Lagavulin Distillers Edition – Pedro Ximenez cask finish

Hjem » Diageo » Side 16

Lagavulin Distillers Edition – Destilleret 2002 flasket 2018 lgv. 4/507

Destilleri: Lagavulin
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 43%
Alder: 16 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★

Lagavulin Distillers Edition er en whisky på 43% Vol. Whiskyen er fremstillet på Islay, og den er produceret på det skotske destilleri Lagavulin Distillery. Whiskyen er modnet i ex-boubon fad, og har efterfølgende fået en afslutning i fad, som tidligere har lagret Pedro Ximenez sherry. Kassen kommer også påtrykt “Double Matured”. Råspritten er destilleret i 2002, og er efter endt modning aftappet i 2018. Dette gør whiskyen 16 år gammel. Der er tilsat farve, og den er fremstillet med brug af kølefiltrering. Flasken kommer med koden lgv. 4/507 påtrykt.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #237

Anmeldelse af Lagavulin Distillers Edition

Næse:

Røgen rammer næsen som det første. Det er klassisk kraftig røg, som man kender det fra Islay whisky. Når næsen har tilpasset sig røgen, træder den mere i baggrunden, og fungerer mere til at underbygge de andre aromaer i drammen. Der følges op med tydelig karamel- og vaniljesødme. Samtidig bliver frugtsødme også tydeligere og tydeligere. Der duftes modne æbler og røde bær, med en anelse tørrede dadler. I baggrunden fornemmes en let syrlig note fra appelsiner. Der er en smule mineralske noter som findes i luften ved havet. Man mærker ikke alkoholen.

Lagavulin Distillers Edition

Lagavulin Distillers Edition

Palette:

Smagen er røg er tydelig i begyndelsen. Modsat i duften, så er røgen mere vedholdende og længere fremme i smagsbilledet. Der gives dog stadig plads til fine nuancer af modne æbler og røde bær. Der er desuden tydelig smag af karamel og vanilje. I baggrunden kommer lidt mørke noter efterhånden frem. Der smages lidt bitter chokolade og espresso kaffe. Ligeledes kommer smagen af appelsinskal momentvis frem. Der er også her en smule maritim og mineralsk note, der giver lidt salt og flint i smagen. De 43% vol alkohol er heller ikke her at mærke.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. De bitre noter er mere markante i eftersmagen. Mørk bitter chokolade og espresso kaffe har lagt sig som et lag i munden. Samtidig smages lidt sødme fra tørrede dadler. Ganske som i duften og smagen mærkes en anelse appelsin ved lejlighed. Hele afslutningen pakkes ind i lette maritime noter, hvor en let smag af røg konstant er til stede. Der kommer gradvist tydeligere noter af mynte på tungespidsen. Man efterlades med lidt sødme fra vanilje, og en lidt tør fornemmelse af egetræ med lidt salt på læberne.

Hvad siger producenten:

Robust and warming, this extra-rich Lagavulin Distiller’s Edition has a deep, sweet and smoky flavour that echoes a phrase long used to describe this intense malt whisky.”

Konklusion:

 Dette er en god whisky. Hvis man kan lide den klassiske Lagavulin 16 Year Old, så er denne dram et ganske naturligt valg. Der tilbydes klassisk røg, sødmefulde frugter og maritime noter – ganske som man forventer det af en Islay single malt whisky. Der er lige en anelse mere tyngde og kompleksitet i denne Distillers Edition, end man finder i den klassiske 16 års udgave. Prisen har så også lige fået et nyk op, da en flaske kan købes for lige under 750,- kroner. I det prisleje findes mange gode flasker, og det kræver nok en forkærlighed for røget Islay whisky, før prisen helt kan retfærdiggøres. En kærlighed jeg heldigvis har. Konklusionen på denne anmeldelse af Lagavulin Distillers Edition er, at det er en fantastisk whisky, der giver lidt mere tyngde og kompleksitet end det klassiske 16 årige familiemedlem.

