Slyrs Fifty One – Single Malt Whisky

Hjem » Uden røg » Side 13

Slyrs Fifty One – Bourbon-, Sherry- og Portvinsfad

Destilleri: Slyrs
Land: Tyskland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 51%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Portvin, Sherry, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Slyrs Fifty One er en whisky på 51% Vol. Whiskyen er fremstillet på Slyrs Distillery i Tyskland. Whiskyen har modnet i en kombination af ex-bourbon fad, ex-sherry fad, ex-portvin fad og ex vin fad, der tidligere har indeholdt Sauternes vin. Det vides ikke hvor længe den har modnet i disse fad, da whiskyen kommer uden aldersangivelse. Denne miniatureflaske er købt på vores ferie til Berlin i sommeren 2022.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #506

Anmeldelse af Slyrs Fifty One

Næse:

En tydelig duft af egetræ kommer frem fra glasset som det første. Der følges op med en markant fornemmelse af alkohol i næsen, der dog hurtigt aftager igen. Langsomt kommer en let duft af søde modne frugter og bær gradvist mere frem i denne single malt whisky. Der duftes modne æbler, blommer og kirsebær. Efter et par nip til drammen opfanges svagt en fjern note af mælkechoklade.

Slyrs Fifty One - Miniature

Slyrs Fifty One – Miniature

Palette:

Ganske som i duften, så er egetræ også det første der smages. Der følges op med tydelig maltsødme. Langsomt kommer smagen af søde modne æbler og blommer mere frem i smagen. Momentvis opleves lidt stærk peber på tungen, der giver en let prikkende fornemmelse. Efter et par nip til whiskyen opfanges en let bitterhed og et strejf af mælkechokolade. Ligeledes kommer en let note af citrusfrugt, der minder om moden mandarin lejlighedsvist frem i smagen. De 51% Vol alkohol er tydelig, men den fremtræder ikke sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. De modne, og let syrlige citrusfrugter er tydeligere i eftersmagen. Sammen med en tiltagen bitterhed, ledes tankerne i retning af revet skal fra appelsiner. Munden tørrer gradvist mere ud, mens smagen af mælkechokolade og lidt vanilje bliver lidt tydeligere. Man efterlades med en tør og bitter fornemmelse i munden, mens man mærker alkoholen i svælget.

Hvad siger Producenten:

“What makes him SLYRS Whisky that unique? Is it the sun-ripened Bavarian summer barley, the good spring water or the gentle ripening? The mixture of all these ingredients under the eyes of experienced distillers creates a strong aroma with a light smoky note and a wonderfully fresh nose. This is a cuvée that has it all in the truest sense of the word. Because to mature this German Whisky In addition to the usual casks, casks that previously contained port wine, sherry or Sauternes are also used.”

Konklusion:

Dette er ikke en whisky, der imponerer specielt. Kan man lide ung whisky, der ikke har den store kompleksitet, så er dette måske et fint bud. Ligeledes kan det være interessant, hvis man som jeg, er nysgerrig på whisky fra hele verden, og ikke kun den sædvanlige skotske whisky. Man kan købe en flaske for cirka 450,- kroner. Sammenlignet med eksempelvis whisky fra et af de efterhånden mange danske whisky destillerier, så er den den ganske konkurrencedygtig på prisen. Om den også er konkurrencedygtig på whisky oplevelsen, må være op til den enkelte at vurdere. Konklusionen på denne anmeldelse af Slyrs Fifty One er, at det mest interessante ved den er, at den kommer fra Tyskland.

GlenDronach 15 Year Old – Revival

Hjem » Uden røg » Side 13

GlenDronach 15 Year Old – spanske ex-oloroso og ex-PX fad

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 15 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 15 Year Old Revival er en whisky på 46% Vol. Whisky er fremstillet på det skotske GlenDronach Distillery, der ligger i Highland området. Den har modnet på en kombination ex-Oloroso og ex-PX (Pedro Ximenez) fad. Lagringen har varet i mindst 15 år, som det også fremgår på etiketten. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og der er desuden heller ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #503

Anmeldelse af GlenDronach 15 Year Old Revival

Næse:

En sødmefuld duft af tørrede frugter kommer op af glasset som det første. Der duftes rosiner og abrikoser. Langsomt følges op med en let sødme som man kender det fra blomsterhonning. Efter nogle minutter i glasset fornemmes svagt et strejf ag mørk karamel og noget der minder om kaffe. Lejlighedsvist opleves et pust af mynte og appelsin i næsen. De 46% Vol. alkohol er ikke tydelige i duften.

