Dalwhinnie 30 Year Old – 2020 Special Releases

Hjem » Skotland » Highland » Side 17

Dalwhinnie 30 Year Old – Rare by Nature (reklame)

Destilleri: Dalwhinnie
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 51,9%
Alder: 30 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Dalwhinnie 30 Year Old er en skotsk whisky på 51.9% Vol. Whiskyen er med i Diageo’s “2020 Special Releases”, med tilnavnet “Rare by Nature“. Whiskyen er produceret på Dalwhinnie Distillery, der er et af destillerierne i Highland regionen. Spritten er destilleret i 1989, og den har lagret i minimum 30 år på genbrugte ex-bourbon hogshead fad. Der er sendt 6978 flasker ud på vrdensmarkedet. Som de andre i serien er den aftappet ved fadstyrke. Denne sample har jeg fået sponsoret til anmeldelse her på bloggen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #244

Anmeldelse af Dalwhinnie 30 Year Old

Næse:

Næsen mødes af en diskret sødme fra af henkogte pærer og syltede æbler. Der kommer kortvarigt en duft af blomster frem, der dog hurtigt er væk igen. Der mærkes en smule mynte i næsen. Langsomt begynder duften af egetræ at få mere fat, og det tiltager jo længere whiskyen har stået i glasset. Ligeledes bliver duften af vanilje og karamel også gradvist tydeligere og tydeligere. Man mærker kun svagt alkoholen i de 51,9%, men uden det bliver sprittet. Et par dråber vand trækker en snert af citrus frem i aromaen.

Dalwhinnie 30 Year Old 2020 Special Releases - Sample

Dalwhinnie 30 Year Old 2020 Special Releases – Sample

Palette:

Sødmen fra henkogte og syltede æbler og pærer er tydeligere i smagen. Der smages også lidt sødme fra blomster-honning. Der mærkes lidt stærk sort peber på tungen, der langsomt trækker sig bagud i munden. Ganske som i duften er egetræ tydelig i paletten. Efterhånden som du har smagt et par gange på denne Highland whisky, jo mere fremtrædende bliver egetræs-noterne. Der smages en smule vanilje og karamel i baggrunden.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på whiskyen. Den sorte peber, der også var til stede i smagen, har lagt sig solidt bag i munden, og giver en let prikkende fornemmelse. Smagen fra egetræ er stadig ganske tydelig, og tilføjer en anelse bitterhed. I baggrunden anes svagt lidt syrlighed, som den der findes i grape-frugter. Hel afslutningen pakkes ind i en blød og sødmefuld fornemmelse i hele munden, men mund og svælg fyldes med varme.

Hvad siger producenten:

“This ultra-rare single vintage Dalwhinnie has an astonishing bright intensity for its age and comes uniquely from refill American oak hogsheads, all of which were casked in 1989. Three decades of maturity have bought a fine elegance to the vibrant distillery character, allowing its moorland aromas to peak. The result is smoothly sweet, yet also surprisingly peppery.”

Konklusion:

Dette er en god whisky, med fantastisk kompleksitet. Kombinationen mellem frugtsødme, stærk peber, tydelig egetræ og momentvise citrusnoter giver en imponerende oplevelse i både duft, smag og eftersmag. Denne oplevelse får man til gengæld også lov til at betale godt og vel 5000,- kroner for, hvis man altså er heldig at få fingre i en af de kun 6978 flasker. Jeg var heldig at få sponsoreret denne sample, for ellers havde jeg sikkert aldrig fået smagt en whisky i dette prisleje. En stor del af flaskerne havner sansynligvist hos samlere, og bliver aldrig drukket. Det er en skam, for den er virkelig god. Konklusionen på denne anmeldelse af Dalwhinnie 30 Year Old 2020 Special Releases er, at denne dram er af højeste kaliber, men det desværre er de færreste, der får mulighed for at få oplevelsen.

Nc’nean Organic Single Malt – Batch 1

Hjem » Skotland » Highland » Side 17

Nc’nean Organic Single Malt – The Rather Dignified

Destilleri: Nc’nean
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: NAS
Fadtype: Bourbon, Vin
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

Nc’nean Organic Single Malt er en whisky på 46% vol. Whiskyen er produceret på Nc’nean Distillery, der et af Skotlands destillerier, der ligger i Highland distriktet. Whiskyen har lagret på en kombination af 35% ex-bourbon fad og 65% STR ex-rødvin fad. Rå-spritten er destilleret i april, maj og juli 2017 og er 100% økologisk. Aftapningen består af en kombination af følgende fad: 2017 / 67, 68, 69, 91, 93, 94, 95, 121, 122, 124, 177, 179, 208, 212. Disse fad er igen aftappet mellem den 27-8 og 4-9 2020, og har givet i alt 5040 flasker. Whiskyen kommer uden aldersangivelse, men er altså lige over tre år gammel. Dette er den første officielle aftapning, der er sat til salg på det globale marked. Flaskerne er sat til salg den 14-9-2020, og webshoppen melder udsolgt indenfor et døgn.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #240

Anmeldelse af Nc’nean Organic Single Malt

Næse:

Man dufter med det samme maltsødme når glasset kommer op til næsen. Langsomt følger frugtsødme efter. Der duftes modne ferskner, bær og æbler. En aroma af søde klementiner, som man kender det fra juletiden, kommer også frem. Momentvis er en note af pebermynte til stede. Efter lidt tid i glasset kommer vanilje frem fra baggrunden. Alkoholen er til stede, men den dominerer ikke, og er ikke sprittet i sin fremtræden.

