Braunstein Cask Edition e:10 – sherry og speyside

Hjem » Single malt » Side 83

Braunstein Cask Edition e:10 – tørret frugt på flaske (reklame)

Destilleri: Braunstein
Land: Danmark
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 59%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Braunstein Cask Edition e:10 er en dansk whisky på 59% Vol. Whiskyen er produceret af Braunstein Distillery på Sjælland. Whiskyen er lagret på et genbrugt Speyside hogshead fad, hvor i der tidligere både har lagret Oloroso sherry og Speyside Single Malt Whisky. Flasken kommer uden aldersangivelse, og er desuden ikke kølefiltreret. Jeg var heldig, at få denne sample sponsoreret på whiskymessen 2019, da jeg besøgte Braunsteins stand. Destilleriets mand i standen mente, at det var deres bedste whisky nogensinde. Den 1. december 2018 er der frigivet i alt 300 flasker ved cask strength styrke.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #213

Anmeldelse af Braunstein Cask Edition e:10

Næse:

Man fornemmer straks en god sødme fra glasset, når man dufter til denne dram. Man kan dufte noter af mørk tørret frugt, som rosiner, svesker og abrikoser. Der er tydelig alkohol-note i næsen fra de 59% vol, og whiskyen kan med fordel nedvandes en smule. Det lukker op for de lidt finere nuancer. Der fremkommer lidt egetræ og vanilje i aromaen, der giver et næsten chokolade-agtigt udtryk. Man mærker en lille smule syrlighed efter længere tid i glasset.

Braunstein Cask Edition e:10 - Sample

Braunstein Cask Edition e:10 – Sample

Palette:

Smagen er også præget af de mørke og tørrede frugtnoter. Igen er rosiner og abrikoser tydelige, og det tilfører en god sødme. Dette fortrænges dog hurtigt af en mørk og let bitter smag, som nærmest minder mest om den, man kender fra kaffe. Efter et par nip af drammen fremkommer også her en smag af mørk chokolade, som også var at finde i næsen. Alkoholen er kraftig, og et par dråber vand nedtoner det fint.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på drammen. Eftersmagen er præget af bitterheden fra den mørke chokolade, og den tydelige kaffesmag, som også var at finde i paletten. Langsomt vender sødmen tilbage, og man fornemmer igen de mørke tørrede frugter i whiskyen. Oplevelsen sluttes af med et lille strejf af vanilje, inden munden endelig tørrer en smule ud. Med sidder tilbage med en let bitter og syrlig fornemmelse på tungen, samt noget varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“En fint balanceret, blød og kompleks whisky, lagret på et refill speyside hogshead fad, fra et af de aller ældste fra whiskylageret.”

Konklusion:

Der er ingen tvivl om at dette er en god whisky. Den har en del at byde på både i næse, palette og afslutning. Man kan købe en flaske med 50 cl. for 1850,- kroner. Velvidende at whiskyen er produceret af et dansk mikro-destilleri, med begrænset produktion, så er det altså stadig en høj pris for en halv liter whisky. Er man til dansk whisky i den øverste del af kvalitets-spektret, så kan denne dram godt anbefales, hvis man har tegnebogen i orden. Har man derimod et lidt mere begrænset budget, så bør man nok se andre steder hen. Konklusionen på denne anmeldelse af Braunstein Cask Edition e:10 er, at den hører til i den absolutte elite af danske whisky aftapninger, men det får man også lov at betale for.

Raasay While We Wait – 2018 Release

Hjem » Single malt » Side 83

Raasay While We Wait – ikke fra destilleriet

Destilleri: Raasay
Land: Skotland
Region: Island
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #212

Anmeldelse af Raasay While We Wait

Næse:

Næsen rammes først at en let vinøs og syrlig note. Dette forsvinder dog ret hurtigt, og der duftes nu søde frugter. Der duftes ny-modne pærer og honningmeloner. Langsomt kommer en duft fra solmodne bær også frem i aromaen. Der duftes jordbær tydeligt, og skovbær ligger lidt i baggrunden. Der fornemmes kun svagt et strejf af røg, der dog bliver tydeligere efter også at have smagt på whiskyen. Der anes lejlighedsvist en let syrlig note, som minder lidt om den man kender fra grapefrugter. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Raasay While We Wait

Raasay While We Wait

Palette:

