GlenDronach Peated – en for dyr røget Highland whisky

Hjem » Side 198

GlenDronach Peated – en røget og saltet Highlander

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Medium
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach Peated er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er fra GlenDronach Distillery, der er beliggende i Highland regionen. Whiskyen er uden aldersangivelse på flasken. Den har lagret på ex-bourbon, Oloroso og Pedro Ximenez fad. Whiskyen er ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #10

Anmeldelse af GlenDronach Peated

Næse:

Det første næsen opfanger er noter af røg, men ikke så tydeligt som i de røgede whiskyer, der er kendt fra Islay regionen. Man opfanger hurtigt nuancer af moden frugt med en snert af citrus. Man fornemmer også en god sødme blandet med vanilje i næsen. Det giver en fornemmelse på duften som minder lidt om karamel.

GlenDronach Peated

GlenDronach Peated

Palette:

Man opfanger straks røgen i smagen på denne whisky, men på et afdæmpet niveau. Den overdøver på ingen måde de fine nuancer af vanilje og egetræ. Whiskyen kan næsten give en fornemmelse af kanel, hvilket harmonerer godt med den honning sødme denne dram har.

Afslutning:

Der er god lang afslutning på denne whisky. Man har længe fornøjelse af den fine røg i forening med smagen af krydderier. Man opfanger vanilje, hvid peber og det hele toppes med en fornemmelse af salt på tungen. Eftersmagen rundes fint af med en god sødme, der minder om honning fra lyng. På trods af sødmen efterlades man med en lidt tør fornemmelse i munden.

Hvad siger producenten:

“The GlenDronach ‘Peated’ pays homage to the peat historically used to dry the malted barley in the traditional floor matlings during the early days of the distillery. The subtle peated notes in this intriguing expression complement the classic GlenDronach Highland character and the rich sherry notes drawn from the wood.”

Konklusion:

For at konkludere denne anmeldelse af GlenDronach Peated, så er whiskyen en god velbalanceret dram. Som navnet antyder er det en røget whisky, men røgen er dog ikke overskyggende på nogen måde. Den komplementerer de andre smagsnuancer godt, og giver whiskyen en god helhedsoplevelse. Flasken kan købes for 400-500 kr, hvilket jeg nok syntes er lidt i overkanten. En prissætning på 300-350 kr. havde været mere passende. Den fortjener dog stadig at blive smagt, for den har trods alt en del at tilbyde. Alt i alt er GlenDronach Peated god, hvis man er til Highland single malt, og også har mod på lidt røg.

Glenfiddich Special Reserve 12 Year Old – klassisk for begyndere

Hjem » Side 198

Glenfiddich Special Reserve – en god single malt til begynderen

Destilleri: Glenfiddich
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: 12 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glenfiddich Special Reserve 12 Year Old er en skotsk whisky på 40% Vol. Whiskyen produceres i det nordlige Skotland i Speyside regionen. Det betyder at denne whisky er en såkaldt Speyside single malt. Den er vel nok en af de mere ikoniske Speyside whiskyer. Whiskyen er lagret 12 år på ex-bourbon fad og ex-sherry fad, og endvidere er den kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #9

Anmeldelse af Glenfiddich Special Reserve 12 Year Old

Næse:

Når man sætter næsen til sin dram, så dufter man straks at den har ligget på sherryfad. Denne duft bliver hurtigt efterfulgt af tydelige noter af frugt, karamel og måske endda lidt pæreduft. Man fornemmer også en god sødme og en anelse vanilje i duften. Den fremtræder meget frisk.

Glenfiddich Special Reserve

Glenfiddich Special Reserve

Palette:

Man smager straks den tydelige tilstedeværelse af frugt. Man smager pærer og modne røde æbler. Der har en god malt-sødme, og fornemmer også en anelse krydderier. Også i smagen er det en utrolig frisk dram. Der er svage noter af egetræsfad og let brændt sukker.

