Glen Scotia 11 Year Old – Sherry Double Cask Finish

Hjem » 500-749 kr. » Side 8

Glen Scotia 11 Year Old – Limited Edition

Destilleri: Glen Scotia
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 54,1%
Alder: 11 år
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glen Scotia 11 Year Old Sherry Double Cask Finish er en whisky på 54.1% Vol. Whiskyen er fremstillet på Glen Scotia Distillery, som er et af de skotske destillerier i Campbeltown regionen. Denne whisky har først lagret på first fill ex-bourbon fad. Efterfølgende har den fået en afslutning i både first fill ex-oloroso og ex-PX sherry hogshead fad. Modningen har varet i 11 år, inden whiskyen er aftappet ved fuld fadstyrke. Whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #520

Anmeldelse af Glen Scotia 11 Year Old Sherry Double Cask Finish

Næse:

En duft af modne frugter rammer næsen først. Det er solmodne røde æbler og pærer. Sødme fra honning følger hurtigt efter, mens vaniljesødme presser sig på. I baggrunden anes duften fra tørrede abrikoser og rosiner. Når man også har smagt på drammen, duftes også tropiske frugter som fersken og mango, mens et strejf af lys chokolade momentvis smager igennem. Alkoholen er til stede, dog uden whiskyen er decideret sprittet i sit udtryk.

Glen Scotia 11 Year Old Sherry Double Cask Finish

Glen Scotia 11 Year Old Sherry Double Cask Finish

Palette:

De solmodne æbler og pærer, der også er at finde i duften, smages også som det første. Modne ferskner og mangofrugter kommer hurtigt efter, mens et strejf af appelsin anes i baggrunden. Efter et par nip til denne Campbeltown whisky smages også lidt lys chokolade og karamel. Der mærkes kortvarigt lidt stærk ingefær og sort peber på tunge, der dog hurtigt er væk igen. De 51,1% Vol alkohol er tydeligere i smagen, og man kan med fordel tilsætte et par dråber vand, der forstærker sødmen i oplevelsen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Sødmen har lagt sig som et fint lag i munden, hvor noter af honning og vanilje dominerer. Der mærkes stadig lejlighedsvist lidt prikken pu tungen fra sort peber og ingefær, hvilket bliver tydeligere efterhånden som munden tørrer mere ud. Ligeledes kommer smagen af egetræ mere frem, mens lidt bitterhed kommer til. Et strejf af syrlighed anes svagt i baggrunden. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har drukket honningsødet frugt te, der har trukket lidt for længe.

Hvad siger producenten:

“Originally matured in first fill bourbon barrels, a second maturation in a combination
of Pedro Ximinez and Oloroso Sherry first fill Hogsheads accentuate the fruit characters,
whilst giving the unpeated spirit a rich velvety mouthfeel.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide whisky med tydelige noter af både frisk og tørret frugt, så er dette et godt bud på en flaske. Forventer man en dram med tydelig præg af lagringen på de to typer sherry fad, så bliver man nok lidt skuffet. Det er i hvert fald ikke en decideret sherry-bombe vi her har fat i. Man kan købe en flaske for cirka 600,- kroner. Med denne prissætning har jeg smagt bedre whisky fra Glen Scotia Distillery i samme prisleje. Personligt er jeg ret glad for røgede uafhængige aftapninger at destilleriets whisky. Konklusionen på denne anmeldelse af Glen Scotia 11 Year Old Sherry Double Cask Finish er, at whiskyen som sådan er fin, men jeg har smagt bedre aftapninger fra deres destilleri.

Teaninich 2007 14 Year Old – Whiskybroker 2007/2021

Hjem » 500-749 kr. » Side 8

Teaninich 2007 14 Year Old – ex-sherry fad

Destilleri: Teaninich
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Whiskybroker
ABV: 54,3%
Alder: 14 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Teaninich 2007 14 Year Old er en whisky på 54,3% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Teaninich Distillery, der er beliggende i Highland området. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper Whiskybroker. Spritten er destilleret den 9/3-2007, og har herefter lagret på et Sherry Butt indtil den 16/4-2018. Den er herefter overflyttet til et genbrugt sherry fad, indtil den er aftappet ved fuld fadstyrke den 19/8-2021, med en aldersangivelse på 14 år. Den er aftappet uden brug af kølefiltrering og kunstig farve i produktionen. Der er aftappet 297 flasker dette single cask med fad nummer #302395A.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #518

Anmeldelse af Teaninich 2007 14 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af en duft af egetræ, der dog gradvist aftager en del. Efterfølgende kommer en duft af mørk sukker og vanilje. Langsomt kommer lidt tørrede frugter frem fra glasset. Der duftes nu tørrede abrikoser og dadler. I baggrunden anes lidt søde citrusfrugter, som vi kender det fra modne appelsiner og mandariner. Alkoholen anes, men drammen virker ikke sprittet.