Røgen er tydeligere i smagen end den var i duften. Det nærmer sig dog ikke røg, som man kender det fra Islay whisky. Det er mere som et fjernt minde om røg, som pakker hele smagsoplevelsen ind. Hurtigt følges op med stærke krydderier, som peber og chili, som giver et godt spark. Dette fortager sig hurtigt, og smagen af sød grapefrugt kommer tydeligt frem. Ligeledes smages solmodne jordbær og skovbær i baggrunden. Efter et pat nip til drammen kommer vanilje og karamel efterhånden tydeligere og tydeligere frem i smagsbilledet. Der er god styrke i de 46% vol. alkohol, men det er ikke nødvendigt at tilsætte vand.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. I begyndelsen smages stadig lidt moden grapefrugt. De søde bær tager efterhånden over. Der er herefter ingen syrlige noter, men kun sødme, tilbage i munden. Der smages stadig en anelse røg. Vanilje og karamel begynder at blive mere dominerende, inden oplevelsen aftager i let smag af egetræ. Man sidder tilbage med en let bitter fornemmelse på tungen, men der momentvis er lidt stærk peber på tungen. Der mærkes en let varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“While waiting for our Raasay whisky, we have crafted a lightly peated single malt, aptly called Raasay While We Wait, that offers a taste of what’s to come from our distillery. This final edition of our While We Wait series has been matured in former Bourbon casks for five years, and finished in a mix of high quality first and second fill Tuscan red wine casks for 18 months, imparting a bounty of dark fruit flavours and character”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Der er fine noter i både duft, smag og eftersmag. Særligt fungerer kombinationen mellem let røg, moden grapefrugt og søde bær virkelig godt. Denne whisky er opkøbt fra et ukendt Highland destilleri, og udgivet under eget navn. Hvis dette er stilen, som Rassay Distillery ønsker at efterligne og fremstille, så bliver det spændende at følge med. Man kan købe en flaske for lige under 500,-. For de penge får man en uafhængig aftapning på 46% vol, der ikke er kølefiltreret. Yderligere er det en ganske hæderlig oplevelse. Konklusionen på denne anmeldelse af Raasay While We Wait er, at hvis dette er den kommende stil, så kan vi roligt vente i spænding på de første reelle aftapninger.

Edradour 10 Year Old Gamma – Signatory Vintage 2009/2020

Hjem » Single malt » Side 83

Edradour 10 Year Old Gamma – Aftappet for whisky.dk (reklame)

Destilleri: Edradour
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Signatory Vintage
ABV: 56%
Alder: 10 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Edradour 10 Year Old Gamma er en skotsk whisky på 56% vol. Whiskyen er fremstillet på Edradour Distillery, der ligger i Highland distriktet. Whiskyen har lagret på et first-fill sherry butt. Denne udgivelse er en delvis aftapning fra fad nummer #376 på totalt 120 flasker. Spritten er destilleret den 20/11-2009, og senere aftappet ved fuld fadstyrke den 8/6-2020. Dermed er whiskyen 10 år gammel. Whisky er sendt på markedet sammen med Caol Ila 9 Year Old Phi Signatory Vintage 2010/2020, som del i serien Alpha & Omega. Den er fremstillet uden brug af kølefiltrering, og der er heller ikke brugt kunstig farve. Jeg har fået denne sample sponsoreret fra whisky.dk., til anmeldelse her på bloggen, samt til en gæsteanmeldelse på deres blog.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #210

Anmeldelse af Edradour 10 Year Old Gamma

Næse:

Først mødes man af tydelig sødme i næsen, når den første gang nærmer sig glasset. Det er sødme fra søde tørrede frugter som rosiner og dadler. Efter et par minutter i glasset kommer en tydelig aroma af mørk chokolade og kaffe frem. Fra baggrunden kommer langsomt lidt sødme fra solmodne æbler frem. Kombinationen leder tankerne i retning af sødmefuld pibetobak. Alkoholen i denne cask strength aftapning mærkes svagt i næsen, men overskygger ikke de andre aromaer.

Edradour 10 Year Old Gamma - Sample

Edradour 10 Year Old Gamma – Sample

Palette:

Alkoholen er mere markant i paletten end i næsen, uden den på nogen måde virker sprittet. Det er en smagssag om man ønsker at nedvande. Et par dråber vand neddæmper naturligvis det brænd, der mærkes fra den ret høje alkoholprocent. Alkoholen følges hurtigt op med stærke krydderier på tungen. Der smages peber og kanel. Når det første spark fra alkohol og stærke krydderier hurtigt er aftaget, så kommer tydelig sødme fra både dadler og rosiner. Efter et par mundfulde følges op med en snert bitter note med mørk chokolade og kaffe. I baggrunden smages en smule mandler og egetræ.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne skotske whisky. Sødmen fra de tørrede frugter hænger længe ved i munden. Smagen af mandler og egetræ, der også var tilstede i paletten, bliver efterhånden mere og mere tydelig. Der mærkes et let bitterhed på tungen, mens kaffe og mørk chokolade ligger i baggrunden. Der mærkes momentvis lidt stærk kanel på tungen. Man efterlades med et minde om egetræ og frisk pibetobak i munden.

Hvad siger producenten:

A 1. fill sherry butt whisky from Edradour. A cracking good dram, bottled by Signatory at cask strength at 10 years old – Distilled: 20/11/2009 – Bottled: 08/06/2020 – matured in a 1. fill sherry butt Cask No. 376 (Part) and only 120 bottles – exclusively to Whisky.dk – Un-chillfiltered & Natural Colour”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide sherry-tunge single malt whiskyer, så kan man godt tage fat i denne dram. Der vises fornuftig kompleksitet, hvor tydelige sherry-noter, krydderier og egetræ går godt i spænd. Hele oplevelsen får et ekstra løft, med det høje alkohol indhold, som en cask strength aftapning tilbyder. Man kan købe en flaske for lige under 700,- kroner. Jeg var heldig at få en aftale i stand, under mit besøg hos whisky.dk, så denne sample blev stillet til rådighed for denne anmeldelse. Konklusionen på denne anmeldelse af Edradour 10 Year Old Gamma er, at det er en sherry-bombe fra øverste hylde.