Glasgow 1770 Triple Distilled – Smooth & Complex

Glasgow 1770 Triple Distilled – Virgin Oak Casks

Glasgow 1770 Triple Distilled er en skotsk whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet på Glasgow Distillery i den skotske Lowland region. Som navnet antyder er spritten destilleret tre gange, som det også kendes fra mange irske whiskeyer. Herefter har spritten lagret på nye virgin egetræsfad. Det vides ikke hvor længe den har lagret på disse fad, da flasken kommer uden aldersangivelse. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og fremstilles uden kunstige farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #428

Anmeldelse af Glasgow 1770 Triple Distilled

Næse:

Næsen rammes først af en tydelig duft af modne tropiske frugter. Der duftes bananer og ferskner. Bagved ligger en let syrlig note, der leder tankerne i retning af søde appelsiner. Langsomt men sikkert kommer en tydelig duft af vanilje og karamel gradvist mere frem. Egetræ opfanges momentvis i næsen, sammen med et strejf at alkohol fra de 46% Vol. Når man har smagt på drammen forstærkes noterne af citrus i duften, og går mere i retning af revet skal fra en citron.

Glasgow 1770 Triple Distilled - Miniature

Glasgow 1770 Triple Distilled – Miniature

Palette:

Sødmen fra vanilje og karamel rammer munden som det første. Det følges op med syrlighed, der sammen med lidt bitterhed fra egetræ, leder tankerne i retning af citronskal. Efter et par nip til denne single malt whisky, kommer de søde tropiske frugter, der også var at finde i duften, også en anelse frem i smagen. Der smages bananer, ferskner og et strejf af honningmelon. Lidt mynte opleves lejlighedsvist på tungen. Alkoholen er ikke tydelig i smagen, men er dog til stede.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på drammen. Syrligheden og bitterheden dominerer i eftersmagen. Revet citronskal er stadig ganske tydelig, og forstærkes en smule, mens bitterheden og tørheden tiltager. Sødmen kommer de modne frugter og vaniljen kommer efterfølgende en anelse frem. Munden tørrer gradvist mere og mere ud, og man efterlades med en følelse i munden, som når man har spist grapefrugter med sukker på.

Hvad siger producenten:

“Glasgow 1770 Single Malt Scotch Whisky – Triple Distilled is an incredibly smooth and vibrant addition to the Glasgow 1770 Signature Range. Crafted from the finest malted barley; distilled three times in our traditional copper pot stills; combined with the incredibly pure water of Loch Katrine and fully matured in a virgin oak casks.

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Der er ikke voldsomt kompliceret at drikke, og de fleste kan være med. Der er både sødme, syrlighed og bitterhed i drammen, hvor syrligheden og bitterheden måske bliver lidt for dominerende i slutningen til mine smagsløg. Tager man i betragtning, at whiskyen er trippel destilleret som meget irsk whiskey, samt at det er en ret ung whisky, så er det dog ganske imponerende, at der er kommet et fornuftigt resultat ud af det, der faktisk har en del duft og smag. Man kan købe en flaske for omkring 500,- kroner. Til den pris så foretrækker jeg dog de andre aftapninger, jeg har fået fra dette unge destilleri. Konklusionen på denne anmeldelse af Glasgow 1770 Triple Distilled er, at den som sådan er interessant nok, men jeg har smagt bedre fra destilleriet.

2/5 (1)