Pittyvaich 30 Year Old – 2020 Special Releases

Hjem » Diageo » Side 16

Pittyvaich 30 Year Old – Rare by Nature (reklame)

Destilleri: Pittyvaich
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 50,8%
Alder: 30 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Pittyvaich 30 Year Old er en skotsk whisky på 50.8% Vol. Flasken er del i Diageo’s serie “2020 Special Releases“, med tilnavnet “Rare By Nature”. Whiskyen er produceret på Pittyvaich Distillery, som lå i Speyside området, men nu har været lukket i flere år. Whiskyen er fremstillet i 1989 og har lagret på genbrugte ex-bourbon fad, og har efterfølgende fået en finish på first fill ex-bourbon fad. Den er aftappet ved fuld fadstyrke 30 år senere. Der er sendt 7056 flasker af denne aftapning på markedet. Jeg fået denne sample sponsoreret til anmeldelse her på whiskyblog.dk.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #235

Anmeldelse af Pittyvaich 30 Year Old

Næse:

Honningsødme rammer næsen som det første, når den kommer hen til glasset. Der følges hurtigt op med duften fra modne tropiske frugter. Der duftes bananer, syltede ananas og en snert af modne ferskner. Langsom men sikkert kommer egetræ frem i duften. Der følger vanilje og mælkechokolade med. Vanilje og frugtsødme forstærkes jo længere tid whiskyen står i glasset. Man kan svært ane de 50.8% Vol alkohol, men den bliver ikke sprittet i aromaen. Vand kan tilsættes efter behov, og forstærker sødmen en lille smule.

Pittyvaich 30 Year Old 2020 Special Releases - Sample

Pittyvaich 30 Year Old 2020 Special Releases – Sample

Palette:

Alkoholen er en del tydeligere i smagen, men heller ikke her er den sprittet. Kan man lide højt alkoholindhold kan den sagtens drikkes uden vand. Lidt vand påvirker ikke smagen specielt. Sødme fra honning og tropisk frugt er at finde i smagen, ganske som den også var et finde i duften. En tydelig maltsødme er også fremme i smagen. Der mærkes noter af lidt stærk ingefær og friske urter. Der er let bitterhed til stede. Kombinationen mellem maltsødmen, urterne og bitterheden leder tankerne i retning af det man kender fra øl.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Ingefær og krydderurter i tydelige i begyndelsen. Der følges op med lidt bitre noter fra egetræ. Efterhånden kommer vanilje og mælkechokolade mere frem i smagen. Der mærkes momentvis en smule prikken på tungen fra lidt stærk kanel. Munden tørrer slutteligt en anelse ud, og man efterlades med varme i mund og brystkasse fra denne cask strength aftapning.

Hvad siger producenten:

This elusive 1989 Pittyvaich from the last remaining stocks is the first ever to be finished in first-fill ex-bourbon casks. This finely crafted finishing has brought an exotic, rich vanilla sweetness to the light, creamy, fruity aromas and flavours of a less well known Speyside gem, until now familiar only to a knowledgeable few.”

Konklusion:

Dette er en god og interessant whisky. Kombinationen mellem malt- og frugtsødme, med ingefær, krydderurter og bitterhed luner virkelig hjertet på en gammel øl-entusiast. Det er noter som er at finde i mange øl, og at man nu finder det i en whisky, er en spændende aha-oplevelse. Det er selvfølgelig også altid sjovt at smage whisky fra et lukket destilleri. Man får så til gengæld også lov til at betale cirka 4300,- for en flaske, for at få den oplevelse. Med kun 7056 flasker og en pris på dette niveau, er det nok de færreste, der får lov til denne oplevelse. Konklusionen på denne anmeldelse af Pittyvaich 30 Year Old 2020 Special Releases er, at det i sandhed er en whisky som lever op til temaet “Rare By Nature