GlenDronach 15 Year Old Revival

GlenDronach 15 Year Old Revival

Palette:

Sødme fra blomsterhonning er det første som rammer munden. Der følges hurtigt op med sødme fra de tørrede rosiner og abrikoser. Et strejf af fugtig kælder opleves ganske kortvarigt i smagen, for at blive erstattet af en let bitter fornemmelse af valnødder i munden. Der mærkes lidt stærk sort peber og kanel på tungen, der dog hurtigt er væk igen. Som i duften opleves lidt mynte også lejlighedsvist i smagen på denne skotske whisky. Efter et par nip til drammen kommer mørk karamel og kaffe mere frem i smagen. Alkoholen er heller ikke markant i smagen, men kan dog fornemmes.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på drammen. Mørk karamel og kaffe er først dominerende i eftersmagen. Sammen med en smule bitterhed fra valnødder giver det associationer til marcipan. I baggrunden kommer en smag af søde appelsiner, der også var at finde i duften, efterhånden mere frem. Smagen af mynte bliver efterhånden tydeligere, og sammen med lidt ingefær og alkoholen giver det varme på tungen og i brystet. Man sidder tilbage med en fornemmelse af lakridsrod, inden munden tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“After ceasing production in 2015, The GlenDronach Revival Aged 15 years now returns to the core range of the distillery’s line-up. The expression embodies The GlenDronach’s signature style of Spanish Sherry Cask maturation in fine Pedro Ximénez and Oloroso sherry casks from Andalucía, quietly growing in stature for 15 years in the darkness of our dunnage warehouses.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide whisky med tydelig påvirkning fra sherry, uden det nødvendigvis er en hel sherry-bombe, så er dette et godt bud på en flaske. Der er god kompleksitet, og der tilbydes interessante oplevelser i både duft, smag og eftersmag. Det er en dram man kan sidde længe med i glasset. Det er en dram som fortjener en hel flaske, så man får rig lejlighed til at opleve alt denne dram kan tilbyde. Man kan købe en flaske for cirka 800,- kroner. Dette er selvfølgelig en del, men man får så også en aftapning med en fin aldersangivelse på 15 år. Den mangler blot at være aftappet ved fadstyrke for at være helt i vinkel. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 15 Year Old Revival er, at det en god whisky, der fortjener tid til fordybelse.

Bladnoch Vinaya – Lowland Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Uden røg » Side 13

Bladnoch Vinaya – Classic Collection

Destilleri: Bladnoch
Land: Skotland
Region: Lowland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,7%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Bladnoch Vinaya er en skotsk whisky på 46,7% Vol. Whiskyen kommer fra Bladnoch Distillery, som ligger i Lowland distriktet. Denne whisky har modnet på en kombination af ex-bourbon fad og first fill ex-sherry fad. Det vides ikke hvor længe den har modnet på disse fad, da aftapningen kommer uden aldersangivelse. Det fremgår af flasken, at den er aftappet uden brug af kølefiltrering, og der er ikke brugt kunstige farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #497

Anmeldelse af Bladnoch Vinaya

Næse:

Vanilje duftes som det første, når næsen nærmer sig glasset. Der følges op med lys karamel og et strejf af honning. Nå whiskyen har stået i glasset i nogle minutter, så kommer duften fra modne røde æbler frem. Ligeledes kommer en let note af citrusfrugt og nyslået græs frem, der forstærkes efter at have smagt på drammen. Alkoholen fornemmes i næsen, dog ende den bliver sprittet.

Bladnoch Vinaya

Bladnoch Vinaya

Palette:

Alkoholen smages som det første, og dette justeres fint med at par dråber vand. Munden rammes herefter at syrlighed og smagen ag citron og nyslået græs. Der mærkes kortvarigt stærk peber og muskatnød på tungen. Efter et par nip til denne Lowland single malt whisky kommer sødme efterhånden mere og mere frem. Der smages i begyndelsen sødme fra modne æbler, der efterfølgende går over i sødme fra vanilje og karamel.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky fra Bladnoch Distillery. Der er stadig en del sødme fra vanilje og karamel i munden, der gradvist ændrer karakter til at minde lidt om sødme fra honning. Et strejf at bitterhed kommer frem i eftersmagen, og giver lidt tørhed i munden. Med sig har det en smag af egetræ. Man efterlades med et minde, som når man har drukket frugt te, der er sødet med honning.

Hvad siger producenten:

“Matured in a unique combination of 1st fill Bourbon and 1st fill Sherry casks for notes of fresh apple, sweet floral grass and hints of chocolate. ‘Vinaya’, a Sanskrit word meaning respect and gratitude, pays homage to the original founders of the distillery who paved the way, as Bladnoch looks forward to an exciting new era of production and innovation.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan kan lide whisky, der let at drikke, og ikke stiller de store krav til lugtesansen og smagsløgene, så er dette et godt bud på en god whisky. Forventer man kompleksitet og en dram man kan fordybe sig i, så skal man kigge andre steder hen. Man kan købe en flaske på 70 cl. for cirka 450,- kroner. Med denne prissætning findes flere alternativer, der umiddelbart passer bedre til min præference, med det sted jeg er nået på min whiskyrejse. Det er til gengæld en flaske som sagtens kan drikkes i godt selskab, hvor whiskyen ikke er i fokus. Konklusionen på denne anmeldelse af Bladnoch Vinaya er, at whiskyen som sådan er fin, der egner sig bedst til nybegynderen.