Tomintoul Old Ballantruan – 10 Year Old

Tomintoul Old Ballantruan – Røg fra Tomintoul Distillery

Destilleri: Tomintoul
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 50%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Tomintoul Old Ballantruan er en whisky på 50% vol. Whiskyen er en røget udgivelse fra Tomintoul Distillery, som ellers er kendt for whisky uden røg, som er mere klassisk fra whisky destillerier i Speyside regionen. Den er opkaldt fra kilden, hvor destilleriet får sit vand. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad og ex-sherry fad i 10 år, inden den slutteligt er hældt på flaske. Der er et phenol indhold på 55 PPM i whiskyen. Denne whisky er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #151

Anmeldelse af Tomintoul Old Ballantruan

Næse:

Man mærker straks røg i glasset, når næsen sættes til. Hurtigt efter dette kommer tydelig egetræ frem. Der er en nærmest mint-lignende effekt i næsen. Efter nogle minutter i glasset, og en smule tilsat vand, så bliver der gjort plads til lidt andre aromaer. Der duftes nu fin malt- og honningsødme. I baggrunden fornemmes en let syrlighed, som man kender fra citrusfrugter.

Old Ballantruan - Sample

Old Ballantruan – Sample

Palette:

Røgen er også tydelig i smagen, når man nipper til denne Speyside whisky. Ligeledes er de 50% alkohol tydelige. Begge dele nedtones fint med en smule vand og nogle minutter i glasset. Igen giver det plads til andre nuancer. Der er først en let syrlig citrus smag. Denne følges hurtigt op af frugtsødme, som modne pærer og æbler. Efter et par mundfulde fornemmes en smule bitterhed og smagen af valnødder bliver tydeligere.

Afslutning:

Der er en ret kort afslutning på drammen. Der anes stadig røg i munden, men dog ikke dominerende, som den var i næsen og paletten. Der fine noter af karamel og vanilje, som ligger sig som et tyndt lag i munden. Der er en tydelig tilstedeværelse af egetræ på tungen, hvilket giver en bitter fornemmelse i munden. Der anes stadig en lille smule citrussmag i denne whisky. Munden tørrer hurtigt ud, og man sidder med lidt mint på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

“Old Ballantruan is distilled using heavily peated malted barley in the traditional manner. After “sleeping” for 10 years in hand-picked oak barrels, this whisky has beed bottled at 50% volume and without any chill-filtration in order to retain its layered and integrated peaty flavours.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Hvis man kan lide røg og lette smagsoplevelser, så kan man sagtens drikke denne dram. Whiskyen har egentligt at ganske let og ukompliceret udtryk bagved “røgsløret”. Der bliver ikke sat de store krav til nyderen, og den fremstår ikke kompleks eller tung. Man kan købe en flaske for lige under 700,- kroner. Hvis man er til røget whisky, så vil et beløb af denne størrelse, nok være bedre brugt på en Islay whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af Old Ballantruan er et, det er en ganske ukompliceret og letdrikkelig røget Speyside whisky.

Loch Lomond Inchmoan 12 Year Old – Island Collection

Inchmoan 12 Year Old – Loch Lomond med røg

Destilleri: Loch Lomond
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Loch Lomond Inchmoan 12 Year Old er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret af Loch Lomond Distillery, som er et af Skotlands destillerier i Highland region, hvilket også gør whiskyen til en Highland single malt whisky. Loch Lomond Distillery er ejet af Loch Lomond Group. Whiskyen har lagret 12 år på en blanding af ny-forkullede og genbrugte ex-bourbon fad. og den er desuden ikke kølefiltreret. Whiskyen er en del af destilleriets “Island Collection”, der henviser til øen Luss, i den vestlige del af Loch Lomond søen, hvor der traditionelt blev gravet tørv. Inchmoan er gælisk for “tørve-øen”.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #143

Anmeldelse af Loch Lomond Inchmoan 12 Year Old

Næse:

Der er først en intens røg som rammer næsen. Det er ikke medicinsk røg som man kender det fra Islay whisky. Det er en mere sødmefuld røg, som godt kan minde om røgen fra god pibe-tobak. Når næsen har tilvænnet sig røgen, så kommer tydelige noter af vanilje frem. Langsomt dukker søde æbler og pærer frem fra baggrunden. Der er næsten en duft som minder lidt om lakrids efter noget tid i glasset. De 46% vol alkohol gør ikke meget væsen af sig i næsen, og drammen fremstår næsten blød i sit udtryk.

