Kilkerran 8 Year Old – Bourbon Cask Matured 2017

Hjem » 4 Stjerner » Side 3

Kilkerran 8 Year Old – Cask Strength Bourbon Cask Matured Batch #1

Destilleri: Glengyle
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 56,2%
Alder: 8 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★

Kilkerran 8 Year Old Bourbon Cask Matured 2017 er en whisky på 56,2% Vol fra det skotske Glengyle Distillery. Destilleriet ligger i Campbeltown regionen, og ejes af J & A Mitchell. Whiskyen har modnet i 8 år udelukkende på ex-bourbon fad. Den er aftappet ved fuld fadstyrke den 20-03-2017 i et oplag på 9000 flasker. Dette er batch #1 i destilleriets 8 års cask strength serie. Desuden er whiskyen fremstillet uden kølefiltrering, og der er ej heller tilsat kunstig farve. Den bærer flaskekode 17/132.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #558

Anmeldelse af Kilkerran 8 Year Old Bourbon Cask Matured 2017

Næse:

Der kommer sødme fra vanilje og lys karamel frem fra glasset som det første. En tydelig duft af syltede pærer og ferskner, som man kender det fra de klassiske konservesdåser i supermarkedet. Når næsen har tilpasset sig den markante sødme, så kommer finere noter af hø og citrusfrugter frem fra baggrunden. I kombination leder det tankerne i retning af det man kender fra søde appelsiner. De 56,2% Vol alkohol mærkes ikke i næsen.

Kilkerran 8 Year Old Bourbon Cask Matured 2017

Kilkerran 8 Year Old Bourbon Cask Matured 2017

Palette:

Som i duften smages lys karamel og vanilje også som det første. Syrligheden er væsentligt mere fremtrædende i smagen end i duften, og der kommer hurtigt noter af citrusfrugter frem. Der smages søde appelsiner og sukkersødede grapefrugter i denne skotske whisky. Der mærkes stærk ingefær på tungen, der sammen med alkoholen er med til at give varme i munden, og en let prikkende fornemmelse på tungen. Lejlighedsvist opleves lidt maritime indtryk af salt og tang på læberne.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. Sødmen fra vanilje og lys karamel ligger som et fint tyndt lag i munden. For første gang oplever man en tilstedeværelse af lidt røg. Sammen med en tiltagende bitterhed er det med til at tørre munden en anelse ud. En smag fra egetræ kommer nu mere frem, og tilføjer blot til tørheden i munden. Momentvis opleves stadig lidt citrusfrugter, der sammen med bitterheden giver associationer til revet skal fra en citron.

Hvad siger producenten:

This whisky is like a favourite dessert, rhubarb crumble, stewed rhubarb, vanilla and all butter shortbread.

Konklusion:

Dette er en fin whisky. Kan man lide bourbon lagret whisky, med tydelige noter af vanilje og karamel, så er dette et godt bud på en flaske til hylden. Den blev udbudt til en pris på omkring 500,- kroner da den kom i handlen, men jeg gav omkring 800,- for denne på det sekundære marked. Nuvel, jeg er fan af whisky fra Glengyle Distillery, og skulle derfor selvfølgelig have fat i denne første 8 års fadstyrke aftapning. Jeg må dog sige, at udbudsprisen er mere tilforladelig end gensalgsprisen, da jeg købte flasken. Konklusionen på anmeldelsen af Kilkerran 8 Year Old Bourbon Cask Matured 2017 er, at det er en dejlig whisky, men flere af de senere fadstyrke aftapninger er bedre.