Nc'nean Organic Single Malt

Nc’nean Organic Single Malt

Palette:

De søde bær, som også var at finde i duften på denne Highland whisky, er langt mere markant i smagen. Der smages søde modne jordbær og skovbær. Der følges hurtigt op med de modne æbler og ferskner. Der fremkommer en let blomster-agtig note, som ved lejlighed får drammen til at virke en smule parfumeret i smagen. Der mærkes en smule stærk peber på tungen, der dog hurtigt er væk. I baggrunden mærkes en smule lakridsrod, som giver lidt tørhed i munden. De 46% vol alkohol er ikke tydelige i paletten.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på whiskyen. Den parfumerede blomster-agtige smag hænger en anelse ved. Sødmen fra modne bær, æbler og ferskner dominerer dog afslutningen. Der mærkes lidt pebermynte på tungespidsen, ganske som også opfangedes i duften. Vanilje, karamel og egetræ bliver afslutningsvist tydeligere, inden munden tørrer en anelse ud, og man efterlades med et minde om lakridsrod.

Hvad siger producenten:

“Our whisky is made from organic Scottish barley whose natural yields and rich soils contribute depth of flavour. Our gentle fermentation and distillation accentuate the delicate, fruity flavours in the spirit. Matured in specially treated red wine and American whiskey barrels to develop our spirit’s signature body and sweetness. “

Konklusion:

Dette er en nogenlunde whisky, uden den dog imponerer specielt. Når det er sagt, så er det dog stadig en fornuftig dram, når man tager den unge alder i betragtning. Man kan købe en flaske for omkring 450,- kroner, hvilket må siges, at være en fair pris for et batch #1 af en ny økologisk whisky på cirka 3 år. Sammenligner man med dansk whisky på samme alder, så koster de ofte cirka det dobbelte. I den kontekst er denne dram fuldt ud konkurrencedygtig. Konklusionen på denne anmeldelse af Nc’nean Organic Single Malt er, at det er et hæderligt forsøg på en første udgivelse, og det bliver spændende at følge destilleriet fremadrettet.

GlenDronach 18 Year Old – Allardice

Hjem » Skotland » Highland » Side 17

GlenDronach 18 Year Old – 100% ex-oloroso fad

Destilleri: GlenDronach
Land: Skotland
Region: Highland
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 46%
Alder: 18 år
Fadtype: Sherry
Røg: Uden
Whiskyblog.dk: ★★★★★

GlenDronach 18 Year Old Allardice er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret på GlenDronach Distillery, fra Highland området i Skotland. Denne udgivelse er opkaldt efter stifteren af destilleriet James Allardice. Whiskyen har udelukkende lagret på spanske ex-oloroso sherry fad. Denne modning har stået på i 18 år. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #236

Anmeldelse af GlenDronach 18 Year Old Allardice

Næse:

Frugtsødme rammer som det første næsen, når duftes til denne dram. Der duftes overmodne æble og pærer. Dette følges hurtigt op af tydelig tilstedeværelse af mørk og sød tørret frugt, som dadler og rosiner. Efter nogle minutter i glasset aftager duften af overmodne æbler og pærer, hvorimod en tydelig aroma fra modne appelsiner fremkommer. Ligeledes mærkes nu også mørk chokolade og karamel i næsen. Det giver en næsten sirups lignende sødme. I baggrunden mærkes et fjernt mine af nødder og kaffe. Alkoholen mærkes ikke i duften på whiskyen.

GlenDronach 18 Year Old Allardice - Miniature

GlenDronach 18 Year Old Allardice – Miniature

Palette:

De mørke og tørrede frugter er med det samme tydelige når du smager på drammen. Også her er dadler og rosiner tydelige. Søde modne appelsiner smager igennem engang imellem. Efter et par mundfulde bliver nødder og mørk chokolade tydeligere og tydeligere i smagsbilledet. Samtidig fremkommer en næsten blomster- og honningsødme i munden. Der mærkes stærk kanel på tungen, der giver en let prikkende fornemmelse, Sødme, nødder, chokolade, tørret frugt og kanel giver associationer i retning af julekage. Heller ikke i paletten er de 46% vol alkohol at mærke.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. Sødmen fra de tørrede frugter hænger ved længe, og man sidder med en fornemmelse af sirup i munden. Samtidig smages mørk chokolade og kaffe i baggrunden. Efterhånden kommer lidt egetræ frem fra baggrunden, hvilket også giver lidt tørhed i munden. Man mærker god varme i mund og svælg fra den stærke kanel og alkoholen. Langsomt klinger smagen af, og man efterlades med et minde om chokolade og kaffe.

Hvad siger producenten:

“The GlenDronach 18 years old has been named after the renowned founder of the distillery, James Allardice. This exceptional sherried single malt is non chill filtered and of natural colour. Matured in the finest Spanish Oloroso sherry casks and bottled at 46%, this sublime richly sherried malt is truly unforgettable.”

Konklusion:

Dette er en god whisky, med virkelig meget at byde på. Der er gode oplevelser for både næse og smagsløg. Der opleves tyngde og kompleksitet, hvilket også betyder, at det er en dram, som fortjener, at man bruger noget tid med den. Kan man lide lette og friske whiskyer, så skal man ikke kigge i retning af denne dram. Man kan købe en flaske for omkring 1000 ,- kroner. For de penge får man mange timers fornøjelse, når man skal sidde og fordybe sig i duft- og smagsnuancer. Det er naturligvis en god sum penge at lægge for en flaske whisky. Måske er “timeprisen for underholdning” i virkeligheden lavere med denne, end med en billigere og mindre kompleks dram – hvis man vælger at tage sådan et perspektiv. Jeg mener den på et eller andet tidspunkt i whiskyrejsen bør finde plads på hylden i enhver whiskysamling. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 18 Year Old Allardice er, at det er fantastisk whisky, som fortjener tid og fordybelse.