Crackers and breeze – SMWS 35.292

Hjem » Ex-bourbon fad » Side 29

Glen Moray 2013 7 Year Old – SMWS 35.292

Destilleri: Glen Moray
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 62,3%
Alder: 7 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Crackers and breeze SMWS 35.292 er en whisky på 62,3% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Glen Moray Distillery i Speyside området. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Den har modnet på et enkelt first fill ex-bourbon fad i 7 år, og er dermed at betragte som en single cask aftapning. Spiritten er fremstillet den 1/8-2013, og er efter endt lagring aftappet ved fuld fadstyrke. Whiskyen er ikke tilsat farvestoffer, og den er aftappet uden brug af kølefiltrering. Der er udgivet 188 flasker i dette outturn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #401

Anmeldelse af SMWS 35.292

Næse:

Der duftes først søde modne frugter, som æbler og pærer. Dette trænges hurtigt i baggrunden af lettere noter. Der duftes ny friske krydderurter som basilikum og timian. I baggrunden opfanges en let syrlig note, der minder om den man kender fra nyslået græs. Der fornemmes en snert af citron. Når drammen har stået lidt tid i glasset kommer en fjern note af vanilje og karamel frem. De 62,3% Vol alkohol mærkes i næsen, og man kan med fordel tilsætte lidt vand.

Crackers and breeze 35.292 - Sample

Crackers and breeze 35.292 – Sample

Palette:

Alkoholen er også tydelig i smagen, og man kan også her tilsætte en anelse vand. Med lidt vand kommer først en tydelig smag af friske krydderurter frem. Der smages basilikum, timian og en anelse mynte mærkes på tungespidsen. Der følges hurtigt op med stærk ingefær og wasabi, der giver lidt brænd på tungen. Når denne Speyside whisky har stået i glasset i nogle minutter, kommer sødmen gradvist mere frem. Der smages nu sødme fra æbler og pærer, hvor der følges op med en anelse honning-sødme. Efter at have smagt på drammen et par gange, bliver vanilje og karamel tydeligere,

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Sødmen dominerer først. Igen er det frugtsødme og sødme fra vanilje og karamel. Efterhånden som det aftager, kommer den syrlige note, der også var at finde i duften, igen en anelse frem. Der er en fjern note af nyslået græs og en snert af citrusfrugt. Slutteligt opstår en smule bitterhed, og der mærkes lidt egetræ, inden man efterlades med varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“A brusque and lively youngster, the nose bristled with white pepper, toasted cereals, canvas, pollens and warm greenhouses. Lots of crushed green leaves, rapeseed oil, water crackers and leavened bread. Water brought out touches of miso, butterbean hummus, grassy olive oil, starched linens and bouquet garni of dried herbs. The neat palate displayed the richness of buttered oatcakes, digestive biscuits, flower honey, cut grass, yellow wildflowers and sharp young calvados. With reduction we got green, cider apple acidity along with more pollens, honey and nectars, then mineral oils, cereals and sweet barley extract.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide en ung whisky, hvor der er power i alkoholen, stærke krydderier, hvor frugter, vanilje og karamel stadig kommer frem, så er dette et godt bud på en whisky. Nuvel, der er ikke tvivl om, at det er en ung whisky man har med at gøre. Den tilbyder dog stadig en ganske god og stabil oplevelse. Som medlem af SMWS kan man købe en flaske for 675,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Moray 2013 7 Year Old, SMWS 35.292, Crackers and breeze er, at det er en ung whisky, der bider en anelse fra sig, men har fine oplevelser for sanserne.

Lochlea First Release – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Ex-bourbon fad » Side 29

Lochlea First Release – Ex-bourbon og ex-PX fad

Destilleri: Lochlea
Land: Skotland
Region: Lowland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Lochlea First Release er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret på Lochlea Distillery i Lowland regionen i Skotland. Som navnet antyder er dette deres første udgivelse, eller “Inaugural Release”. Whiskyen har lagret på first fill ex-bourbon dad first fill ex-sherry fad, der tidligere har indehold Pedro Ximenez sherry. Det vides ikke hvor længe den har lagret på disse fad, da aftapningen kommer uden aldersangivelse. Destilleriet begyndte at destillere i 2018, og denne flaske er sendt på markedet i 2022, så 3 år er et ganske fornuftigt bud.Der er afttappet i alt 7385 af denne første whisky fra destilleriet. Halvdelen er sat til salg i UK den 25. januar 2022, og resten er sat til salg på 10 andre markeder i Europa og Nordamerika. Som altid er disse første aftapninger efterspurgt, men jeg var heldig at finde en dansk webshop, hvor man kunne forudbestille udgivelsen. Whiskyen er aftappet uden brug af kølefiltrering, og der er ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #400

Anmeldelse af Lochlea First Release

Næse:

En let duft af tørrede rosiner kommer op af glasset som det første. Denne duft ændrer sig gradvist til at minde mere og mere om kokos. Bagved ligger en note af revet skal fra citrusfrugter og nyslået græs. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter kommer lidt honning og blomster frem. Når man også har smagt på denne Lowland whisky, fornemmes svagt også lidt vanilje og karamel. Alkoholen mærkes i næsen, og den forekommer en anelse sprittet.

