Longmorn 10 Year Old – Batch #3

Longmorn 10 Year Old – That Boutique-y Whisky Company

Longmorn 10 Year Old er en skotsk whisky på 48,3% vol. Whiskyen er fremstillet på Longmorn Distillery. Destilleriet er et af de skotske destillerier i Speyside området. Den uafhængige aftapper That Boutique-y Whisky Company har udgivet denne whisky. Det har ikke været muligt at finde noget om, hvilke fadtyper, der er brugt under lagringen. Ej heller har det været muligt at finde noget om whiskyen er kølefiltreret eller ej. Ligeledes vides det heller ikke om der er tilsat farve. En ting er dog sikkert. Dette er det er Batch #3, og der er udgivet 1793 flasker i 2019.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #156

Anmeldelse af Longmorn 10 Year Old

Næse:

Man dufter først fin maltsødme, når man sætter glasset op til næsen. Det virker næsten som sød tør-kage i aromaen. Efter lidt tid i glasset komme meget lette toner af bær som jordbær og hindbær. Der findes også en smule syrlig note, som minder lidt om umodne bær. Man mærker ikke alkoholen i næsen. Hvis man tilsætter et par dråber vand, så forstærkes duften af jordbær. Samtidig lukkes op for lidt vanilje i baggrunden på denne Speyside whisky.

Longmorn 10 Year Old - Sample

Longmorn 10 Year Old – Sample

Palette:

Man mærker med det samme stærke krydderier på tungen, når man første gang smager på drammen. Der smages kanel, muskatnød og ingefær, der giver en let brændende fornemmelse i denne whisky. Samtidig smages en fin maltsødme, som også var at finde i paletten. Når man har smagt på whiskyen et par gange, så mærkes en lidt syrlig og bitter note på tungen. Det minder om den man kender fra revet citron skal. Smagen er bær, som var dominerende i aromaen, ligger konstant i baggrunden. Ligeledes er lidt vanilje i baggrunden. Alkoholen er mere dominerende i smagen, og et par dråber vand kan med fordel tilsættes. Det påvirker ikke smagen, som det gjorde i aromaen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. De stærke krydderier er markante i starten. Der smages stadig kanel, muskatnød og ingefær. Der kommer en smule sort peber frem. Maltsødmen lægger sig som et fint lag i hele munden. Samtidig smages stadig en smule bær. Som i smagen, er der en let syrlig og bitter note, som minder lidt om skrællen på en citron. Efterhånden som de stærke krydderier aftager, kommer mere vanilje frem. Man sidder med en fornemmelse af mælkechokolade i munden. Slutteligt tørrer tungen en smule ud, og man sidder med en fornemmelse af egetræ.

Konklusion:

Dette er en ganske fornuftig whisky. Hvis man skal trække et særligt positivt træk frem, så er det den tydelige duft af jordbær. Det er nærmest et frisk pift til næsen. Duften er så markant, at den næsten kan minde lidt om noget, af det mousserende frugtvin med jordbær, der findes på markedet. Samtidig er der godt bid i de stærke krydderier, som giver noget power ovenpå de friske bær. Der er også god tyngde i maltsødmen. Det giver et ganske godt helhedsindtryk i whiskyen. Man kan købe en flaske med 50 cl. for omkring 750,- kroner. Der kan købes meget god whisky for 750,- kroner, og endda også billigere, så konkurrencen er hård. Pengene kan trods alt nok bruges på bedre flasker i følge mine smagsløg. Konklusionen på denne anmeldelse af Longmorn 10 Year Old er, at det er en interessant whisky, som tilbyder stor variation i sine udtryk.

4/5 (1)

Cambus 25 Year Old – Batch #5

Cambus 25 Year Old – Single grain Lowland whisky

Cambus 25 Year Old er en skotsk single grain whisky på 50,1% Vol. Whiskyen kommer fra det nu lukkede Cambus Distillery. Da det var aktivt var et af Skotlands destillerier i Lowland regionen. Whiskyen er sendt på markedet af den uafhængige aftapper That Boutique-y Whisky Company, og dette er batch #5, og der er sendt 349 flasker på markedet i september 2018. Det har ikke været muligt at finde information om, hvilken type fad den har lagret 25 år på. Ej heller har det været muligt at finde noget information, om den er kølefiltreret eller ej.

Besøg: Aftapperens hjemmeside

Anmeldelse #122

Anmeldelse af Cambus 25 Year Old

Næse:

Man dufter straks egetræ når næsen sættes til glasset. De 25 år i fadet har sat sit aftryk. Langsomt kommer noter af moden pære frem fra baggrunden. Frugtsødmen bliver efterhånden mere dominerende, og der duftes nu modne æbler også. En let aroma fra vanilje kommer stille og roligt frem. Når man har smagt på drammen, og igen sætter næsen til glasset, så fornemmes lidt mandel i baggrunden, som næsten giver en fornemmelse af marcipan. Alkoholen er ikke specielt kraftig i næsen.

Cambus 25 Year Old - Sample

Cambus 25 Year Old – Sample

Palette:

De 50.1% vol viser mere bid i smagen, hvor man først mødes af et godt spark af spritten. Lidt vand klæder drammen godt, og tager det lidt barske og sprittede udtryk ned på et mere tåleligt niveau. Der gives nu plads til en let frugtsødme, som også var til stede i aromaen. Efter et par nip smages en smule egetræ, og smagen af vanilje kommer en smule frem. Ligeledes findes smagen af marcipan kun ganske svagt.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne single grain whisky. Afslutningen er præget af varme fra alkoholen. Der gives en smule plads til en let frugtsødme og en smule vanilje. Der fornemmes svagt lidt prikken på tungen fra nogle stærke krydderier, men det er hurtigt væk igen. Der er en smule bittert udtryk på tungen, inden det hele ebber ud i en fornemmelse, som når man har drukket snaps.

Hvad siger producenten:

“Here we have our bottling of single grain Scotch whisky from the closed Cambus distillery. Founded back in the early 1800s, Cambus happily produced its whiskies until 1913, when a fire halted production and forced the distillery to close until 1938. The doors of Cambus were open once again until 1993, when they shut for their final time. If you’re really into your Cambus whiskies, you’ll surely pick out all the subtle references found on the label of our bottling of Cambus single grain. You could even circle them and put it on your mantlepiece to show off to all your friends about how much you know about Cambus. Clever clogs.”

Konklusion:

Denne single grain whisky imponerer ikke specielt. Whiskyen lever fint op til parolen, at grain whisky bare er kedelig industri whisky. Efter at have smagt nogle stykker med mange års lagring, så har jeg indset at grain whisky faktisk godt kan være spændende, men det kræver lang lagring. Dette er 25 år gammel whisky, så min forventninger var skruet en smule i vejret. Jeg blev en dog lidt skuffet, da kun næsen viste et positivt billede. Man kan finde en flaske for omkring 700,- kroner, og jag gav 60,- kroner for denne sample. Den er nok ikke helt pengene værd. Det mest interessante er nok at den kommer fra et lukket destilleri, så der laves ikke mere af den. Konklusionen på denne anmeldelse af Cambus 25 Year Old er, at den lever op til fordommende om grain whisky, og skuffede lidt på trods af høj alder.

2/5 (1)