er inspireret af den italienske dessert Tiramisu. Det fremgår at “vi får vores whiskey fra en række kvalitetdestillerier, blandt andet det berømte Bushmills Distillery“, men ikke yderligere end dette.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #499

Anmeldelse af Baileys Tiramisu

Næse:

En tydelig duft af kaffe kom op fra glasset først. Sød lys karamel følger hurtigt efter. Sammen med en fornemmelse af fløde, giver det et blødt udtryk i næsen. Man kan kun ganske svagt mærke et strejf af alkohol, der antyder indholdet af irsk whiskey i denne likør.

Baileys Tiramisu

Baileys Tiramisu

Palette:

Ganske som i duften, er kaffe også det første der smages i denne whiskeylikør. Der følges op med sød lys karamel, som man kender det i bolsjet “Werther’s original”. Tilstedeværelsen af whiskey er lidt tydeligere i smagen end i duften, men er ikke sprittet. Det smages tydeligt at det er en likør, der er fremstillet på fløde, da den fremtræder meget cremet i mundet.

Afslutning:

Der er medium afslutning på likøren. Der mærkes stadig lidt fløde og karamel i munden. Smagen af kaffe tiltager gradvist igennem eftersmagen, og dominerer til sidst ganske tydeligt i munden. I baggrunden anes en smule bitterhed, der kun gør fornemmelsen af kaffe endnu tydeligere. Der kan kun svagt mærkes en smule alkohol i afslutningen.

Hvad siger producenten:

“Den nye cocktail-inspirerede likør, der fås i begrænset antal, forener det lækre fra Baileys Irish Cream med den overdådige smage fra tiramisu – mums! Den perfekte lækkerbisken til voksne, du kan nyde sammen med gode venner. ​Nyd den med is, bland den i cocktails eller hæld den over dessert.

Konklusion:

Dette er en glimrende drik. Kan man lide den klassiske Baileys Original Irish Cream, og hvis man samtidig er glad for kaffe, så vil dette være et sikkert hit. Hvis man kan finde en flaske af denne Limited Edition, som jeg håber bliver gjort til en fast del af sortimentet, så kan den erhverves for cirka 130,- kroner. Jeg var heldig at finde den på tilbud til 75,- kroner for en flaske, og jeg købte de seks flasker der var tilbage. Det har samtidig givet mig mod på at tilføje ekstra kaffe i min egen opskrift på Irish Cream. Konklusionen på denne anmeldelse af Baileys Tiramisu er, at jeg er fan, og håber den bliver fast del af sortimentet.

BenRiach 2011 11 Year Old – Duncan Taylor 2011/2022

Hjem » 4 Stjerner » Side 10

BenRiach 2011 11 Year Old – Sherry Cask

Destilleri: BenRiach
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Duncan Taylor
ABV: 53,5%
Alder: 11 år
Fadtype: Sherry
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★

BenRiach 2011 11 Year Old er en whisky på 53.5% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri BenRiach Distillery i Speyside området. Den uafhængige aftapper Duncan Taylor har sendt denne single cask aftapning på markedet. Whiskyen har lagret på et ex-sherry fad nummer 740016, inden den er aftappet med en aldersangivelse på 11 år. Spritten er fremstillet i april 2011, og er senere hældt på flaske i september 2022 ved fuld fadstyrke. Whiskyen er aftappet uden tilsat farve, og uden brug af kølefiltrering. Der er aftappet 309 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #498

Anmeldelse af BenRiach 2011 11 Year Old

Næse:

En let duft af røg kommer frem fra glasset først. Det er rød som man kender det, når helt tørt træ afbrændes på bålet. Hurtigt kommer noter af svesker og rosiner efter. Efter et par minutter i glasset kommer en smule sødme fra solmodne bær frem. Et let strejf af citrus i baggrunden, giver associationer til modne appelsiner. Momentvis anes en smule bitterhed, og med sig har det lidt duft af kaffe og mørk chokolade. De 53,5% Vol er ikke tydelige i næsen.

BenRiach 2011 11 Year Old - Sample

BenRiach 2011 11 Year Old – Sample

Palette:

Sødmen fra solmodne bær og appelsiner smages først. Der følges hurtigt op med sødme fra svesker og rosiner. En smule bitterhed kommer frem efter et par nip til drammen. Med sig bringer det en smag af valnødder, kaffe og mørk chokolade til denne Speyside whisky. Lejlighedsvist mærkes lidt stærk ingefær og sort peber på tungen, men det er hurtigt væk igen. Hele smagsoplevelsen er pakket ind i et fint, let lag af tør røg, der ikke dominerer profilen. Alkoholen er heller ikke markant i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra både de modne og de tørrede frugter smages stadig. Bitterheden er tydeligere i afslutning, og er med til at forstærke smagen af valnødder, kaffe og mørk chokolade. Et let lag af røg pakker eftersmagen fint ind, uden den på nogen måde er markant. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist chokoladebaren Marabou Appelsin Krokant, mens der mærkes lidt varme fra alkoholen.

