Lagavulin Distillers Edition – Pedro Ximenez cask finish

Hjem » Nedvandet » Side 57

Lagavulin Distillers Edition – Destilleret 2002 flasket 2018 lgv. 4/507

Destilleri: Lagavulin
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 16 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★

Lagavulin Distillers Edition er en whisky på 43% Vol. Whiskyen er fremstillet på Islay, og den er produceret på det skotske destilleri Lagavulin Distillery. Whiskyen er modnet i ex-boubon fad, og har efterfølgende fået en afslutning i fad, som tidligere har lagret Pedro Ximenez sherry. Kassen kommer også påtrykt “Double Matured”. Råspritten er destilleret i 2002, og er efter endt modning aftappet i 2018. Dette gør whiskyen 16 år gammel. Der er tilsat farve, og den er fremstillet med brug af kølefiltrering. Flasken kommer med koden lgv. 4/507 påtrykt.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #237

Anmeldelse af Lagavulin Distillers Edition

Næse:

Røgen rammer næsen som det første. Det er klassisk kraftig røg, som man kender det fra Islay whisky. Når næsen har tilpasset sig røgen, træder den mere i baggrunden, og fungerer mere til at underbygge de andre aromaer i drammen. Der følges op med tydelig karamel- og vaniljesødme. Samtidig bliver frugtsødme også tydeligere og tydeligere. Der duftes modne æbler og røde bær, med en anelse tørrede dadler. I baggrunden fornemmes en let syrlig note fra appelsiner. Der er en smule mineralske noter som findes i luften ved havet. Man mærker ikke alkoholen.

Lagavulin Distillers Edition

Lagavulin Distillers Edition

Palette:

Smagen er røg er tydelig i begyndelsen. Modsat i duften, så er røgen mere vedholdende og længere fremme i smagsbilledet. Der gives dog stadig plads til fine nuancer af modne æbler og røde bær. Der er desuden tydelig smag af karamel og vanilje. I baggrunden kommer lidt mørke noter efterhånden frem. Der smages lidt bitter chokolade og espresso kaffe. Ligeledes kommer smagen af appelsinskal momentvis frem. Der er også her en smule maritim og mineralsk note, der giver lidt salt og flint i smagen. De 43% vol alkohol er heller ikke her at mærke.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. De bitre noter er mere markante i eftersmagen. Mørk bitter chokolade og espresso kaffe har lagt sig som et lag i munden. Samtidig smages lidt sødme fra tørrede dadler. Ganske som i duften og smagen mærkes en anelse appelsin ved lejlighed. Hele afslutningen pakkes ind i lette maritime noter, hvor en let smag af røg konstant er til stede. Der kommer gradvist tydeligere noter af mynte på tungespidsen. Man efterlades med lidt sødme fra vanilje, og en lidt tør fornemmelse af egetræ med lidt salt på læberne.

Hvad siger producenten:

Robust and warming, this extra-rich Lagavulin Distiller’s Edition has a deep, sweet and smoky flavour that echoes a phrase long used to describe this intense malt whisky.”

Konklusion:

 Dette er en god whisky. Hvis man kan lide den klassiske Lagavulin 16 Year Old, så er denne dram et ganske naturligt valg. Der tilbydes klassisk røg, sødmefulde frugter og maritime noter – ganske som man forventer det af en Islay single malt whisky. Der er lige en anelse mere tyngde og kompleksitet i denne Distillers Edition, end man finder i den klassiske 16 års udgave. Prisen har så også lige fået et nyk op, da en flaske kan købes for lige under 750,- kroner. I det prisleje findes mange gode flasker, og det kræver nok en forkærlighed for røget Islay whisky, før prisen helt kan retfærdiggøres. En kærlighed jeg heldigvis har. Konklusionen på denne anmeldelse af Lagavulin Distillers Edition er, at det er en fantastisk whisky, der giver lidt mere tyngde og kompleksitet end det klassiske 16 årige familiemedlem.