Bourbon County Brand – Sir Isaac’s Stout

Hjem » 4 Stjerner » Side 3

Bourbon County Brand Sir Isaac’s Stout – Ex-bourbon fad

Bryggeri: Goose Island Beer Co.
Land: USA
Type: Imperial Stout
ABV: 13,9%
Whisky: Fadlagret
Fadtype: Bourbon
Whiskyblog.dk: ★★★★

Bourbon County Brand Sir Isaac’s Stout er en fadlagret Imperial Stout på 13,9% vol. Den er brygget af det amerikanske bryggeri Goose Island Beer Co. i Chicago, USA. Øllen er brygget med grahamskiks og figner, inden den har modnet på ex-bourbon fad. Der er ikke noteret, fra hvilket af de amerikanske destillerier, de aflagte bourbon fad kommer fra. Det fremgår heller ikke, hvor længe øllen har modnet på disse fad, inden den slutteligt er aftappet. Denne aftapning er fra 2022.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #553

Anmeldelse af Bourbon County Brand Sir Isaac’s Stout

Næse:

Duften fra de mørke hårdristede malte kommer frem fra glasset, så snart næsen nærmer sig. Der følges op med en tydelig duft af mørke modne kirsebær. I baggrunden ligger tydelige noter af vanilje og brun sukker. Efter at have smagt på øllen, opfanges noter af mandler. Sammen med den tydelige maltsødme giver det associationer til, man kender i marcipan. De 13,9% Vol. alkohol er ikke markante i næsen.

Bourbon County Brand Sir Isaac's Stout

Bourbon County Brand Sir Isaac’s Stout

Palette:

Maltsødme smages som det første, når denne fadlagrede øl rammer munden. Smagen fra de solmodne mørke kirsebær, der også var tydelige i duften, følger hurtigt efter. Når smagsløgene har tilpasset de kraftige indtryk, så kommer finere let syrlige noter frem fra baggrunden, der også er tilstede i en del whisky. Ligeledes opfanges honning og et strejf af marcipan. I kombination med sødmen ledes tankerne i retning af honningristede mandler. Alkoholen er mere fremtrædende i smagen end i duften, men er ikke dominerende.

Afslutning:

Der er lang afslutning på øllen. Sødmen ligger som et tykt lag i munden. De tilsatte figner kommer først nu frem i smagsprofilen. Det lette syrlige note, der også var at finde i smagen, er også fint tilstede i afslutningen. Munden tørrer gradvist lidt ud, mens smagen af mandler tiltager, med et strejf af egetræ i baggrunden. Alkoholen er med til at forlænge afslutningen, og man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har drukket portvin.

Hvad siger producenten:

For years, brewers at Goose Island have brainstormed ways to incorporate figs in Bourbon County Stout, but faced a daunting task due to their subtle flavor. After fresh thinking from members of the Goose Island E-commerce team, Melissa Alleguez and Ryan Hubona crafted a recipe inspired by Melissa’s childhood memories of stealing fig cookies out of her grandma’s cookie jar during her summers on Lake Michigan. And thus, the fig cookie and graham cracker-inspired Sir Isaac’s Stout was created. Highlighting the dried fried profiles extracted from the bourbon in the barrels, our brewers used Black Mission figs (10,000 pounds of them, to be specific) to create this variant resulting in characteristics of dried fruit, honey, molasses, and citrus, all reminiscent of the classic fig cookie sold on shelves today.”

Konklusion

Dette er en glimrende øl. Kan man lide mørke og kraftige fadlagrede Imperial Stouts, så vil man ikke blive skuffet med denne øl. Men en pris på cirka 180,- kroner for en flaske med 1 amerikansk pint, eller hvad der svarer til cirka 47 cl., så er den dog i den dyre afdeling, af hvad der ellers er på markedet. Om den er pengene værd, er op til den enkelte at vurdere, men jeg er fan. Jeg var heldig at få denne flaske i julegave fra min datter. Konklusionen på denne anmeldelse af Goose Island Bourbon County Brand Sir Isaac’s Stout er, at det er dejlig øl, med fint præg fra de tilsatte figner, og lagringen på de aflagte bourbon fad.

