Ballantine’s Finest – Blended Scotch Whisky

Hjem » NAS » Side 39

Ballantine’s Finest Blended Scotch Whisky – med whisky fra Speyside

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: N/A
Type: Blended
Aftapper: Pernod, Ricard
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: N/A
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Ballantine’s Finest er en skotsk blended whisky på 40% Vol. George Ballantine and Son er beliggende i Dumbarton i Skotland. Ballantine’s producerer primært blended whisky, hvor Ballantine’s Finest er deres bedst sælgende. Producenten har dog også lanceret single malt whisky. De har smidt de tre vigtigste single malt whiskyer fra Ballantine’s Finest på gaden. Serien hedder “Ballantine’s Series” og består af Miltonduff 15 Year Old, Glentauchers 15 Year Old og Glenburgie 15 Year Old, der alle indgår i denne flaske, og alle er destillerier fra Speyside regionen. Miltonduff 15 Year Old er fundamentet, Glenburgie 15 Year Old er hjertet og Glentauchers 15 Year Old er afslutningen. Da jeg har smagt alle tre aftapninger blev denne flaske købt af “akademiske årsager”. Denne blend er uden aldersangivelse.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #252

Anmeldelse af Ballantine’s Finest

Næse:

Man dufter først en smule egetræ i aromaen. Langsomt kommer en lille smule moden frugt frem. Det er duften af røde æbler som er tydeligst, med lidt pære i baggrunden. Man mærker en anelse mint i duften. De 40% vol er ikke at mærke i duften. Den fremtræder ret blød og uden bid af nogen slags.

Ballantine's Finest

Ballantine’s Finest

Palette:

Man smager også en smule søde frugter, når man nipper til denne dram. Som i duften, så mærker man også i smagen en smule mint. I baggrunden fornemmes svagt lidt vanilje. Der er en let smag af plastik over drammen. Det giver en lidt mærkelig fornemmelse i munden. Alkoholen viser sig heller ikke i smagen. Den virker næsten tynd og vandet.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Smagen af plastik, som også var at finde i paletten, er dominerende i begyndelsen. Dette aftager dog hurtigt, og man sidder med en let frugtsødme tilbage. Man fornemmer svagt en lille snert af vanilje i baggrunden. Ligeledes er der en let varme i munden fra spritten, men ikke noget som er med til at give et ekstra spark.

Hvad siger producenten:

“Slightly sweet with a touch of vanilla. Perfect for mixing to start the night. The first ever Ballantine’s recipe. Start the night with a whisky that stayed true to it’s original recipa since 1910.”

Konklusion:

Dette er den billige metervare blended whisky. Der er ikke den store oplevelse at komme efter. Man kan købe en flaske på tilbud til lige omkring 100,- kroner. Hvis man er på et stramt budget, så ville jeg nok stadig vælge at spare lidt mere sammen, og købe en flaske til omkring 200,- kroner. Der er et fornuftigt udvalg af bedre blends og single malt whisky i det prisleje. Har men nu købt en flaske, så kan man jo bruge den til drinks, grønlandsk kaffe eller whiskysovs. Her egner den sig sikkert glimrende. Jeg fik styret min nysgerrighed, og “akademiske interesse”. Man godt fornemme, at der er brugt noget fra de tre destillerier i “Ballantine’s Series”. Der er en del kendetegn fra Speyside whisky i dette blend. Der er noter af sød frugt til stede, som peger lidt i den retning. Konklusionen på denne anmeldelse af Ballantine’s Finest er, at det ikke er den store nydelse, og den bør nok bruges til alt andet, end at blive drukket rent.

Scallywag – Speyside Blended Malt Scotch Whisky

Hjem » NAS » Side 39

Scallywag – Remarkable Regional Malts

Destilleri: N/A
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Blanded malt
Aftapper: Douglas Laing & Co. Ltd.
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Scallywag er en blended small batch skotsk malt whisky på 46% Vol. Whiskyen indeholder udelukkende whisky fra Speyside regionen i Skotland. Flasken er del i Douglas Laing & Co. Ltd.’s serie med navnet “Remarkable Regional Malts”. Whiskyen er sammensat af forskellige single malt whiskyer, og den er derfor en “blended malt whisky”. Den indeholder blandt andet whisky fra Mortlach, Macallan og Glenrothes destillerierne. En stor del af whiskyen har lagret i ex-sherry fad, og en lidt mindre del i ex-bourbon fad. Den er hverken kølefiltreret eller tilsat kunstig farve. Der er ikke aldersangivelse på flasken, hvilket gør den til en NAS aftapning.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #251

Anmeldelse af Scallywag

Næse:

Næsen mødes først af en let frugtsødme. Der duftes lidt modne æbler og pærer. Efter lidt tid i glasset kommer også en duft af søde appelsiner og honning frem fra baggrunden. Efter man også har smagt på denne whisky, så kommer noter af rosiner og mælkechokolade også frem i duften. Ligeledes opfanges også noter af vanilje og kaffe. Man mærker ikke de 46% vol alkohol i næsen.