GlenDronach 18 Year Old – Allardice

Hjem » Nedvandet » Side 57

GlenDronach 18 Year Old – 100% ex-oloroso fad

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 18 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 18 Year Old Allardice er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret på GlenDronach Distillery, fra Highland området i Skotland. Denne udgivelse er opkaldt efter stifteren af destilleriet James Allardice. Whiskyen har udelukkende lagret på spanske ex-oloroso sherry fad. Denne modning har stået på i 18 år. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #236

Anmeldelse af GlenDronach 18 Year Old Allardice

Næse:

Frugtsødme rammer som det første næsen, når duftes til denne dram. Der duftes overmodne æble og pærer. Dette følges hurtigt op af tydelig tilstedeværelse af mørk og sød tørret frugt, som dadler og rosiner. Efter nogle minutter i glasset aftager duften af overmodne æbler og pærer, hvorimod en tydelig aroma fra modne appelsiner fremkommer. Ligeledes mærkes nu også mørk chokolade og karamel i næsen. Det giver en næsten sirups lignende sødme. I baggrunden mærkes et fjernt mine af nødder og kaffe. Alkoholen mærkes ikke i duften på whiskyen.

GlenDronach 18 Year Old Allardice - Miniature

GlenDronach 18 Year Old Allardice – Miniature

Palette:

De mørke og tørrede frugter er med det samme tydelige når du smager på drammen. Også her er dadler og rosiner tydelige. Søde modne appelsiner smager igennem engang imellem. Efter et par mundfulde bliver nødder og mørk chokolade tydeligere og tydeligere i smagsbilledet. Samtidig fremkommer en næsten blomster- og honningsødme i munden. Der mærkes stærk kanel på tungen, der giver en let prikkende fornemmelse, Sødme, nødder, chokolade, tørret frugt og kanel giver associationer i retning af julekage. Heller ikke i paletten er de 46% vol alkohol at mærke.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. Sødmen fra de tørrede frugter hænger ved længe, og man sidder med en fornemmelse af sirup i munden. Samtidig smages mørk chokolade og kaffe i baggrunden. Efterhånden kommer lidt egetræ frem fra baggrunden, hvilket også giver lidt tørhed i munden. Man mærker god varme i mund og svælg fra den stærke kanel og alkoholen. Langsomt klinger smagen af, og man efterlades med et minde om chokolade og kaffe.

Hvad siger producenten:

“The GlenDronach 18 years old has been named after the renowned founder of the distillery, James Allardice. This exceptional sherried single malt is non chill filtered and of natural colour. Matured in the finest Spanish Oloroso sherry casks and bottled at 46%, this sublime richly sherried malt is truly unforgettable.”

Konklusion:

Dette er en god whisky, med virkelig meget at byde på. Der er gode oplevelser for både næse og smagsløg. Der opleves tyngde og kompleksitet, hvilket også betyder, at det er en dram, som fortjener, at man bruger noget tid med den. Kan man lide lette og friske whiskyer, så skal man ikke kigge i retning af denne dram. Man kan købe en flaske for omkring 1000 ,- kroner. For de penge får man mange timers fornøjelse, når man skal sidde og fordybe sig i duft- og smagsnuancer. Det er naturligvis en god sum penge at lægge for en flaske whisky. Måske er “timeprisen for underholdning” i virkeligheden lavere med denne, end med en billigere og mindre kompleks dram – hvis man vælger at tage sådan et perspektiv. Jeg mener den på et eller andet tidspunkt i whiskyrejsen bør finde plads på hylden i enhver whiskysamling. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 18 Year Old Allardice er, at det er fantastisk whisky, som fortjener tid og fordybelse.