Singleton of Dufftown 17 Year Old – 2020 Special Releases

Hjem » Diageo » Side 16

Singleton of Dufftown 17 Year Old – Rare by Nature (reklame)

Destilleri: Dufftown
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 55,1%
Alder: 17 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Singleton of Dufftown 17 Year Old er en skotsk whisky på 55,1% Vol. Aftapningen er del i Diageo’s “2020 Special Releases“, der har tilnavnet “Rare by Nature”. Den er produceret på Dufftown Distillery i Speyside området. Spiritussen er fremstillet i 2002. Whiskyen har herefter lagret i  mindst 17 år på genbrugte amerikanske ex-bourbon hogshead fad. Whiskyen er aftappet ved cask strength, og er sendt på markedet i begrænset oplag. Jeg var heldig at få sponsoret denne sample til anmeldelse her på bloggen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #232

Anmeldelse af Singleton of Dufftown 17 Year Old

Næse:

Man mødes først af en tydelig honningsødme når man første gang dufter til denne skotske whisky. Der følges langsomt op med en blanding af sødmefulde frugter. Der duftes pærer, æbler og en anelse tropiske frugter som ananas og fersken. Efterhånden kommer en let aroma fra egetræ frem fra baggrunden. Ligeledes fornemmes en let duft af vanilje og mælkechokolade. Man mærker svagt de 55,1% vol alkohol i næsen, uden den dog forekommer sprittet. Et par dråber vand bringer frugtsødmen lidt mere frem, og der opstår en let jordslået duft, som man kender det fra nogle af de gamle whisky lagerrum.

Singleton of Dufftown 17 Year Old 2020 Special Releases - Sample

Singleton of Dufftown 17 Year Old 2020 Special Releases – Sample

Palette:

Alkoholen er tydeligere i smagen end den var i duften, og en anelse vand kan med fordel tilsættes, for at nedtone det en anelse. Sødmen kommer nu frem i smagen. Igen er det en kombination af sødmefulde frugter som pærer, æbler og tropiske frugter. Honningsødmen, der var meget tydelig i duften, er en anelse mere nedtonet i smagen. Der mærkes prikken på tungen fra peber og lidt stærk ingefær. Efter et par nip til drammen bliver vanilje og mælkechokolade tydeligere.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Vanilje og mælkechokolade dominerer i afslutningen. Samtidig mærkes stadig momentvis lidt stærk peber og ingefær i munden. Frugt- og honningsødmen har lagt sig som et tyndt lag i mundhulen. Mod slutningen bliver egetræ tydeligere, og der kommer en let bitter note, og en smag som man kender fra valnødder. Munden tørrer slutteligt en anelse ud, og en snert af noget mineralsk og metallisk, som man kender det i nogle Islay whiskyer, mærkes på læberne.

Hvad siger producenten:

This unusual first-ever exclusively refill cask release of The Singleton Dufftown has been matured for seventeen years in refill American oak hogsheads, to showcase the fresh, spring-like nature of this slowly crafted single malt.”

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftig whisky. Kan man lide honning- og frugtsødme, i kombination med vanilje, mælkechokolade, der spices op af stærk peber og ingefær, så er dette den helt rigtige whisky. Der tilbydes en glimrende kompleksitet, og det hele løftes lidt ekstra op ved at være aftappet ved cask strength. Man kan købe en flaske for lige omkring 1200,- kroner. I dette prisleje er konkurrencen hård, og man kan få mange gode aftapninger, på cirka samme alder til den pris. Aftapningen er sendt på markedet i stærkt begrænset oplag i serien “Rare by Nature“, og om det er nok til at retfærdiggøre prisen må være op til personlig smag. Konklusionen på denne anmeldelse af Singleton of Dufftown 17 Year Old 2020 Special Releases er, at whiskyen er glimrende og ganske interessant, men det betaler man til gengæld også lidt ekstra for.