Scallywag - Miniature

Scallywag – Miniature

Palette:

Søde rosiner er det første der rammer smagsløgene. Denne note er langt tydeligere i smagen end den er i duften. Ligeledes er vanilje og mælkechokolade også langt mere markant i paletten. Der mærkes en let prikken af stærk kanel på tungen, der dog hurtigt aftager igen. De sødmefulde frugter, der var at finde i duften er kun sjældent fremme i smagsbilledet. Efter et par nip til drammen anes lidt kaffe og egetræ også i smagen. Heller ikke her er alkoholen tydelig.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne blendede Speyside whisky. Sødme fra rosiner og honning ligger som et fint lag i hele munden. Momentvis mærkes noter af kanel på tungen. Efterhånden som sødmen aftager bliver noter af egetræ og kaffe tydeligere, hvilket giver en lidt tør følelse på tungen. Smagen af mælkechokolade kommer også fint frem. Man efterlades slutteligt med en smag af muskatnød, vanilje og lidt bitterhed fra appelsin-skal i munden.

Hvad siger Producenten:

“Inspired by a long line of Douglas Laing family Fox Terriers, Scallywag Malt Scotch Whisky is a marriage of aged Speyside Single Malts matured predominantly in Spanish Sherry casks. The resulting Whisky reveals an explosion of rich, dark fruits, chocolate and spice interwoven with late vanilla. Award-winning Scallywag is bottled and released in genuinely small, precious batches.”

Konklusion:

Dette er fornuftig blended malt whisky. Der er gode indtryk i både duft, smag og eftersmag. Man skal dog ikke forvente kompleksitet og dybde i denne dram, men derimod en let-drikkelig og let-tilgængelig whisky, hvor de fleste kan være med. Man kan købe en flaske for omkring 450,- kroner. For de penge kan man også købe en ganske anstændig single malt whisky. Ud fra den betragtning, er jeg sådan set ganske tilfreds med, at det kun er en miniature flaske jeg har købt. Jeg er dog stadig fristet til at prøve andre i udgivelser i serien. Konklusionen på denne anmeldelse af Scallywag er, at den er ganske hæderlig, men jeg nok foretrækker Speyside single malt, frem for denne blended “Remarkable Regional Malt“.

Arran Machrie Moor – The Peated Arran Malt

Hjem » NAS » Side 39

Arran Machrie Moor – Sixth Edition

Destilleri: Lochranza
Land: Skotland
Region: Island
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Arran Machrie Moor er en whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet på det skotske destilleri Lochranza Distillery, som ligger på øen Isle of Arran. Dette er den 6. udgave af aftapningen, og den er udgivet i et begrænset oplag på 15.000 flasker. Whiskyen er røget til 20 PPM. Der findes også udgaver i handlen, som er aftappet ved fuld fadstyrke, og ikke nedvandet som som denne. Whiskyen har lagret på ex-bourbon, men det vides ikke hvor længe, da flasken kommer uden aldersangivelse. Whiskyen er aftappet med naturlig farve og uden kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #246

Anmeldelse af Arran Machrie Moor

Næse:

Der duftes først røg i glasset. Det er ikke en klassisk medicinsk Islay single malt røg, men mere en sødmefuld røg. Det er en røg som man kender det fra sød pibetobak. Røgen giver dog hurtigt plads til honning- og blomstersødme. Efter et par minutter i glasset kommer en fin duft af citrusfrugter. Det er en duft af søde appelsiner og mandariner. I baggrunden kommer en snert af vanilje efterhånden frem. Alkoholen er ikke tydelig i duften.

Arran Machrie Moor

Arran Machrie Moor

Palette:

I paletten er røg også det første man lægger mærke til Igen er det en sødmefuld røg, som aldrig bliver for dominerende. Der smages solmodne appelsiner og en smule modne ferskner. Vaniljen kommer, efter et par nip af whiskyen, tydeligere frem i smagen. Ligeledes kommer smagen af egetræ mere frem. Der smages også lidt kokos. Der mærkes lidt stærke krydderier som peber og kanel på tungen. Alkoholen er tydeligere i smagen, end den var i duften, men den bliver aldrig dominerende.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på drammen. Sødmen fra de modne appelsiner hænger stadig ved. Det går efterhånden over i en lidt mere syrlig note. Vanilje og egetræ bliver mere dominerende i eftersmagen. Det mærkes en smule bitterhed på tungen, og den tørrer en smule ud. Der kommer en snert af noget mineralsk eller kalkagtigt frem i afslutningen, som er med til at tørre munden yderligere ud. Det hele pakkes ind i et let røgslør. Man efterlades med en fin fornemmelse af mælkechokolade.

Hvad siger producenten:

“On the west coast lies a windswept and mystical peat bog called Machrie Moor. Bronze age stonr circles and standing stones are strewn across its barren undulating terrain. One of the stone circles is known as Fingal’s Cauldron Seat, where sits a stone with a carved hole. The legendary warrior giant Fingal is said to have tethered his favourite dog Bran to this stone. This peated expression of the Arran Single Malt perfectly captures the rugged beauty and lore of the landscape. Unleash the legend that is Machrie Moor.”

Konklusion:

Dette er en ganske god whisky. Kan man lide røget whisky, men måske ikke helt er blevet et rigtigt “peat head”, så kan man sagtens være med på denne dram. Man kan købe en flaske for lige over 400,- kroner. Jeg var heldig at købe denne, sammen med fire andre flasker single malt, og en enkelt flaske blended malt, fra en kollega. Jeg måtte slippe 600,- kroner for de seks flasker. Det findes næppe billigere, og jeg klager ikke, men man kan sagtens forsvare, at give fuld pris for flasken. Den rammer et fint leje mellem røg og andre nuancer. Konklusionen på denne anmeldelse af Arran Machrie Moor er, at det er en fin røget whisky, hvor de fleste kan være med.