Amrut Peated Cask Strength – Indian Single Malt Whisky

Hjem » Single malt » Side 53

Amrut Peated Cask Strength – Indisk fadstyrke whisky

Destilleri: Amrut
Land: Indien
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 52,8%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Amrut Peated Cask Strength er en indisk whisky på 62,8% Vol. Whiskyen er fremstillet af Amrut Distilleries Ltd, beliggende i Bangalore i Indien. Denne røgede whisky produceres i små mængder, så det er en “small batch” whisky. Whiskyen er lagret på almindelige ex-bourbon egetræsfad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret og kommer uden aldersangivelse. Denne miniature flaske er fra Batch #35 december 2016.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #348

Anmeldelse af Amrut Peated Cask Strength

Næse:

Der duftes først tydeligt røg. Det er ikke rød som man kender det fra Islay whisky, men en mere sødmefuld og tilbagetrukket røg. Røgen er hurtigt trykket tilbage i duftindtrykket, hvor den kun fjernt opfanges, og der gives plads til andet. Der er en tydelig syrlighed, der næsten minder om den kam kender fra friskpresset citronsaft. Sødmen kommer gradvist mere frem fra baggrunden. Der duftes nu tropiske frugter som modne bananer, ferskner og honningmeloner, mens lidt maltsødme presser sig på. Alkoholen mærkes i næsen, men den er ikke sprittet.

Amrut Peated Cask Strength - Miniature

Amrut Peated Cask Strength – Miniature

Palette:

Alkoholen er en del tydeligere i smagen end i næsen. Sammen med chilipeber og ingefær giver det et kraftfuld første møde med denne whisky fra Indien. Lidt vand kan med fordel tilsættes drammen. Røgen kommer nu tydeligere frem, men ganske som i duften, er den hurtigt trængt i baggrunden igen. Der er tydelig sødme i smagen. Det er en kombination af sødme fra malten, og fra søde modne bananer og honningmeloner. Momentvis kigger lidt røget bacon frem, sammen med lidt syrlig citronsaft, der var mere markant i duften. Efter et par nip til drammen bliver egetræ tydeligere og tydeligere, og whiskyen fremtræder næsten tør.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på whiskyen. Egetræ er mere dominerende i eftersmagen. Der er en let bitter note og en del tørhed i munden. Der opfanges lejlighedsvist lidt mynte og eukalyptus på tungespidsen. Der er et let lag af sødme fra malt og tropisk frugt i munden. Momentvis opfanges lidt syrlige noter af friskpresset citronsaft. Der er et fint af af fjern røg over hele udtrykket. Munden tørrer afslutningsvist helt ud, og men sidder tilbage med lidt bitterhed i munden.

Hvad siger producenten:

“The delivery is youthful and barely reaching puberty then suddenly an intensely malty ascendancy followed by a healthy dose of drier oak.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide moderat røget whisky, med fine noter af sødme og syrlighed, hvor der er tydelig påvirkning af egetræ, så er dette et godt bud på en fin dram. Man kan købe en flaske for cirka 650,- kroner. Til den pris er det en fin mulighed for at prøve en mere eksotisk dram, end den klassiske røgede whisky fra Skotland, som man ofte er tilbøjelig til at købe. Jeg har her smagt en miniature flaske på 5 cl., men kunne godt finde på at købe en hel flaske røget whisky fra dette indiske destilleri. Jeg har tidligere anmeldt Amrut Peated på 46% Vol, og de sidste kroner, for en aftapning i fuld fadstyrke, er særdeles godt givet ud. Dette er naturligvis noteret, hvis jeg på et tidspunkt skal have fat i en 70 cl. flaske. Konklusionen på denne anmeldelse af Amrut Peated Cask Strength er, at det er en fin dram, hvor cask strength aftapningen klart overgår den nedvandede udgave.

Follow the treacle trail – SMWS 78.44

Hjem » Single malt » Side 53

Ben Nevis 2010 10 Year Old – SMWS 78.44

Destilleri: Ben Nevis
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, SMWS
ABV: 43%
Alder: 10 år
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Follow the treacle trail SMWS 78.44 er en skotsk whisky på 60.6% Vol. Whiskyen kommer fra Ben Nevis Distillery i Highland regionen. Denne aftapning er udgivet af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Whiskyen har først modnet 6 år på et ex-bourbon fad. Bagefter har den fået en finish på et ristet ex-vin barrique, der har indeholdt rødvin. Råspritten er blevet fremstillet den 28/10-2010, og senere aftappet med en aldersangivelse på 10 år. Whiskyen er flasket uden kunstig farve og uden at benytte kølefiltrerring, Der er et outturn på 259 flasker, der er aftappet ved cask strength.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #347

Anmeldelse af SMWS 78.44

Næse:

Modne frugter og bær kommer op af glasset som det første. Der er tydelige røde æbler og honningmelon, hvor der er lidt søde jordbær og skovbær, der kommer efter. Efter lidt tid i glasset kommer vanilje og lys karamel frem fra baggrunden. De 60.6% Vol alkohol kan godt mærkes i duften, og man kan fordel tilsætte lidt vand. Duften fra de søde bær og vaniljen forstærkes markant med en anelse vand i glasset.

