Michter’s US 1 – Small Batch Bourbon

Hjem » NAS » Side 51

Michter’s US 1 – Kentucky Straight Bourbon Whiskey

Destilleri: Michter’s
Land: USA
Type: Bourbon
Aftapper: Destilleri
ABV: 45,7%
Alder: NAS
Fadtype: Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Michter’s US 1 er en amerikansk straight bourbon whiskey på 45,7% Vol. Bourbonen er fremstillet af Michter’s Distillery, der de amerikanske destillerier, der ligger i Kentucky. Bourbonen har lagret på nye tønder af amerikansk hvid-eg. Det udmeldes ikke, hvor længe den har modnet, men de skal lovmæssigt ligge minimum 2 år. Destilleriet gør meget ud af at kalde deres produkt for “small batch”, da deres tappe-anlæg højst kan håndtere 20 fad ad gangen. Denne sample fik jeg som en del af de gratis smagsprøver på billetten på whiskymessen 2019.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #184

Anmeldelse af Michter’s US 1

Næse:

Man dufter straks en tydelig tilstedeværelse af mørk sukker. Dette følges dog hurtigt op af en duft af mørke og tørre frugter som rosiner og svesker. Efter noget tid i glasset fremkommer en snert af karamel og vanilje. Hvis man leder godt efter kan man finde en smule egetræ. Når man har smagt på denne bourbon, og igen dufter til den, så kan man opfange en note af noget brændt. Ikke at den dufter af røg som eksempelvis Islay whisky, men mere som når man har brændt noget på i en gryde. Alkoholen er ikke tydelig i aromaen.

Michter's US 1 - Sample

Michter’s US 1 – Sample

Palette:

Man mærker straks de 45,7% vol. alkohol i munden, der giver et godt spark på tungen og på smagsløgene. Herefter mærker man stærke krydderier på tungen. Det er sort peber og kanel som dominerer. Langsomt får sødmen fra mørk sukker lov at få plads. Efterhånden fremkommer igen mørke frugter, hvor rosiner er tydelige i paletten. Langsomt fremkommer lidt vanilje og mælkechokolade.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne bourbon. Afslutningen er præget af varme fra alkoholen. Man mærker stadig peber og kanel på tungen. Efterhånden fremkommer en bitterhed, der langsomt tiltager og bliver tydeligere. Der er stadig god restsødme, og smagen af rosiner bliver siddende i munden. Slutteligt tørrer munden en smule ud.

Hvad siger producenten:

“Michter’s US 1 Kentucky Straight Bourbon is made from a carefully selected mashbill the features the highest quality American corn. It is then matured to the peak of perfection. Truly “small batch” each batch of our US 1 Kentucky Straight Bourbon is batched in a holding tank sized to fit a maximum of twenty full barrels, leaving no margin for “blending out” imperfection and thus necessitating excellence from every barrel.“

Konklusion:

Denne straight bourbon whiskey er en af de bedre jeg har smagt. Særligt kan jeg godt lide, at den har et meget mørkt udtryk, som næsten går over i en brændt fornemmelse. Den har heller ikke den næsten vamle sødme, jeg tidligere har fundet i mange amerikanske bourbons, Man får så til gengæld også lov til at betale for det. En flaske koster lige over 500,- kroner. Når man tager det i betragtning, så vil jeg til dog stadig sandsynligvis vælge, at købe en skotsk whisky i det prisleje. Konklusionen på denne anmeldelse af Michter’s US 1 er, at det er en yderst god bourbon, men det får man også til at lov til at betale for.

Amrut Peated – Indian Single Malt Whisky

Hjem » NAS » Side 51

Amrut Peated – Indisk røget whisky

Destilleri: Amrut
Land: Indien
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Amrut Peated er en whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret af det indiske destilleri Amrut Distilleries Ltd, beliggende i Bangalore. Whiskyen er lagret på traditionelle ex-bourbon egetræsfad. Det oplyses ikke, hvor længe whiskyen har modnet på disse fad, så whiskyen er en såkaldt NAS, der kommer uden aldersangivelse. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret. Denne miniature flaske er fra Batch #69 Juni 2017.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #183

Anmeldelse af Amrut Peated

Næse:

Der duftes først røg. Det er ikke medicinsk røg, som man kender det fra mange Islay single malt whiskyer. Det er mere røg som man kender det fra røget kød, hvor noten er mere tilbagetrukket. Der duftes malt og korn, som minder om den man kender fra nyslået hø. Der kommer efterhånden vanilje og kanel frem i duften. Efter nogle minutter i glasset kommer en fin duft af honning frem fra baggrunden. Der er lejlighedsvist et snert af mint i næsen. Man mærker ikke de 46% vol alkohol i næsen.

