Balvenie 14 Year Old – Caribbean Cask

Hjem » 500-749 kr. » Side 41

Balvenie 14 Year Old Caribbean Cask – afsluttet på ex-rom fad

Destilleri: Balvenie
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 14 år
Fadtype: Bourbon, Rom
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Balvenie 14 Year Old Caribbean Cask er en skotsk whisky på 43% Vol. Whiskyen er produceret af Balvenie Distillery, beliggende i Dufftown, Skotland. Denne whisky er derfor en Speyside single malt whisky. Whiskyen er lagret på traditionelle amerikanske ex-bourbon fad i 14 år. Herefter er den lagret på fad, som har indeholdt rom fra Caribien i 8-9 måneder, så det kan kaldes en slags ex-rom fad. Whiskyen er desuden kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #62

Anmeldelse af Balvenie 14 Year Old Caribbean Cask

Næse:

Man mærker straks en sødme i næsen, som man også kender fra sød rom. Det er dog ikke kun den mørke sirup-agtige sødme man har i næsen. Der er også en let honningsødme i baggrunden. Der er også en god mængde krydderier i næsen, hvor de stærke ingefær og nellike toner er meget tydelige. Når næsen har justeret sig til de kraftige aromaer, så fornemmer man vanilje, karamel og egetræ. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Balvenie 14 Year Old Caribbean Cask - Sample

Balvenie 14 Year Old Caribbean Cask – Sample

Palette:

Man får virkelig en kraftig smagsoplevelse ved første mundfuld. Kraftig alkohol på trods af de kun 43% vol. Herefter komme de stærke krydderier, som var i næsen, også frem i smagen. Igen er det nelliker og ingefær. Når det største spark i smagsløgene har lagt sig, så kommer der toner af mørk og sød frugt frem. Sødmen fra sirup og mørk sukker som er i meget rom kommer herefter frem. Et par dråber vand nedtoner også de kraftige smagsindtryk, og giver plads til fine noter af vanilje og karamel. Efter et par mundfulde har man næsten indtryk af blomster og citrus.

Afslutning:

Der er en medium lang eftersmag på drammen. Afslutningen er præget af bitterhed og en tør fornemmelse i munden. Her er det igen nelliker som smager kraftigst igennem. Efter lidt tid fremkommer mørke toner som man kender fra kakao. Efter et par nip til glasset, så fremkommer nærmest en afslutning, som leder tankerne hen på mint eller eukalyptus, hvilket er ret specielt i det ellers mørke udtryk.

Hvad siger producenten:

“To create the ideal finish Malt Master David C. Stewart MBE filled American oak casks with his own blend of select West Indian rums. When he judged the casks to be ready, the rum was replaced with the 14 year old spirit and the wood was put to work adding the final touches.”

Konklusion:

Jeg er ikke den største fan af rom, og foretrækker skotsk whisky. I denne dram forsøges det kombineret. Jeg synes måske ikke udfaldet er specielt heldigt. Det er en kraftig dram i hele udtrykket, hvilket jeg normalt er glad for. Der er bare noget forkert over den sirup-sødme som rommen giver til whiskyen. Det syntes jeg er synd, og jeg ville gerne smage drammen uden rom-finish. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner, og det mener jeg bestemt ikke den er værd. Jeg har heldigvis byttet mig til denne sample fra youtube kanalen SOWLEG. Konklusionen på denne anmeldelse af Balvenie 14 Year Old Caribbean Cask er, at der er for meget rom og for lidt whisky efter min smag.

Stauning KAOS June 2018 – dansk trippel malt whisky

Hjem » 500-749 kr. » Side 41

Stauning KAOS June 2018 – tre typer whisky i en

Destilleri: Stauning Whisky
Land: Danmark
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,8%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Virgin oak
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Stauning KAOS June 2018 er en dansk whisky på 46,8% Vol. Denne whisky er fra Stauning Whisky Distillery. Whiskyen er destilleret i 2014 og 2015. Den er flasket  i juni 2018 – i alt ca. 2400 flasker, hvoraf de 600 sælges på webshoppen og de resterende 1800 er sendt ud til forhandlerne. Den blev sat til salg for 595,- kr, og sendt på markedet den 20. juli 2018 klokken 13.00. Whiskyen er lagret på first fill Maker’s Mark ex-bourbon fad og Virgin Missouri White Oak fad. Whiskyen består af en blanding af Stauning Traditional, Stauning Peated og Stauning Young Rye. Den er ikke kølefiltreret og er uden aldersangivelse. På basis af ovenstående fremgår det, at den har ligget mellem 3 og 4 år til lagring.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #54

Anmeldelse af Stauning KAOS June 2018

Næse:

Man fanger straks at denne whisky indeholder røg. Ikke voldsomt meget, men stadig nok til, at det er tydeligt som det første der rammer næsen. Yderligere opfanger man fine mørke noter fra chokolade og rugbrød. Noter som man kan genkende, hvis man har stiftet bekendtskab med Stauning Young Rye. Når whiskyen har stået lidt i glasset kan man ane lette noter af krydderi, hvor kanel er mest dominerende, med svage antydninger af peber. Selvom det generelle udtryk virker lidt tungt, så er der alligevel lette antydninger af umoden frugt i baggrunden.