Teaninich 2007 14 Year Old - Sample

Teaninich 2007 14 Year Old – Sample

Palette:

De solmodne appelsiner og mandariner smages som det første. Tropiske frugter som ferskner og mango kommer hurtigt efter. Efter et par nip af denne Highland whisky, kommer en let smag af tørrede abrikoser og dadler efterhånden mere frem. Ligeledes fremkommer smagen af brun sukker og vanilje også. Der mærkes kortvarigt lidt sort peber på tungen, der giver en let prikkende fornemmelse. De 54.3% Vol alkohol mærkes i drammen, og der kan tilsættes lidt vand efter personlig præference.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Der smages stadig brun sukker og vanilje. De tørrede frugter er væsentligt mere tilbagetrukket i eftersmagen, end i både duften og smagen. Lejlighedsvist kommer de tropiske frugter også frem i afslutningen. En smule bitterhed kommer frem til sidst. Man efterlades med lidt tørhed i munden, og med en fornemmelse som når man har drukket sødet frugt-te, der har trukket lidt for længe.

Hvad siger producenten:

“Cask number 302395A, filled into a Sherry Butt on 09/03/2007. Transferred into a refill sherry barrel on 16/04/2018. Bottled 19/08/2021”

Konklusion:

Dette er en ganske fin whisky. Der gives ganske fine noter i både duft og smag. Forventer man et sherry-monster, så bliver man til gengæld skuffet. På trods af fuld lagring på ex-sherry fad, så er de klassiske sherry noter meget underspillet i denne whisky. Det er i min optik med til at gøre drammen mere interessant, da sherry godt kan nedtone andre nuancer. Man kan købe en af de 297 flasker for omkring 725,- kroner. I dette prisleje er den ganske konkurrencedygtig i både pris og kvalitet med andre uafhængige aftapninger. Konklusionen på denne anmeldelse af Teaninich 2007 14 Year Old  er, at det er fornuftig dram, der er ganske interessant grundet sin diskrete sherry-profil.

Glenfarclas 15 Year Old – Single malt Scotch Whisky

Hjem » 500-749 kr. » Side 8

Glenfarclas 15 Year Old – ex-sherry fad

Destilleri: Glenfarclas
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 15 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glenfarclas 15 Year Old er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet på Glenfarclas Distillery, der er et af de skotske destillerier i Speyside området. Destilleriet ejes af J. & G. Grant. Whiskyen har lagret på ex-sherry fad. Den har lagret i mindst 15 år på disse fad, og er desuden ikke kølefiltreret. Whiskyen har vundet adskillige priser på verdensplan.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #517

Anmeldelse af Glenfarclas 15 Year Old

Næse:

Man mødes straks af sødme, når man første gang dufter til drammen. Det er sødme som man kender fra tørrede frugter som svesker og rosiner. Efter lidt tid i glasset kommer karamel og mælkechokolade frem fra baggrunden. Der opfanges en lidt jordslået duft, der leder tankerne hen på fugtig kælder eller gammelt lotfrum. Der opfanges momentvis et strejf af mint i næsen. Når man har smagt på whiskyen opfanges også lidt solmodne æbler og egetræ. Man mærker ikke alkoholen i næsen.

Glenfarclas 15 Year Old - Miniature

Glenfarclas 15 Year Old – Miniature

Palette:

En kombination af sødme fra solmodne røde æbler og tørrede svesker og rosiner rammer munden som det første. Der følges hurtigt op med mælkechokolade og karamel. Der mærkes også en let prikken på tungen fra lidt stærke krydderier. Efter et par nip til denne single malt whisky, kommer en smag af valnødder frem fra baggrunden, der tilføjer en smule bitterhed. Ligesom i duften opfanges også i smagen et momentvist strejf af mint. Man mærker ikke de 46% vol. alkohol i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Sødmen fra de tørrede svesker og rosiner hænger ved, men aftager langsomt. Efterhånden som smagen af de tørrede frugter aftager, bliver smagen af karamel og mælkechokolade tydeligere. Ligeledes bliver egetræ mere og mere markant. Der smages igen lidt valnødder. Der er en smule tørhed og bitterhed på tungen. Man efterlades med et minde om tunge julekager i munden.

Hvad siger producenten:

“We bottle this at 46% simply because my grandfather preffered it at this strength. It’s still a family favourite. This is perfect for single malt enthusiasts.“

Konklusion:

Vi har her fat i en glimrende whisky. Der er fin kompleksitet og gode oplevelser for både næse og mund i denne dram. Hvis man er nybegynder, let øvet eller mere erfaren, så kan man sagtens nyde den. Man kan købe en flaske for cirka 600,- kroner. For de penge får man en whisky, som de fleste vil finde fornøjelse i at drikke. Jeg har her anmeldt en miniature flaske, men kunne godt finde på at købe en flaske af den. Den vil være fin som en all-round whisky, som altid kan sættes på bordet. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenfarclas 15 Year Old er, at det er god whisky, med fin aldersangivelse, hvor alle kan være med.