Tullibardine 1993 24 Year Old – Maltbarn 1993/2017

Hjem » Single malt » Side 7

Tullibardine 1993 24 Year Old – fra ex-bourbon fad

Destilleri: Tullibardine
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Uafhængig, Maltbarn
ABV: 48,7%
Alder: 24 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★

Tullibardine 1993 24 Year Old er en skotsk whisky på 48,7% Vol. Whiskyen er er fremstillet af Tullibardine Distillery i Highland området. Whiskyen er fremstillet i 1993, hvorefter den er hældt på et single cask ex-bourbon fad. Efterfølgende den aftappet i 2017, hvilket gør den 24 år gammel. Whiskyen er sendt på markedet i 132 eksemplarer af den uafhængige aftapper Maltbarn, som deres aftapning nummer 88. Den er aftappet uden brug af kølefiltrering, og uden kunstig farve.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #557

Anmeldelse af Tullibardine 1993 24 Year Old

Næse:

Først duftes modne frugter. Det er tydeligt søde røde æbler. Denne frugtsødme fortager sig hurtigt fra glasset, hvorefter en let syrlig note fremkommer. Der duftes nu umodne stikkelsbær. Der er en snert af lidt citrusfrugt i baggrunden. Der er en smule mineralsk udtryk, så den virker lidt saltet og kalket i aromaen. Efter noget tid i glasset kommer vanilje og karamel frem. Der fornemmes en snert af bitter hasselnød i næsen efter at have smagt på whiskyen. Man mærker ikke alkoholen i duften.

Tullibardine 1993 24 Year Old - Sample

Tullibardine 1993 24 Year Old

Palette:

Smagen af umoden og bitter hasselnød er det første som rammer hunden. Dette følges hurtigt op at stærke krydderier, som ingefær og wasabi. Langsomt kommer lidt sødme fra modne æbler frem, men er hurtigt væk igen. De umodne stikkelsbær, som også var at finde i duften, er også tilstede i smagen. Det giver en let syrlig og smule tørhed i munden, som når man tygger i et umodent stikkelsbær. I baggrunden på denne single cask aftapning mærkes lidt vanilje og mælkechokolade. De 48,7% vol alkohol er heller ikke at mærke i paletten.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Tørheden og syrligheden fra de umodne stikkelsbær bliver hængende lidt tid i munden. Ligeledes er der i begyndelsen stadig prikken på tungen fra stærk wasabi og ingefær. Vanilje og mælkechokolade kommer kortvarigt frem. Man efterlades med en fornemmelse af lidt vådt pap i munden, mens der mærkes varme fra alkoholen.

Konklusion:

Dette er ikke nogen stor oplevelse. Nuvel, whiskyen har da præsenteret mig for nogle smagsvarianter jeg ikke har prøvet før, som eksempelvis umodne stikkelsbær og vådt pap. Man kan købe en af de 132 flasker for omkring 1400,- kroner. Jeg var heldig at finde denne whisky sample på tilbud til 20,- kroner for 3 cl. Heldig fordi det er billigt i forhold til flaskens pris, men i sandhed også heldig, at det kun er en smagsprøve, når den nu ikke lige falder i min smag. Konklusionen på denne anmeldelse af Tullibardine 1993 24 Year Old Maltbarn 1993/2017 er, at vådt pap og umodne stikkelsbær nok ikke lige er helt min stil.

Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition – The Ultimate

Hjem » Single malt » Side 7

Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition – ex-bourbon og ex-sherry fad

Destilleri: Ardbeg
Land: Skotland
Region: Islay
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Sherry
Røg: Kraftig
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition er en whisky på 46% Vol. Whiskyen er kommer fra det skotske destilleri Ardbeg Distillery på Islay. Whiskyen har lagret på et mix af ex-bourbon fad, og ex-sherryfad, der tidligere har indeholdt Manzanilla sherry. Flasken kommer uden aldersangivelse, så det vides ikke hvor længe whiskyen har lagret på fadene. Whiskyen er aftappet uden kunstig farve, og den er ikke kølefiltreret. Det er en aftapning til Travel retail markedet. Denne flaske er aftappet den 12/9 2022 og har flaskekode L2466668 med SP/MZL:2022/01-ST påtrykt etiketten.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #556

Anmeldelse af Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition

Næse:

Tydelig sødmefuld røg duftes i begyndelsen. Det er en røg der leder tankerne hed i retning af tjære og røget kød. Efterhånden som man tilvænner sig røgen, kommer lettere aromaer mere frem baggrunden. Der bliver plads til citrusfrugter som modne lime og grapefrugter. Ligeledes kommer et mineralsk strejf af kridt og flintesten også mere frem. hvilket blot forstærkes, når man også har smagt på whiskyen. De 46% Vol. alkohol er ikke at mærke i næsen.

Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition

Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition

Palette:

Røgen smages også som det første, når whiskyen rammer munden. Ganske som i duften er det en sødmefuld røg, der giver associationer til grillet kød og barbecue sovs. Hurtigt bliver de mineralske noter af kridt og flintesten også tydelige i munden. Efter et par nip til denne Islay single malt whisky, kommer lettere noter at citrusfrugter og nyslået græs en anelse frem. Ligeledes kommer også et strejf af egetræ, der med sig har en smule smag af karamel og mynte. Alkoholen er ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. Citrusnoterne aftager, mens karamel og mælkechokolade tager til i smagen. Der er stadig tydelig tilstedeværelse af sødmefuld røg. Gradvist kommer en let bitterhed frem, der sammen med citrusfrugten minder om det man kender fra skallen på en grapefrugt. Mineralske og maritime noter af flintesten, kridt og lidt salt, ligger sammen med den sødmefulde røg, som et fint lag i munden. Alkoholen giver en let varme i bryst og svælg,

Hvad siger producenten:

“In Ardbeg Smoketrail, we marry together classic Ardbeg cask whisky with Ardbeg matured in Manzanilla sherry casks. Deeper, pungent flavours hurtle across the palate; soot, dark chocolate and Brazil nuts. Plumes of pine, fennel and storm-churned sea spray soar overhead, leaving af trail of saddle soap and aniseed. Get ready for a smokey blast!

 

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide whisky fra Islay, og fra Ardbeg Distillery i særdeleshed, så er det et godt bud på en flaske. Nuvel, jeg har smagt bedre aftapninger fra destilleriet, men den er stadig ganske fin at drikke, med tydelige klassiske Islay kendetegn. Min søn købte flasken på en liter til mig for 650,- kroner, på en tur igennem Gardermoen lufthavn i Norge. Med den prissætning er konkurrencen hård, men jeg mener stadig den er et køb værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition er, at det er en glimrende whisky, med tydelige noter, som man forventer i en flaske fra Islay.

Glenfiddich Select Cask – Single Malt Scotch Whisky

Hjem » Single malt » Side 7

Glenfiddich Select Cask – Til travel retail

Destilleri: Glenfiddich
Land: Skotland
Region: Speyside
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 40%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Glenfiddich Select Cask er en skotsk single malt whisky på 40% Vol. Whiskyen produceres af Glenfiddich Distillery i Speyside regionen. Whiskyen er lagret i ex-bourbon fad og ex-vin fad, der tidligere har indeholdt rødvin. Lagringen foregår efter solera-princippet, som også deres Glenfiddich 15 Year Old Unique Solera Reserve er kendt for. Whiskyen er udgivet til travel retail markedet. Den er fremstillet med brug af kølefiltrering og kommer uden aldersangivelse.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #555

Anmeldelse af Glenfiddich Select Cask

Næse:

Frisk frugt rammer næsen først. Der duftes æbler og modne pærer. Efter nogle minutter i glasset kommer en let duft af banan frem fra baggrunden. Ligeledes kommer en snert af egetræ og vanilje frem i næsen. Når man har smagt på denne whisky, fornemmes svagt en fjern note af citrusfrugter. De 40% Vol alkohol er ikke at mærke i duften.

Glenfiddich Select Cask - Miniature

Glenfiddich Select Cask – Miniature

Palette:

Som i duften er det sødmen fra modne frugter, der rammer smagsløgene som det første. Modne æbler og pærer er i begyndelsen tydeligst. Gradvist bliver smagen af citrusfrugter mere fremtrædende. Sammen med en let bitterhed fra egetræ, ledes tankerne i retning af revet skal fra en citron. Bitterheden tiltager efter et par nip til denne Speyside whisky. Momentvis opleves lidt stærk ingefær på tungen, men det er dog hurtigt væk. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Bitterheden dominerer sammen med lidt smag fra egetræ. Der smages stadig lidt vanilje. Momentvis kommer de modne æbler og pærer frem, men er hurtigt væk igen. I baggrunden forstærkes smagen af citrus, og bliver gradvis tydeligere. Heller ikke i eftersmagen er alkoholen tydelig.

Hvad siger Producenten:

“With elegant layers of sweetness, spice and hints of citrus, Glenfiddich Select is a deliciously smooth expression made from casks married using our unique Solera vat process to create a single malt of unrivalled quality and consistency.”

Konklusion:

Dette er en middelmådig whisky. Kan man lide klassiske Speyside noter, og en whisky der ikke stiller de store krav, så er dette et fint valg. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. I dette prisleje er konkurrencen hård, og i min optik findes bedre valg. Den egner sig sikkert fint, som en flaske, man lige smider i kurven i lufthavnen, så man har noget at drikke på altanen i Spanien. Den kan også anbefales, hvis man lige er startet på sin whisky rejse. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenfiddich Select Cask er, at det ikke er en dram med meget at byde på, men mere en travel retail aftapning på både godt og ondt.