Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018 – Signatory Vintage 2008/2017

Hjem » NAS » Side 47

Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018 – Signatory Vintage fra Mortlach Distillery

Destilleri: Mortlach
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Signatory Vintage
ABV: 46%
Alder: 9 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018 er en skotsk whisky på 46% vol. Whiskyen er fra Mortlach Distillery, der er et af Skotlands destillerier beliggende i Speyside regionen. Den er flasket af den uafhængige aftapper Signatory Vintage for Skjold Burne i Aalborg, og sælges under navnet “Aalborgmalten 2018”. Aftapningen er single cask whisky fra first fill ex-bourbon fad no. 800036. Råspritten blev destilleret den 13-03-2008, og whiskyen blev flasket den 06-10-2017. Selvom flasken er uden aldersangivelse, så er den lidt over 9 år gammel. Whiskyen er ikke kølefiltreret og uden kunstig farve. Jeg har fået flasken i fødselsdagsgave af min kone. Jeg er født i ’73, og denne flaske er nummer #73 af i alt 180 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #200

Anmeldelse af Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018

Næse:

Man dufter straks egetræ og mint, når man sætter næsen til glasset. Langsomt fortrænges denne aroma, og erstattes af friske og modne frugter. Man lugter tydeligt modne røde æbler. Fra baggrunden kommer der, efter lidt tid i glasset, en fin og let duft af vanilje i denne whisky. Når drammen har stået et stykke tid i glasset, så bliver vanilje duften tydeligere og tydeligere. Man mærke kun svagt alkoholen i duften.

Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018

Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018

Palette:

Alkoholen er kraftig i smagen, når man første gang tager en tår. Man kan med fordel nedvande en anelse, for at få de finere nuancer frem. Igen er tilstedeværelsen af egetræ meget tydelig i smagen, og man fornemmer en vis bitterhed i baggrunden. Ikke at det bliver for meget, men blot rigeligt til, at man ikke er tvivl om, at denne Speyside whisky har lagret på egetræ, og fået meget ud af det. Vaniljen bliver igen tydeligere efter et par mundfulde. Ligeledes kommer der langsomt en fin frugtsødme frem. Kombinationen af bitterhed, vanilje og en smule frugtsødme leder tankerne hen på mælkechokolade.

Afslutning:

Der er en medium lang afslutning på whiskyen. Når man har nedvandet med et par dråber vand, er varmen fra alkoholen nedtonet en smule. Også her er egetræ og vanilje tydelig. Frugtsødmen ligger som et lille fint lag på tungen. Sødmen prikkes til af noget bitterhed. Man mærker samtidig stærke krydderier som kanel og peber på tungen. Tungen tørrer slutteligt en smule ud, og man sidder tilbage med en fornemmelse af moden frugt i munden. Ligeledes fornemmes en smule metallisk bi-smag.

Hvad siger producenten:

“Distilled at Mortlach Distillery 2008. Specially selected for Denmark 2017 #4”

Konklusion:

Denne whisky er ganske fin. Kan man lide egetræ, og tydelig påvirkning fra fadene, så er dette en glimrende dram. På trods af tydelig fad indflydelse, så virker whiskyen ung i sit udtryk. Den tilbyder ikke en voldsomt stor kompleksitet, men har dog stadig noget at byde på. Det er værd at bemærke, at whiskyen udvikler sig positivt i flasken efter åbning. Man kan købe en flaske af denne uafhængige aftapning for lige under 500,- kroner. Der findes mange gode flasker i det prisleje, og konkurrencen er hård. Konklusionen på denne anmeldelse af Mortlach 2008 Aalborgmalten 2018 er, whiskyen er fornuftig, særligt hvis man har tålmodighed til at vente på den åbner sig op.

Old Forester Classic 86 Proof – Kentucky Straight Bourbon Whisky

Hjem » NAS » Side 47

Old Forester Classic 86 Proof – klassisk amerikansk bourbon

Destilleri: Old Forester
Land: USA
Type: Bourbon
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: NAS
Fadtype: Virgin oak
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Old Forester Classic 86 Proof er en Kentucky Straight Bourbon whisky på 43% Vol. Bourbonen er producereret af Old Forester Distilling Company, der et af de amerikanske destillerier i Kentucky. Det vides ikke hvor længe denne har lagret, men bourbon skal minimum lagre i 2 år på nye egetræsfad, hvilket denne Kentucky Straight Bourbon Whisky så også minimum har gjort. Navnet henviser til alkoholstyrken i whiskyen, da 86 proof svarer til 43% Vol.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #199

Anmeldelse af Old Forester Classic 86 Proof

Næse:

Der er først en tydelig sødme som rammer næsen. Det er den klassiske sødme som man kender fra bourbon, hvor det er mørk brændt sukker som kommer frem. Man fornemmer en let frugtig aroma i glasset. Efterhånden kommer en tydelig egetræsduft frem. Ligeledes bliver duften af vanilje mere markant, efterhånden som drammen har stået nogle minutter i glasset. Man mærker ikke alkoholen i duften.