Follow the treacle trail 78.44 - Sample

Follow the treacle trail 78.44 – Sample

Palette:

I smagen har drammen også godt af lidt vand, da alkoholen er ganske tydelig her. Sammen med alkoholen giver stærk kanel et kraftigt første indtryk. Med lidt vand gives bedre plads til de andre smagsindtryk. De søde bær er mest markante i smagen. Der smages jordbær og skovbær. Efter et par nip til denne Highland whisky, kommer lidt mørke smagsnuancer frem. Der smages nu solbær og modne blommer. Ligeledes kommer vanilje og karamel frem fra baggrunden. Egetræ kan lejlighedsvist opfanges i whiskyen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. De mørke bær og frugter er mere fremtrædende i eftersmagen. Solbær og modne blommer, giver sammen med lidt honningsødme, et fint lag i munden. Langsomt tiltager smagen af egetræ, og med sig har det en anelse bitterhed. Vanilje og karamel tiltager igennem eftersmagen, inden man slutteligt efterlades med lidt tørhed i munden, mens lidt kanel opfanges på tungen.

Hvad siger producenten:

“Cut grass and hay mixed with toffee apples in a hessian sack as cinnamon dusted scones arrived for cream tea and a glass of port. On the tongue, a barrage of heat fired warning shots across the senses but quickly followed with a fusillade of extreme sweetness as treacle, candyfloss and maple syrup landed onto blackcurrants, mango and lychee. Water turned things a touch more floral and earthy with orchard blossom, Turkish delight and chamomile tea joining marmalade and damp wood. Deeper aromas of tobacco in tea chests and moss-covered logs followed onto the palate with charred oak and mushrooms on a forest floor. After spending six years in an ex-bourbon hogshead this was transferred to a second fill charred red wine barrique for the remainder of its maturation.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Jeg finder det særligt interessant, hvordan næsten er frisk og perlende i næsen, hvorimod der er væsenligt mere tyngde i smag og eftersmag. Det giver whiskyen en god kompleksitet, og gør den til en interessant oplevelse. SMWS har sat den til salg for 750,- kroner, hvis man altså er heldig at få fingrene i en af de kun 259 flasker. Det er en flaske som har ganske meget at byde på, og jeg ville gerne smage den igen, hvis jeg får muligheden. Konklusionen på denne anmeldelse af Ben Nevis 2010 10 Year Old, Follow the treacle trail, SMWS 78.44 er, at variationen mellem friskhed og tyngde, gør whiskyen til en yderst interessant oplevelse.

Kilchoman Sanaig – Islay Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Single malt » Side 53

Kilchoman Sanaig – ex-sherry og ex-bourbon fad

Destilleri: Kilchoman
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Kilchoman Sanaig er en whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret på Kilchoman Distillery, der er et af Skotlands destillerier på Islay. Whiskyen har lagret på en kombination af ex-bourbon fad og ex-sherry fad. En stor del af ex-sherry fadene har tidligere indeholdt Oloroso sherry. Det vides ikke hvor længe whiskyen har modnet på de respektive fad, da den kommer uden aldersangivelse. Det fremgår af flasken, at whiskyen ikke er tilsat kunstig farve, og der er heller ikke brugt kølefiltrering under produktionen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #346

Anmeldelse af Kilchoman Sanaig

Næse:

Næsen rammes først af tydelig røg. Det rød som leder tankerne i retning af aske, og en pejs med helt tørt brænde. Når man har tilpasset sig til den markante røg, så kommer andre noter mere frem. Der duftes nu også rosiner og svesker. I baggrunden anes en let note af citrus og nyslået græs. Efter nogle minutter i glasset, kommer en note af frugtbolcher og modne solbær en anelse frem. Alkoholen er ikke at mærke i duften.

Kilchoman Sanaig

Kilchoman Sanaig

Palette:

Ganske som i duften, så er røg det første som smages. Det er røg som man kender det fra de skotske destillerier på Islay. Som i næsen er det pejs og aske som kommer frem. Sødmen fra svesker og rosiner trænger hurtigt frem igennem røgen. Sammen med røgen virker det næsten som den smag, der er i røget bacon eller røget skinke. En anelse bitterhed dukker op efter et par nip til drammen, og med sig er en let smag af egetræ. I baggrunden anes svagt lidt frisk frugt og lidt mælkechokolade. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra de tørrede frugter findes stadig i munden. Momentvis opleves lidt stærk kanel på tungen. Bitterheden fra egetræ er mere fremtrædende i afslutningen, hvilket også giver en lidt tør fornemmelse i munden. Hele eftersmagen pakkes ind i et tæt lag af markant tør røg. Man efterlades med et minde om bål og lidt mælkechokolade, mens man mærker varme fra 46% vol alkohol i svælget.

Hvad siger producenten:

“Sanaig, named after an inlet on Islay’s rugged Atlantic cost, is a vatting of Kilchoman matured in both sherry and bourbon barrels. This sherry cask scotch whisky is matured in a high proportion of oloroso barrels, imparting a balance of dried fruits, dark chocolate and rich peat smoke into the spirit.”

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftigt whisky. Kan man lide Islay whisky, hvor røgen er dominerende og et bærende element, så er dette et sikkert valg. Er man nybegynder i kraftigt røget whisky, så skal man kigge andre steder hen, og ikke lade sig “snyde” af lagringen på ex-oloroso sherry fad, for det er en smule nedtonet i oplevelsen. Det bliver dog tydeligere efterhånden som man kommer ned i flasken, og den har været åbnet i nogle måneder. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. Konkurrencen i dette prisleje er hård, og man kan købe mange gode aftapninger for pengene. Denne whisky er fint på niveau med mange af dem. Konklusionen på denne anmeldelse af Kilchoman Sanaig er, at dette er en glimrende ung whisky, hvor røgen dominerer og sherry-noterne er bedre gemt.