Strathearn Batch 001 – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Nedvandet » Side 57

Strathearn Batch 001 – Den første officielle aftapning

Destilleri: Strathearn
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46,6%
Alder: NAS
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Strathearn Batch 001 er en skotsk whisky på 46,6% Vol. Whiskyen er lavet på Strathearn Distillery, som er et af Skotlands whisky destillerier i Highland distriktet. Whiskyen er den første officielle aftapning fra dette lille craft destilleri, der siden 2019 er ejet af Douglas Laing & Co. Ltd. Som det står på flasken, så er den både “Small Batch” og “Hand Crafted”. Whiskyen har lagret på en kombination europæisk eg, og ex-sherry fad. Den har modnet tre år på disse fad. Det fremgår af etiketten, at den første del af råspritten er blevet brændt i 2013. Flasken er sendt på markedet i 2019. Den er fremstillet uden brug af kølefiltrering, og der ikke tilsat kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #234

Anmeldelse af Strathearn Batch 001

Næse:

Næsen mødes først af sødmefulde tørrede frugter. Der duftes figner og rosiner. Hurtigt overtages duften af tydelige noter fra egetræ, der efterfølgende er tydelige igennem hele duftoplevelsen. Langsomt kommer en duft af modne appelsiner frem i glasset. Det tilfører både sødme og en let syrlighed i næsen. De 46,6% Vol alkohol mærkes svagt i næsen, uden den bliver sprittet i sit udtryk. Efter at have smagt på denne Highland whisky, kommer mælkechokolade og vanilje en anelse frem i duften.

Strathearn Batch 001

Strathearn Batch 001

Palette:

Sødmefulde tørrede frugter er, ganske som i duften, også det første man møder, når der smages på drammen. Igen er rosiner og figner tydelige i smagsbilledet. Der følges hurtigt op med tydelig smag af egetræ. Dette giver også en tydelig smag af stærke krydderier som peber, kanel og ingefær, der giver et let brænd på tungen. Der følges hurtigt op med en let tør fornemmelse i munden, og en bitter note på tungen. Der mærkes også en smule brænd fra alkoholen. En par dråber vand nedtoner dette, samtidig med at smagen af søde appelsiner kommer frem. Smagen af kanel bliver markant tydeligere med et lidt vand i whiskyen. Ligeledes kommer en tydelig smag af mælkechokolade og vanilje frem med tilsat vand.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. De søde og syrlige noter fra appelsin er tydelige i starten. Ligeledes hænger smagen af rosiner og figner kortvarigt ved. Dette aftager gradvist, og en tør fornemmelse af egetræ bliver tydeligere og tydeligere. Der mærkes en bitter note på tungen, som leder tankerne i retning af umodne, bitre valnødder. Momentvis mærkes lidt kanel og peber på tungen. Man efterlades med et minde om bittert mælkechokolade og the, der har trukket lidt for længe, i munden.

Hvad siger producenten:

“An unashamedly young, yet surprisingly mature, single malt at three years old. Interesting and distingtive in flavour, where young hand crafted spirit meets onle the finest European oak and ex-sherry casks. Soft and mellow oak makes up the backbone of this dram allowing a platform for the red fruits and subtle sweetness of the ex-sherry cask to shine through. Dynamic and new, young whisky at its finest.

Konklusion:

Her har vi fat i en nogenlunde whisky, uden den på nogen måde imponerer. Den viser dog fornuftige takter på nogle områder. Der er et fint samspil mellem tørrede, søde frugter og modne appelsiner. Det hele løftes af lidt spark fra stærke krydderier og en gedigen alkoholprocent. Bitterheden og egetræs-noterne i drammen, er dog en anelse for dominerende, til at den er helt afbalanceret. Man kan købe en flaske for cirka 700,- kroner. Det er nok lige i overkanten for en ung whisky, og minder om priserne for dansk whisky med samme lave alder. Når det er sagt, så får man for disse penge, den første officielle aftapning fra det skotske destilleri, og der er da også lidt værd. Det bliver spændende at følge udviklingen i de næste aftapninger. Konklusionen på denne anmeldelse af Strathearn Batch 001 er, at det et fornuftigt bud på en ny whisky, hvor der er plads til forbedring.