Old Forester Classic 86 Proof - Miniature

Old Forester Classic 86 Proof – Miniature

Palette:

Sødmen er også markant i smagen. Igen er det mørk sukker og karamel som kommer frem. Der er også en let syrlig note over det første smagsindtryk, som leder tankerne hen i retning af solmodne appelsiner. Disse appelsiner bliver tydeligere og tydeligere efter hver nip til denne bourbon. Fra baggrunden kommer en fint vanilje igennem. Man mærker lidt sort peber på tungen, hvilket er med til at give et lille spark i drammen. De 43% vol alkohol er ikke at mærke i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Eftersmagen er først præget af de modne appelsiner, som også var at finde i paletten. Dette klinger dog hurtigt af, og der fremkommer en let bitter smagsnuance på tungen. Smagen af egetræ og vanilje tiltager en smule. Man sidder slutteligt med en tydelig vaniljesmag i munden, og med en fornemmelse som når man har spist mælkechokolade. Der er en fin varme fra alkoholen.

Hvad siger producenten:

“Created in 1870, Old Forester is the only bourbon continuously distilled and marketed by the founding family before, during and after Prohibition. At 86 proof, Old Forester delivers a genuine bourbon experience, with rich, full flavor and a smooth character that is ideal for sipping neat, on the rock, with a splash of water or in a classic cocktail.”

Konklusion:

Denne Kentucky Straight Bourbon whisky er ganske fin at drikke. Jeg finder særligt appelsinnoterne interessant. Det er med til at løfte denne dram et niveau op. Den tilbyder mere end blot den klassiske mørke sukkersødme, med noter af egetræ og vanilje. Der er lidt mere udfordring i denne dram. Man kan købe en flaske for omkring 350,- kroner. Jeg har smagt bedre bourbon i det prisleje, og jeg vil nok stadig vælge at lægge sådan en sum penge på en skotsk single malt whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af Old Forester Classic 86 Proof er, at den faktisk gør sig ganske glimrende, men mine penge bliver stadig sendt til Skotland.

Kavalan King Car Conductor – Single Malt Whisky

Hjem » NAS » Side 47

Kavalan King Car Conductor – whisky fra Taiwan

Destilleri: Kavalan
Land: Taiwan
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry, Portvin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kavalan King Car Conductor er en Taiwanesisk whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet af Kavalan Distillery, der ligger i Yuanshan i Taiwan. Whiskyen har lagret på både nye ex-sherry fad, ex-portvin fad, og traditionelle genbrugte ex-bourbon fad. Desuden har destilleriet fået fremstillet særlige fad, som noget af whiskyen også har modnet i. Whiskyen kommer uden aldersangivelse, og betragtes derfor som en NAS. Den er endvidere kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #196

Anmeldelse af Kavalan King Car Conductor

Næse:

Der duftes først søde, mørke og tørrede frugter, som abrikoser og rosiner når næsen nærmer sig glasset. Efter lidt tid i glasset ændrer det karakter i retning af solmodne tropiske frugter. Der duftes sød ananas og overmodne bananer. Langsomt kommer en karamel- og honningsødme frem fra baggrunden. Ligeledes fornemmes en snert af vanilje. Kombinationen leder tankerne hen i retning af den duft man kender fra romkugler med en smule marcipan. Man mærker ikke alkoholen i næsen med denne whisky.

Kavalan King Car Conductor - Miniature

Kavalan King Car Conductor – Miniature

Palette:

Man rammes straks af smagen fra lidt stærke krydderurter, når de første dråber rammer tungen. Der mærkes også straks lidt bitterhed i smagen, der dog hurtigt følges op af en let syrlighed. Når smagsløgene lige har tilpasset sig, så kommer tydelige sherry-noter af mørke tørrede frugter. Igen er det rosin og abrikos der kommer frem. Også her smages lidt moden banan og ananas. Der smages en smule mentol. I baggrunden smages lidt mørk chokolade og karamel. Smagen af egetræ kommer frem efter at have smagt på denne taiwanesiske whisky et par gange. Man bemærker ikke de 46% vol alkohol.

Afslutning:

Der er en medium afslutning. Der smages stadig lidt kryddderurter, der nærmes giver en smag som den man kender nåle på fyrretræer. Smagen af moden appelsin og ananas lægger sig i munden. Mentol, som også var i paletten, bliver tydeligere og tydeligere. Samtidig føles munden lidt tør. Der er konstant en tydelig fornemmelse af egetræ i mundhulen. Man sidder slutteligt tilbage med en fin varme i munden, og en fornemmelse, som når man har drukket bitter urte-te.

Hvad siger producenten:

“This was the first expression launched in the name of King Car which is the name of the conglomerate. The single malt represents the company’s diversity and multi-faceted business that we do. It is diverse with complex flavours, delicate aromas and multiple layers of background fruitiness. Sweet, rich vanilla, banana but also coconut, a slight pleasant bitterness balancing the sweetness.”

Konklusion:

Dette er en ganske god whisky. Når man først har vænnet sig til det lidt barske førstehåndsindtryk, så er der god kompleksitet, og fin balance i whiskyen. Man kan købe en flaske for omkring 700,- kroner. Det er mange penge, hvis man sammenligner med hvad man kan få af skotsk whisky for samme beløb. Om den helt står mål med skotsk single malt i samme prisleje er op til den enkelte. Jeg har drukket denne miniature flaske, og det er fint for mig. Nu har jeg smagt den, og oplevelsen var fin. Konklusionen på denne anmeldelse af Kavalan King Car Conductor er, at det er en god kompleks oplevelse, som man også får lov at betale lidt for.