Afslutning:

Der er ikke den store afslutning på denne dram. Når man har drukket en mundfuld, og smagt godt på den, så er der ikke så meget mere at komme efter. Det eneste man fornemmer er lidt varme fra alkoholen, og måske en snert af krydderier. De 12 år på fad, er ikke umiddelbart at fornemme.

Hvad siger Producenten:

“With a unique freshness from the same Highland spring water we’ve used since 1887, its distinctive fruitiness comes from the high cut point William Grant always insisted upon. Carefully matured in the finest American oak and European oak sherry casks for at least 12 years, it is mellowed in oak marrying tuns to create its sweet and subtle oak flavours. Creamy with a long, smooth and mellow finish, our 12 Year Old is the perfect example of Glenfiddich’s unique Speyside style and is widely proclaimed the best dram in the valley.”

Konklusion:

Denne whisky er som sådan en klassiker indenfor single malt. Ikke at den er imponerende på nogen måde, men den giver trods alt et relativt godt indblik i, hvad det vil sige at drikke single malt whisky. Den har en let, og frugtig næse og palette, som virker fristende på de fleste. Det kræver dog at man drikker en mundfuld mere for at bi-beholde nydelsen. Der er ganske enkelt ingen afslutning på denne dram. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenfiddich Special Reserve 12 Year Old, må være at det er er en “venlig” whisky, der er god at begynde med, som ny drikker af single malt whisky.

Dalwhinnie 15 Year Old – en sprød Highland whisky

Hjem » Side 198

Dalwhinnie 15 Year Old – dessert på flaske

Destilleri: Dalwhinnie
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dalwhinnie 15 year old er en skotsk whisky på 43% Vol. Denne whisky er fra Dalwhinnie Distillery i det skotske højland. Det betyder, at denne whisky er en såkaldt Highland single malt. Endvidere bør det nævnes at Dalwhinnie 15 Year Old er en af de seks whiskyer, der betegnes som “The Classic Malts of Scotland“. Whiskyen har lagret 15 år på ex-bourbon fad og er kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #8

Anmeldelse af Dalwhinnie 15 year old

Næse:

Det første, der rammer ens næse, når der duftes til denne whisky, er en fornemmelse af frugt. Sammen med den utrolige sødme, der kommer op fra glasset, så får denne whisky mig til at tænke på henkogte pærer og syltet frugt. Man aner også en anelse duft af vanilje, og en lille snert af karamel.

Dalwhinnie 15 Year Old

Dalwhinnie 15 Year Old

Palette:

Denne fine whisky har en god malt smag. Man kan tydeligt smage nødder og syltet frugt. Endvidere er der en god sødme, der kommer fra en smag af honning, i denne dram. Man aner også små nuancer af vanilje i smagen. Der en måske en lille undertone af røg, men slet ikke så meget at det påvirker smagen negativt. Den forkommer utroligt rund og blød.

Afslutning:

I afslutningen er der tydelig smag af nødder og mandler. Der er også en god honningsødme i eftermsagen. Når der er gået lidt tid, føles det lidt som om munden tører ud, hvilket egentlig ikke gør noget. Den har en relativt lang eftersmag, der efterlader whisky-drikkeren med en fornemmelse af frugt, blomster og urter.

Hvad siger producenten:

“Smooth, aromatic, heather and honey sweetness. Great chilled.”

Konklusion:

Syltede pærer, nødder, vanilje og honningsødme. Dette leder tankerne hen på dessert. Nærmere bestemt på desserten “Pærer Belle Helene”. Denne dram egner sig for øvrigt fint både som selvstændig dessert, men også til dessert. Hvis man skal sige lidt negativt om denne whisky, så kan den måske blive lidt for kvalmende efter min smag. Konklusionen på denne anmeldelse af Dalwhinnie 15 Year Old er, at den kan købes for mellem 300 kr. og 400 kr, og det er denne whisky helt sikkert værd.