Lochlea First Release

Lochlea First Release

Palette:

Alkohol smages som det første, men det aftager hurtigt. Et par dråber vand kan forsigtigt tilsættes, da den ikke tåler meget, for at blive udvandet. Der mærkes hurtigt stærk ingefær og wasabi på tungen, der givet et kraftigt første indtryk. Langsomt kommer honning- og vaniljesødme frem i smagen. I baggrunden opfanges en snert af karamel og rosiner. Momentvis opleves en smule egetræ og citrus i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Stærk Ingefær og wasabi smages stadig, men aftager gradvist. Momentvis erstattes det af en smag af friske mynteblade. En smule bitterhed kommer frem. Sammen med bitterheden fremkommer lidt kokos, der også var at finde i duften. Smagen aftager mens sødmen fra rosiner og honning ligger sig i munden. Men efterlades med et strejf af lakridsrod, inden munden tørrer helt ud.

Hvad siger producenten:

“For us, on the nose it is bursting with fresh orchard fruit and zesty orange, with vanilla fudge and a lovely cereal note in the background. The palette is rich and sweet with burnt caramel and hazelnuts with a medium mouth coating to finish while still holding on to that fruit.”

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky. Kan man lide ung whisky, der er tydelig frisk og sprudlende, men ikke har meget tyngde, så er dette et godt valg. Er man mere til whisky med alder og mere dybde, så skal man se andre steder hen. Jeg gav 579,- for en flaske, da den den blev udgivet. Som et første skud fra et nyt destilleri, er det umiddelbart en fair pris, da de ofte er i relativ høj kurs hos nysgerrige entusiaster. Som første forsøg er det fint, og det bliver uden tvivl spændende at følge destilleriets videre færd. Det er sikkert ikke sidste gang jeg forsøger med en flaske fra dem på min whisky rejse. Konklusionen på denne anmeldelse af Lochlea First Release er, at den som forventet fremtræder meget ung, men den viser fine takter til fremtidige aftapninger.

Bruichladdich The Classic Laddie – Scottish Barley

Hjem » Ex-bourbon fad » Side 29

Bruichladdich The Classic Laddie – ingen røg, men frugter og kage

Destilleri: Bruichladdich
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 50%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Bruichladdich The Classic Laddie er en whisky på 50% Vol. Whiskyen er produceret af Bruichladdich Distillery, der er et af de skotske destillerier på Islay. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad og ex-vin fad. Den kommer uden aldersangivelse, så det vides ikke hvor længe den har modnet på disse fad. Denne er whisky er ikke tilsat kunstig farve, og den er desuden heller ikke kølefiltreret. Denne flaske har kode 20/056 aftappet i 2020. Hvis man skriver koden ind på hjemmesiden kan man se præcis hvilke fad, der er brugt. Til denne aftapning er der brugt i alt 74 fad af 12 forskellige typer, fra 4 årgange med 3 slags byg.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #396

Anmeldelse af Bruichladdich The Classic Laddie

Næse:

Næsen mødes først af en tydelig duft af alkohol, der dog er væk nærmest med det samme. Det erstattes af en tydelig duft af sødme modne æbler. Langsomt men sikker kommer en note af citrusfrugt og nyslået græs mere frem i duften. Ligeledes bliver vanilje og mælkechokolade mere tydelig. I baggrunden opfanges et strejf af egetræ, og en let maritim note af saltvand.

Bruichladdich The Classic Laddie

Bruichladdich The Classic Laddie

Palette:

Sødmefulde modne æbler smages som det første, når denne Islay whisky rammer munden. Hurtigt følges op med tydelig vanilje og mælkechokolade. Efter et par nip til drammen bliver en let syrlig note gradvist tydeligerer. Sammen med lidt bitterhed fra egetræ ledes tankerne i retning af det man kender fra revet citron-skal. Ganske som i duften opfanges en let maritim note, der giver en lidt saltet oplevelse. Momentvis opleves lidt stærk sort peber på tungen. De 50% vol alkohol mærkes, men den er ikke sprittet. Et par dråber vand kan med fordel tilsættes, hvilket blot forstærker tilstedeværelsen af citrusfrugt.

Afslutning:

Der er en mediums afslutning på drammen. Søde æbler og vanilje smages i begyndelsen, men det aftager hurtigt. Smagen af egetræ, og en let bitterhed bliver tydeligere, og giver en lidt tør fornemmelse i munden. I baggrunden opfanges stadig en snert af citrusfrugter. Momentvis prikker sort peber på tungen. Man efterlades med varme i munden, og et minde om salt på læberne.

Hvad siger producenten:

“The foundation for our Classic Laddie is not a recipe set in stone, but a distilling philosophy. We have no interest in consistency or uniformity, instead – year by year – the variety and provenance of our barley shapes our spirit, and an ever-increasing range of casks are sourced to evolve the suite of flavours in our warehouse. Each batch of the Classic Laddie will, by nature, be unique and subtly different, but it is ultimately our Head Distiller who curates this assemblage of our finest spirits, to showcase the classic, floral and elegant Bruichladdich house style.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide en whisky med god kraft, men stadig har lette noter, så er dette et bud på et godt køb. Kombinationen mellem sødme, syrlighed og bitterhed giver en ganske fin oplevelse, uden den bliver alt for kompleks. Det er en whisky, hvor både nybegynderen og den mere erfarne drikker kan få en fin oplevelse. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. I dette prisleje er konkurrencen hård, og det er op til smag og behag, om denne er kan klare sig i dette segment. Konklusionen på denne anmeldelse af Bruichladdich The Classic Laddie er, at det er en fin all-round whisky, som de fleste kan få noget ud af, uanset hvor langt man er kommet på sin whiskyrejse.