BenRiach 2011 11 Year Old – Duncan Taylor 2011/2022

BenRiach 2011 11 Year Old – Sherry Cask

BenRiach 2011 11 Year Old er en whisky på 53.5% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri BenRiach Distillery i Speyside området. Den uafhængige aftapper Duncan Taylor har sendt denne single cask aftapning på markedet. Whiskyen har lagret på et ex-sherry fad nummer 740016, inden den er aftappet med en aldersangivelse på 11 år. Spiritten er fremstillet i april 2011, og er senere hældt på flaske i september 2022 ved fuld fadstyrke. Whiskyen er aftappet uden tilsat farve, og uden brug af kølefiltrering. Der er aftappet 309 flasker.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #498

Anmeldelse af BenRiach 2011 11 Year Old

Næse:

En let duft af røg kommer frem fra glasset først. Det er rød som man kender det, når helt tørt træ afbrændes på bålet. Hurtigt kommer noter af svesker og rosiner efter. Efter et par minutter i glasset kommer en smule sødme fra solmodne bær frem. Et let strejf af citrus i baggrunden, giver associationer til modne appelsiner. Momentvis anes en smule bitterhed, og med sig har det lidt duft af kaffe og mørk chokolade. De 53,5% Vol er ikke tydelige i næsen.

BenRiach 2011 11 Year Old - Sample

BenRiach 2011 11 Year Old – Sample

Palette:

Sødmen fra solmodne bær og appelsiner smages først. Der følges hurtigt op med sødme fra svesker og rosiner. En smule bitterhed kommer frem efter et par nip til drammen. Med sig bringer det en smag af valnødder, kaffe og mørk chokolade til denne Speyside whisky. Lejlighedsvist mærkes lidt stærk ingefær og sort peber på tungen, men det er hurtigt væk igen. Hele smagsoplevelsen er pakket ind i et fint, let lag af tør røg, der ikke dominerer profilen. Alkoholen er heller ikke markant i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra både de modne og de tørrede frugter smages stadig. Bitterheden er tydeligere i afslutning, og er med til at forstærke smagen af valnødder, kaffe og mørk chokolade. Et let lag af røg pakker eftersmagen fint ind, uden den på nogen måde er markant. Man sidder tilbage med en fornemmelse i munden, som når man har spist chokoladebaren Marabou Appelsin Krokant, mens der mærkes lidt varme fra alkoholen.

Konklusion:

Dette er en god whisky. Kan man lide whisky med en smule røg, der ikke på nogen måde dominerer profilen, så er dette et godt bud på en flaske. Kombinationen mellem modne og tørrede frugter, sammen med et fint strejf af røg, giver en fin og kompleks oplevelse, Hvis man som jeg, er glad for kombinationen mellem røg og sherry-lagret whisky, så er denne aftapning et hit. Man kan købe en flaske for omkring 1050,- kroner. Med denne prissætning er konkurrencen hård, og der er efter min mening fine, og billigere, alternativer på markedet. Konklusionen på denne anmeldelse af BenRiach 2011 11 Year Old er, at det en fantastisk dram, men det får man så også lov at betale for.

4/5 (1)

Kentucky Bourbon Barrel Ale – amerikansk fadlagret øl

Kentucky Bourbon Barrel Ale – 6 uger på bourbon fad

Kentucky Bourbon Barrel Ale på 8,2% Vol er en fadlagret øl fra Alltech Lexington Brewing & Distilling Co. i Kentucky, USA. Denne ale er lagret 6 uger på udvalgte nyligt aftappede bourbon fad, fra de lokale destillerier i Kentucky. Det er værd at bemærke, at bryggeriet også selv producerer bourbon. Øllen har vundet flere priser, og er blandt andet sølvmedalje vinder ved World Beer Championships 2017.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #180

Anmeldelse af Kentucky Bourbon Barrel Ale

Næse:

Ved første duft virker øllen ganske neutral i næsen. Der er ikke den store duft af humle i denne øl. Efter lidt tid i glasset fornemmer man dog et tiltagende sødme, som man kender fra maltfyldte øl. Samtidig er det faktisk også en sødme man kan genkende fra amerikansk bourbon.

Kentucky Bourbon Barrel Ale

Kentucky Bourbon Barrel Ale

Palette:

Også smagen er ganske neutral ved første bekendtskab. Efter et par mundfulde åbner den dog op for lidt mere. Man aner lidt frugtige noter, fra en ellers diskret humle. Det er malten og sødmen, der fylder mest i smagen. Det er kun sødmen, der antyder tilstedeværelsen af bourbon. Man kan ikke smage andet, der ellers leder tankerne hen på den amerikanske spiritus.

Afslutning:

Heller ikke her er der meget at komme efter. Den forekommer meget tynd i eftersmagen i første mundfuld. Også her udvikler den sig lidt i den positive retning efter et par mundfulde. Man fornemmer nu en form for tørhed i munden, som antyder tilstedeværelsen af egetræ fra ex-bourbon fadene. Der er også en lille antydning af vanilje i eftersmagen. Det er dog generelt en ret kort afslutning på øllen, og det er ikke en man har lang fornøjelse af.

Hvad siger producenten:

“Our Kentucky Ale is aged for up to six weeks in freshly decanted bourbon barrels from some of Kentucky’s finest distilleries. Subtle yet familiar flavors of vanilla and oak are imparted to this special ale as it rests in the charred barrels. Pleasantly smooth and robust, Kentucky Bourbon Barrel Ale may also be served as an aperitif or after-dinner drink”

Konklusion

Denne fadlagrede øl generer ingen. Den er faktisk lidt i den tynde afdeling efter min smag. Prisen på 20,- til 30,- kroner virker fornuftig. Man aner kun lige tilstedeværelsen af bourbon i smagen og eftersmagen. Det kunne være sjovt, hvis producenten gav den lidt mere tid på fadene for at give smag. Endvidere vil en forlænget lagring give lidt alder på øllen, som ofte udvikler en øl positivt, og faktisk klæder de fleste ale rigtig godt. Konklusionen på denne anmeldelse af Kentucky Bourbon Barrel Ale er, at øllen er fin nok, men en sølvmedalje ved World Beer Championships 2017 fortjener den  efter min mening ikke.