Kilkerran 2009 15 Year Old – Single Cask

Hjem » 4 Stjerner » Side 3

Kilkerran 2009 15 Year Old – 20th Anniversary

Destilleri: Glengyle
Land: Skotland
Region: Campbeltown
Type: Single malt
Aftapper: Destilleri
ABV: 56,6%
Alder: 15 år
Fadtype: Bourbon
Røg: Lidt
Whiskyblog.dk: ★★★★

Kilkerran 2009 15 Year Old er en whisky på 56,6% Vol fra det skotske Glengyle Distillery i Campbeltown regionen. Denne single cask whisky har lagret på et engkelt genbrugt ex-bourbon hogshead fad. Råspritten er destilleret i maj 2009 og senere aftappet den 25. juni 2024 ved cask strength, med en aldersangivelse på 15 år. Flasken er sendt på det danske marked i forbindelse med destilleriet 20 års jubilæum. Aftapningen har flaskekode 24/135, og der er sendt 240 flasker på markedet. Whiskyen er fremstillet uden farvestoffer og uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #550

Anmeldelse af Kilkerran 2009 15 Year Old

Næse:

Sødme fra malt, vanilje og brun sukker kommer op fra glasset først. Langsomt kommer lidt sødme fra syltede ferskner og pærer, som dem man kender på konservesdåser. Lejlighedsvist opfanges et svagt strejf af røg. I kombination ledes tankerne i retning af det man kender fra en nytændt pibetobak. Når man også har smagt på whiskyen, opfanges i baggrunden en let syrlig note fra nyslået græs og lidt citrusfrugt. Alkoholen er ikke specielt fremtrædende i næsen.

Kilkerran 2009 15 Year Old

Kilkerran 2009 15 Year Old

Palette:

Smagen fra lidt umodne grønne æbler smages som det første. Hurtigt følges op med tydelig sødme. Som i duften er sødme fra vanilje og brun sukker meget fremtrædende, mens sødme fra syltede frugter ligger i baggrunden. Efter par nip til denne skotske whisky, kommer en let bitterhed mere frem i smagen. Sammen med sødmen giver det associationer til mælkechokolade med hasselnødder i. En smule tør askeagtig røg ligger i fint i baggrunden, mens lidt smag af revet skal fra citroner presser på. De 56,6% Vol. alkohol er mere tydelige i smagen, men justeres fint med lidt vand.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Sødmen fra vanilje, brun sukker og syltede frugter ligger som et fint lag i munden. Bitterheden er mere fremtrædende i eftersmagen. Det er noter af egetræ og hasselnødder. Gradvist bliver syrlige noter mere tydelige, og sammen med bitterheden opleves nuancer af nyslået græs og revet citronskal. Man efterlades med et fjernt minde om tør røg, mens lidt salt og flintesten opleves på læberne.

Hvad siger producenten:

“This refill bourbon hogshead was specially selected and bottled for Denmark, to celebrate the 20th Anniversary of the opening of Glengyle Distillery in 2004.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide whisky fra Campbeltown distriktet, og fra Glengyle Distillery i særdeleshed, så vil man ikke blive skuffet med denne whisky. Flasken koster omkring 1100,-, men jeg fik denne flaske for 876,- grundet fødselsdag hos min whisky pusher en måned senere. På trods af, at det er en god whisky, så vil mange være fint tilfredse med en af destilleriets mange 8 år cask strength aftapninger, der stadig kan købes for omkring det halve. Flasken blev åbnet for at fejre anmeldelse #500 på Whiskyblog.dk, og som fanboy må jeg sige at jeg er tilfreds, med endelig at få lov at smage en singel cask whisky fra et af mine absolutte yndlingsdestillerier. Konklusionen på denne anmeldelse af Kilkerran 2009 15 Year Old 20th Anniversary Single Cask er, at det er en dejlig whisky, men deres standard 8 års cask strength aftapninger kan sagtens klare sig i konkurrencen.