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide whisky med en smule røg, der ikke på nogen måde dominerer profilen, så er dette et godt bud på en flaske. Kombinationen mellem modne og tørrede frugter, sammen med et fint strejf af røg, giver en fin og kompleks oplevelse, Hvis man som jeg, er glad for kombinationen mellem røg og sherry-lagret whisky, så er denne aftapning et hit. Man kan købe en flaske for omkring 1050,- kroner. Med denne prissætning er konkurrencen hård, og der er efter min mening fine, og billigere, alternativer på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af BenRiach 2011 11 Year Old er, at det en fantastisk dram, men det får man så også lov at betale for.

Strathmill 1995 20 Year Old – Cadenhead 1995/2016

Hjem » 4 Stjerner » Side 10

Strathmill 1995 20 Year Old – Wine Cask Wood Range

Destilleri: Strathmill
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Wm Cadenhead Ltd.
ABV: 52,7%
Alder: 20 år
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Strathmill 1995 20 Year Old er en skotsk whisky på 52,7% vol. Whiskyen er fremstillet af Strathmill Distillery, der ligger i Speyside området. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Wm Cadenhead Ltd., og den er del i deres Wood Range. Råspritten er destilleret i 1995, og er senere aftappet i oktober 2016. Flasken kommer med aldersangivelse på 20 år. Denne single cask aftapning har lagret på et ex-bourbon fad frem til 2009, hvorefter den er flyttet til et Château Laffite ex-vin fad, til den slutteligt er hældt på flaske. Den er fremstillet uden at være kølefiltreret, og der er heller ikke tilsat kunstig farve til whiskyen. Der er sat 258 flasker til salg af denne whisky.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #495

Anmeldelse af Strathmill 1995 20 Year Old

Næse:

Der duftes modne røde bær som det første når glasset kommer op til næsen. Der duftes jordbær og skovbær. Sødmen tiltager hurtigt, og der kommer tydelige noter af blomsterhonning. Efter nogle minutter i glasset kommer vanilje en smule frem. Sammen med en snert af egetræ ledes tankerne retning af marcipan. Efter at have smagt på drammen opfanges lejlighedsvist en smule mynte i duften. Alkoholen fornemmes uden at være for tydelig.

Strathmill 1995 20 Year Old - Sample

Strathmill 1995 20 Year Old – Sample

Palette:

Sødmen fra solmodne røde jordbær og skovbær er det første der smages. Sammen med honningsødmen går tankerne næsten i retning af marmelade. Der følges op med egetræ, der gradvist bliver mere tydelig i denne whisky fra Speyside. Med sig har det en smag af vanilje og karamel, der ganske som i duften, giver associationer til marcipan. Der smages mynte på tungen, der sammen med lidt sort peber, giver en let prikkende fornemmelse på tungen. De 52,7% Vol alkohol fornemmes, og vand kan tilsættes efter personlig præference.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Sødmen er mere nedtonet i eftersmagen, og der gives mere plads til vanilje og karamel. Der er en let bitterhed, der tiltager en anelse igennem eftersmagen. I baggrunden opfanges noget der minder om søde appelsin. Momentvis opleves stadig lidt mynte på tungen. Munden tørrer ud, mens man sidder med en let mineralsk note af flintesten på læberne.

Hvad siger producenten:

“Nose: Strawberries with cream. Classic summer fruity flavours with a slight spice, marzipan, and vanilla note. Palate: A real fuity rum flavour; lots of fruits and oranges. Finish: Dry and long. Cayenne pepper and white chocolate.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Har man mod på at drikke whisky, der er afsluttet på ex-vin fad, så er dette et godt bud på en fin flaske. Der er god kompleksitet, og jeg ville gerne have en hel flaske, der kunne følges fra start til slut. En flaske kan købes for omkring 750,- kroner, men jeg må desværre nøjes med denne smagsprøve jeg har byttet mig til med YouTube kanalen SOWLEG. Det er altid spændende med uafhængige whisky aftapninger, men Cadenheads har ramt et ganske fornuftigt fad i dette tilfælde. Konklusionen på denne anmeldelse af Strathmill 1995 20 Year Old er, at dette en lækker kompleks whisky, der fortjener fordybelse.