Inchmoan 12 Year Old

Inchmoan 12 Year Old

Palette:

Smagen er naturligvis også præget af røg. Igen er det en sødmefuld røg, som man kender det fra god pibe-tobak. Der tydelige noter ag modne æbler og pærer i paletten. Efter et par nip til glasset, fornemmes en smule bitterhed i baggrunden, og man får en snert af kaffe i udtrykket. Der smages også tydeligt vanilje fra ex-bourbon fadene, som whiskyen har lagret på. Der mærkes en smule peber på tungespidsen. Man mærker ligeledes en smule varme fra alkoholen i denne Highland whisky.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne dram. Igen er røgen dominerende, og den lægger sig i hele munden, som når man har taget et sug på en pibe. I baggrunden er vaniljen tydelig, og giver en god fornemmelse i munden. Alkoholen har tilføjet en smule varme, men bliver aldrig dominerende. Fornemmelsen af sød finsk lakrids og kaffe kommer en smule frem, inden munden slutteligt tørrer en smule ud.

Hvad siger producenten:

“Inchmoan 12 Year Old single malt is born from a combination of malt whiskies from our traditional swan neck pot still and our unique straight neck pot still to create unconventional peat caracter with with a lot of depth marrying smoke and spiciness.”

Konklusion:

Dette er god skotsk whisky. Kan man lide røg og sødme, så kan man godt lide denne whisky. Den er ikke specielt kompleks, men den virker utroligt indbydende. Røg, sødme og vanilje er virkelig afstemt. Der er en god tyngde i whiskyen, uden den bliver ligeså “tung” som en røget sherry-lagret whisky godt kan blive. Man kan købe en flaske på 70 cl. for lige under 400,- kroner, og det er den bestemt værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Loch Lomond Inchmoan 12 Year Old er, at kan man lide sød pibe-tobak, så kan man lide denne dram.

Girvan 25 Year Old – Old Particular Single Grain

Girvan 25 Year Old – Single Grain fra Douglas Laing & Co Ltd

Destilleri: Girvan
Land: Skotland
Region: Lowland
Type: Single grain
Aftapper: Uafhængig, Douglas Laing & Co. Ltd.
ABV: 51,5%
Alder: 25 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Girvan 25 Year Old Grain er en skotsk whisky på 51,5% vol. Denne whisky er produceret på Girvan Distillery, der et af de destillerier i Skotland, der ligger i Lowland regionen. Der produceres kun grain whisky på destilleriet. Den uafhængige aftapper Douglas Laing & Co. Ltd., har flasket whiskyen som del af deres “Old Particular” serie. Dette er en single cask whisky fra et genbrugt fad med nummer #DL10805. Den blev produceret i december 1989, og hældt på flaske i juni 2015. Det fremgår af flasken, at whiskyen er 25 år gammel. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og kommer også uden kunstig farve. Der er sendt 232 flasker i handlen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #142

Anmeldelse af Girvan 25 Year Old

Næse:

Man dufter straks egetræ når glasset føres til næsen. Der kommer herefter hurtigt lidt søde frugter frem i aromaen. Der fornemmes lidt modne æbler. Der er en let syrlig undertone. Det er ikke en syrlighed, som den man kender fra citrus. Det er mere over i en let syrlig vinøs duft. I baggrunden fornemmes svagt en let note af vanilje og nødder. Tankerne drejer sig over i retning af marcipan. Man mærker ikke de ellers så potente 51,5% vol alkohol i næsen.

Girvan 25 Year Old - Sample

Girvan 25 Year Old – Sample

Palette:

Alkoholen er mere markant i smagen end i duften. Den er dog ikke så voldsom at man behøver at nedvande. Jeg har dog valgt at tilsætte et par dråber, og det åbner drammen lidt mere op. Smagen af nødder og mælkechokolade er ret tydelig i paletten. I baggrunden mærkes en smule vanilje. Efter et par nip til drammen kommer lidt frugtsødme frem, ganske som den også gjorde i duften. Den vinøse syrlighed, som var ret tydelig i næsen, er ikke at finde i smagen i denne Lowland whisky.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Der ligger en fin sødme i munden. Modsat i næsen og paletten, så er det mere en sukkersødme end en frugtsødme. Det minder lidt om let brændt eller karamelliseret sukker. På tungen mærkes lidt stærke krydderier. Igen kigger syrligheden i smule frem, inden munden tørrer en smule ud i en tydelig smag af egetræ. Alkoholen giver en varm fornemmelse i munden.

Hvad siger producenten:

“Crushed sugar in style, sherbert’y, fruity – hard candy and espresso in style.”

Konklusion:

Jeg har smagt lidt forskellige grain whiskyer efterhånden, og kun enkelte af dem har imponeret. Smagen af masseproduceret industri whisky har ofte været for tydelig, og de har generelt efterladt mig med en lidt kedelig og sprittet oplevelse. Denne whisky er anderledes. Duft, smag og afslutning minder imponerende meget, om de oplevelser man ellers kun finder i single malt whisky. Der er sødme, syrlighed, vanilje, fin alkohol og god indflydelse fra fadet. Den er ganske enkelt længder bedre end andet grain whisky jeg har smagt. Hvis man er heldig at finde en flaske, så kan den købes for lige under 1000,- kroner, og den er alle pengene værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Girvan 25 Year Old er, at jeg oven på denne oplevelse, sagtens kunne overveje, at købe en hel flaske af de officielle grain aftapninger fra destilleriet.