Retro confectionery – SMWS 46.110

Hjem » Diageo » Side 11

Glenlossie 2009 11 Year Old – SMWS 46.110

Destilleri: Glenlossie
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig
ABV: 54,6%
Alder: 11 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Retro confectionery SMWS 46.110 er en whisky på 54,6% Vol. Den er fremstillet på det skotske destilleri Glenlossie Distillery i Speyside regionen. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har sendt denne flaske på markedet til sine medlemmer. Denne single cask aftapning har lagret på et first fill ex-bourbon fad. Råspritten er destilleret den 10/11-2009, og er aftappet ved fuld fadstyrke 11 år senere. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og der er ikke tilsat kunstige farvestoffer. Der er et outturn på 202 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #341

Anmeldelse af SMWS 46.110

Næse:

En let duft af frugt rammer næsen som det første. Der duftes lidt modne pærer og æbler. Langsomt kommer en duft af bære gradvist en anelse mere frem. Der duftes nu jordbær og skovbær. Når whiskyen har stået nogle minutter i glasset kommer en let tør fornemmelse af træ frem fra baggrunden. Der kan ganske svagt anes en let syrlig note i duften. Efter at have smagt på drammen, er vanilje og karamel tydeligere i dufte. Alkoholen mærkes svagt i næsen.

Retro confectionery 46.110 - Sample

Retro confectionery 46.110 – Sample

Palette:

Alkoholen er en del tydeligere i smagen, og et par dråber vand kan med fordel tilsættes. Det giver plads til sødmefulde frugter, hvor pærer og æbler igen er dominerende. De søde bær er tydeligere i smagen end i duften. Ganske som i duften, er der jordbær og skovbær at finde. Ligeledes kommer den syrlige note også frem i smagen, og er en del tydeligere end i duften. Der er en let note af citrus-frugt. Momentvis opfanges lidt stærk ingefær og mynte på tungen. Vanilje og karamel kommer gradvist mere og mere frem, efterhånden som man tager et par nip af whiskyen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne Speyside single malt. Syrligheden fra citrusfrugter, samt mynte dominerer først. Dette fortager sig hurtigt, og karamel og vanilje bliver herefter tydeligere. En smule bitterhed kommer frem, og sammen med karamel og vanilje, ledes tankerne i retning af mørk chokolade. Munden tørrer gradvist mere og mere ud, og man efterlades med et minde om egetræ.

Hvad siger producenten:

“Square glass jars of strawberry bonbons and pear drops sat on a dusty old shelf with cream soda, hard toffees and raisin biscuits. Then raspberry ripple ice cream and sticky treacle arrived with intense cinnamon candies and old-school liquorice with a woody dryness that hinted at cereals and oak. With water, we emerged with paper bags bursting with rhubarb and custard sweets, strawberry laces and toffee apples. A sweet mix of Christmas spices flowed over black cherries and herbs to suggest thick cough syrup from a spoon. An orange sherbet fizz now danced on the tongue with cloves, mint and dark chocolate to finish.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Der er fin balance mellem frugter, bær, vanilje og karamel. Oplevelsen får et ekstra skub med en let note af citrus og mynte, samt et fint spark fra alkoholen. SMWS har sendt de 202 flasker i handlen for medlemmerne til en pris på 750,- kroner. Det er en del penge, for en whisky af denne kaliber. Ud fra den betragtning, er jeg ganske tilfreds med, at det kun er en sample på 2 cl. jeg har investeret i. For et beløb i denne størrelsesorden, er der mange andre flasker fra aftapperen, som passer en del bedre til mine præferencer. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenlossie 2009 11 Year Old, SMWS 46.110, Retro confectionery er, at det er en middelmådig dram, der ikke helt passer til mine smagsløg.

Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Hjem » Diageo » Side 11

Stauning Rye Cask Strength, February 2019 – Malted Rye Whisky

Destilleri: Stauning
Land: Danmark
Type: Rye
Aftapper: Destilleri
ABV: 58,7%
Alder: NAS
Fadtype: Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Stauning Rye Cask Strength er en rug whisky på 58,7% Vol fra det danske destilleri Stauning Whisky Distillery. Destilleriet kalder også udgivelsen for en Straight Rye Whisky. Whiskyen er destilleret i 2015 og 2016, og er hældt på flasker i februar 2019. Der frigives i alt 1873, hvoraf de 1500 sættes til salg på webshoppen. Den sælges for 795,- kr, og sendt på markedet onsdag den 20. marts 2019 kl. 20.00. Jeg kommer ind med kønummer 526, og man må købe 3 flasker pr. ordre, så jeg regnede med at der nok skulle være et par stykker til mig også. Jeg kommer igennem køen klokken 20.25 og får købt 3 flasker. Der plejer altid at blive hurtigt udsolgt, men der er stadig flasker at få senere på aftenen. Whiskyen er lagret på nye amerikanske virgin oak fad, og er ikke kølefiltreret. Den indeholder 70% maltet rug og 30% maltet byg. Flasken kommer uden aldersangivelse, men har altså ligget 3-4 år til lagring.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #319

Anmeldelse af Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Næse:

Man dufter først karamel, når næsen kommer hen til glasset. Hurtigt kommer en lidt mørkere og krydret duft frem. Der duftes kanel og mørk brændt sukker eller sirup. Kombinationen af mørk sødme og krydderier leder tankerne i retning af småkager fra juletiden. Efter lidt tid i glasset kommer en aroma af vanilje lidt frem, og der fornemmes svagt lidt egetræ i baggrunden. De 58,7% vol. alkohol giver en smule kølende fornemmelse i næsen, men virker ikke sprittet. Med lidt vand forstærkes alkoholen sjovt nok i duften.

Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Stauning Rye Cask Strength, February 2019

Palette:

Alkoholen er langt mere intens i smagen, og vand kan med fordel tilsættes, så toppen lige tages af denne danske whisky aftappet ved fuld fadstyrke. Stærke krydderier som kanel og peber er først tydelige i smagen. Efterhånden gives plads til lidt sødere smagsnuancer. Der kommer fint karamel og vanilje frem. Der er eb tydelig tilstedeværelse af egetræ i hele paletten. Efter et par nip til drammen mærkes en smule lakrids i baggrunden.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne rug whisky. Egetræ fylder meget i smagsbilledet og giver en lidt tør følelse i mundhulen. Der mærkes stadig lidt prikken fra kanel og peber på tungen, der dog hurtigt aftager. Smagen af lakrids dukker op med jævne mellemrum. Indtrykkene aftager, og man sidder tilbage med en fornemmelse, som når man har drukket kold the, som har trukket lidt for lang tid. Man efterlades med en bitter fornemmelse i munden, og varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“Stauning Rye er en en sand klassiker i vores produktsortiment. Det er en Straight Rye Whisky da den ikke indeholder kunstig farve eller kunstig smag og er 3-4 år gammel. Som altid med gulvmaltet rug og byg og destilleret på små kobber potstills. Opvarmet via åben ild.”

Konklusion:

Denne danske whisky er som sådan ganske fin. Rugen giver en fornuftig kompleksitet i en relativ ung whisky. Oplevelsen løftes fint af den høje alkoholprocent den er aftappet ved. Når det er sagt, så syntes jeg ikke at de sidste 7,6% vol alkohol, i forhold til Stauning Young Rye October 2017, berettiger en pris, der er 300,- kroner højere. Ret beset var jeg faktisk også mere imponeret over dan gamle udgivelse. Nuvel, jeg er også 300-400 whiskyer længere henne i min whisky-rejse, og der skal mere til at imponere mig. Tilmed kommer den nu i en 70 cl. flaske, hvilket kun gør det endnu mere fordelagtigt. Konklusionen på denne anmeldelse af Stauning Rye Cask Strength February 2019 er, at whiskyen er fin, men den svagere lillebror er et bedre, og mere prisrigtigt valg.

Glen Ord 2004 12 Year Old – Old Malt Cask 2004/2016

Hjem » Diageo » Side 11

Glen Ord 2004 12 Year Old – Single cask fra Hunter Laing & Co

Destilleri: Glen Ord
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Hunter Laing & Co.
ABV: 50%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Ord 2004 12 Year Old er en skotsk whisky på 50% vol. Whiskyen er destilleret på Glen Ord Distillery, der et af de Skotske destillerier, der er beliggende i Highland regionen. Den uafhængige aftapper Hunter Laing & Co., har udgivet denne flaske, som en del af deres “Old Malt Cask” serie. Aftapningen er en single cask whisky fra et genbrugt hogshead fad med nummer HL12812. Den blev destilleret i september 2004, og er senere hældt på flaske i oktober 2016. De 12 års lagring fremgår på etiketten. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Der er sendt 337 flasker fra fadet på markedet.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #314

Anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old

Næse:

Det er en meget afdæmpet aroma som stiger op af glasset, når man første gang dufter til denne single malt whisky. Efter nogle minutter i glasset kommer en smule duft af egetræ og vanilje frem. Der fornemmes svagt en smule sødme og syrlighed, som leder tankerne hen på modne appelsiner. Når man også har smagt på whiskyen, og igen sætter næsen til glasset, så fremkommer en smule karamel. Lidt modne frugter kigger også lige frem fra dybet, De 50% vol alkohol er ikke at finde i duften.

Glen Ord 2004 12 Year Old - Sample

Glen Ord 2004 12 Year Old – Sample

Palette:

Der er lidt mere bid i alkoholen i paletten. Med lidt vand tages det værste alkohol brænd lidt af. Dette åbner drammen lidt mere op. Der smages hurtigt karamel. Som i duften, så fremkommer kombinationen af syrlighed og sødme også smagen. Igen tænkes på solmodne appelsiner. Der er en let bitterhed i baggrunden. Man mærker lidt stærke krydderier som kanel og peber på tungen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne Highland whisky. De stærke krydderier er tydeligere i afslutningen. Der er en fin prikken på tungen fra peber og lidt chili. Der smages en smule karamel og vanilje. Efter lidt tid overtager bitterheden en anelse, og man sidder med en lidt tør fornemmelse på tungen. Der mærkes varme fra alkoholen i munden og halsen.

Hvad siger producenten:

“One of 337 bottles charged form a refill hogshead, this single cask was distilled September 2004 and bottled October 2016.”

Konklusion:

Dette er en meget diskret whisky. Man bliver ikke specielt udfordret på hverken duft, smag eller eftersmag. Den største udfordring ligger nærmere i, at trække nogen form for udtryk ud af drammen. Den virker nærmest lidt kedelig, og redes kun af lidt bid i alkoholen og de stærke krydderier. Hvis man finder en af de 337 flasker, så kan den købes for lige under 500,- kroner. Jeg mener man kan få bedre whiskyer til under 500,- kroner andre steder. Det er altid et lotteri, når man køber uafhængige whisky aftapninger, og dette er absolut ikke en af de bedste. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Ord 2004 12 Year Old er, at det er en lidt kedelig whisky, som ikke udfordrer nyderen nævneværdigt.