Amrut Peated - Miniature

Amrut Peated – Miniature

Palette:

Røgen er det første der rammer, når der smages på drammen første gang. Røgen er langt mere markant i smagen end den er i duften. Det er nu røg som kendes fra et bål, med helt tørt træ. Der følges hurtigt op med tydelig sødme fra honning. Ligeledes er der hurtigt stærke krydderier på tungen. Der smages kanel og peber i denne single malt whisky. Efter et par nip af whiskyen, kommer lidt noter af frugt-the frem. Vanilje kommer ligeledes frem efter et par smagsprøver. Også i smagen kigger mint momentvis frem. Der mærkes varme fra alkoholen, men den er ikke sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. I begyndelsen er røgen tydelig, men den aftager ganske hurtigt. Smagen af egetræ bliver gradvist tydeligere og tydeligere. Der mærkes lidt frisk mint i munden. Samtidig mærkes stadig lidt kanel og peber på tungen. Det hele pakkes ind i en fin honningsødme. Slutteligt tørrer munden en anelse ud, og man efterlades med et minde om vanilje og karamel. Man stadig mærke varme fra alkohol og stærke krydderier, mens man sidder med en følelse af aske i munden.

Hvad siger producenten:

“Despite the nose, the immediate sensation is one of being caressed by molassed sugar and then a ratching up of the peat notes. As they get more forceful, so the experience becomes that little bit drier and spicier, though not without the molasses refusing to give way.”

Konklusion:

Her har vi fat i en god whisky, uden den på nogen måde skiller sig væsentligt ud. Kan man lide røget whisky, så er den særdeles fin, da røgen er det bærende element. Der mangler måske lidt dybde og kompleksitet for at blive helt godt. Ma kan købe en flaske for omkring 450,- kroner. For det beløb kan man også købe meget godt røget whisky fra Skotlands destillerier. Når det er sagt, så er det altid spændende at smage whisky fra andre lande, end dem man plejer at købe whisky fra. Ud fra den betragtning, er jeg meget tilfreds med, at det kun er en miniature flaske jeg har købt. Konklusionen på denne anmeldelse af Amrut Peated er, at den ikke har meget mere end røgen at byde på, men stadig er et bekendtskab værd.

Bushmills Black Bush – Blended Irish Whiskey

Hjem » NAS » Side 51

Bushmills Black Bush – lagret på ex-oloroso fad

Destilleri: Old Bushmills
Land: Irland
Type: Blended
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Bushmills Black Bush er en irsk whiskey på 40% Vol. Whiskeyen er fremstillet af Old Bushmills Distillery, der ligger i Antrim, Irland. Whiskeyen består af grain whiskey, men har også et stort indhold af malt whiskey. Den betragtes derfor som en blended whiskey. Den har lagret på ex-oloroso sherry fad, men der meldes ikke ud hvor længe. Derfor er den at betragte som en såkaldt NAS. Endvidere er den kølefiltreret. Denne sample fik jeg som en af de gratis prøver på whiskymessen 2019.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #182

Anmeldelse af Bushmills Black Bush

Næse:

Man rammes først af en tydeligt sherry frugtsødme når man dufter til denne whiskey. Der er markant duft af overmodne druer og søde modne æbler. I baggrunden er en smule syrlighed at spore, som minder lidt om citrusfrugt. Man kan svagt fornemme lidt egetræ, der dog hurtig fordamper ud af glasset. Der er ingen spor af alkohol i næsen, og de 40% Vol gør ikke meget væsen af sig.

Bushmills Black Bush - Sample

Bushmills Black Bush – Sample

Palette:

Igen er sherrysødmen meget markant. De modne, næsten overmodne druer og æbler træder igen tydeligt frem. Der er en fin syrlighed efter et par mundfulde. Man fornemmer en svag bitterhed, som sammen med syrligheden, leder tankerne hen på citrus-skræller. Der er lidt blomstersmag at spore. Igen er der ingen alkohol at mærke i whiskeyen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Sødmen lægger sig som et lag på tungen, og sammen med lidt syrlighed tænker man på modne appelsiner. Den lette smag af blomster er lidt tydeligere i eftersmagen. Igen er der en bitterhed at spore. Kombinationen af disse indtryk gør, at man sidder med en fornemmelse i munden, som når man har drukket et glas frugt-te med sukker.

Hvad siger producenten:

“Bushmills Black Bush Irish Whiskey combines a high amount of malt whiskey matured in former Oloroso Sherry casks, with a sweet, batch-distilled grain whiskey. This unique recipe means Black Bush has rich, fruity notes and a deep intense character, balanced by an incredibly unique smoothness. It’s best enjoyed neat, or over ice.”

Konklusion:

Denne whiskey imponerer ikke specielt meget, men den har dog stadig noget at byde på. Med en pris på under 250,- så er den stadig en fornuftig oplevelse. Den er som sådan ganske indbydende, og en dram som vil være god til en, som ikke er vandt til at drikke whiskey. Hvis man sammenligner med en skotsk whisky i samme prisleje, er den sådan set fint konkurrencedygtig. Den fremstår blød og let at drikke. Konklusionen på denne anmeldelse af Bushmills Black Bush er, at det er en ganske god hverdags-dram, som ikke stiller de store krav.