Stauning KAOS, June 2018

Stauning KAOS, June 2018

Palette:

Røgen er det første som rammer, men som i næsen er den ikke overvældende. Der overtages hurtigt af smagsnuancer, man kender fra chokolade og rugbrød. Også paletten indeholder en del krydderi. Her opfanges peber tydeligt, men også kanel og vanilje kommer frem. Som i aromaen, så er det generelle udtryk ret tungt, men der ligger alligevel en undertone af noget friskhed. Her smages frisk frugt, med en lille bi-smag af metal, som kan skyldes, at whiskyen er ret ung. Man mærker ikke, at whiskyen trods alt indeholder 46,8% Vol alkohol. Hvis man tilsætter et par dråber vand, så træder de lettere smagsnoter bedre frem.

Afslutning:

Der er en medium lang afslutning på denne dram. Her er det endnu engang de mørke toner, der er dominerende. Man fornemmer chokolade, rugbrød og naturligvis røg. Man har en fin følelse på tungen af peber og kanel. Slutteligt tørrer tungen lidt ud, og noter af lakrids kommer frem. Man sidder lidt med en fornemmelse af at have spist lakridsrod. Bagved ligger en lille snert vanilje.

Hvad siger producenten:

“KAOS er ikke en blended whisky – den indeholder ikke noget grain whisky og alle komponenterne er destilleret på Stauning Whisky – man kunne kalde KAOS for en Triple Malt Whisky.”

Konklusion:

Denne whisky er lidt speciel. Man smager noget nyt, hver gang man tager en ny tår af glasset. En gang imellem finder man nye smagsoplevelser, og ved næste mundfuld smager man igen noget, man måske har prøvet tidligere. Smagen ændrer sig, og ikke mindst udvikler sig, for hver mundfuld man tager, hvilket faktisk er ret imponerende for en whisky uden aldersangivelse. Hvis man kender de tre whiskyer, som Stauning KAOS June 2018 er opblandet af, så må man nok konstatere, at Stauning Young Rye er den mest dominerende i udtrykket, dog fint toppet af med røg fra Stauning Peated. Konklusionen på denne anmeldelse af Stauning KAOS June 2018 er, at det er en utroligt spændene oplevelse, men prisen på 595,- og en af de bedre udgivelser fra destilleriet.

Mosgaard Peated Young Malt – røg fra Fyn

Hjem » 500-749 kr. » Side 41

Mosgaard Peated Young Malt – ikke helt whisky endnu (reklame)

Destilleri: Mosgaard Whisky
Land: Danmark
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 48%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Mosgaard Peated Young Malt er, som navnet antyder, ikke en whisky, men en dansk malt på 48% Vol. Malten er lavet af Mosgaard Whisky A/S i Oure på Fyn. Spiritussen er lagret på små ex-bourbon fad, der er sat sammen til producenten af større ex-bourbon fad. Destilleriet var flinke at sponsorere denne sample, da jeg besøgte deres stand på whiskymessen 2019. Denne young malt er ikke kølefiltreret og kommer uden aldersangivelse.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #53

Anmeldelse af Mosgaard Peated Young Malt

Næse:

Man dufter straks røgen når man sætter næsen hen til glasset. Det er en røg-duft som er meget markant, men stadig ret let i udtrykket, som man kender det fra asken i et bål, der har været udbrændt et par dage. Der er også en god sødme fra malten i duften. De 48% vol alkohol er ikke specielt tydelige, på trods af den unge alder i spritten. Der er ikke noget nævneværdig indflydelse fra fadet at bemærke.

Mosgaard Peated Young Malt - Sample

Mosgaard Peated Young Malt – Sample

Palette:

Der er virkelig meget røg i smagen. Den er væsentligt kraftigere end duften umiddelbart antyder. Denne røg er mere tung, og viser mere tænder. Det er en tyk røg, som man kender det fra brændt tjære eller gummi. Alkoholen er også mere fremtrædende og giver et godt løft til drammen. Under røgen finder man en god frisk sødme, som man kender det fra ny-plukket frugt. Fadet fornemmes svagt i baggrunden, hvor man lige aner lidt noter af vanilje.

Afslutning:

Der er en god lang afslutning på drammen. Afslutningen er også præget af røg. Fadet er mere markant i eftersmagen, hvor vanilje er mere fremtrædende. Man mærker også en god varme fra alkoholen. Eftersmagen klinger langsomt af, og slutter i en fornemmelse af mint på tungespidsen. Fornemmelsen af røg og brændt gummi bliver hængende længe i mundhulen.

Hvad siger producenten:

“Peated Young Malt er baseret på økologisk bygmalt der efter maltning tørres over varme fra lyngtørv (peat) med den karakteristiske tunge tørverøg. Røg niveauet i den færdige Young Malt er 25 ppm.”

Konklusion:

Det er en god dram. Kan man lide røg, så bør man klart prøve at købe en flaske. Flasken kan købes for lige over 500,- kroner. Det er selvfølgelig en del, når det nu ikke engang er whisky endnu. Når det er sagt, så får man altså noget for penge – særligt når man ser på priser, og hvad der ellers udbydes af dansk whisky. Jeg syntes det er et glimrende alternativ til andre danske produkter. Med de indtryk Mosgaard Whisky A/S viser med denne dram, så bliver det virkelig spændende at følge dem de næste år. Konklusionen på denne anmeldelse af Mosgaard Peated Young Malt er, at det er en positiv overraskelse, som lover gode takter for fremtiden.