Pineapples ahoy – SMWS 10.204

Bunnahabhain 2005 15 Year Old – SMWS 10.204

Pineapples ahoy SMWS 10.204 er en skotsk whisky på 56.8% Vol. Whiskyen er kommer fra Bunnahabhain Distillery på Islay. Den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society har sendt whiskyen på markedet. Denne single cask aftapning har modnet på et enkelt genbrugt ex-bourbon fad. Den har lagret i 15 år på dette fad, inden den slutteligt er aftappet. Råspritten er produceret den 25/05-2005, og er aftappet igen mindst 15 år senere. Whiskyen er fremstillet uden at benytte kølefiltrering, og der er ikke tilsat kunstig farve. De 236 flasker i dette outturn, er alle aftappet ved fuld fadstyrke.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #408

Anmeldelse af SMWS 10.204

Næse:

Man dufter først lidt moden frugt, når næsen nærmer sig glasset. Først duftes røde æbler, men dette er hurtigt væk, og en duft af tropiske frugter tager over. Der duftes nu fersken, ananas og mango. Disse tropiske frugter forstærkes med lidt vand i glasset. Langsomt kommer en duft af mandler frem i glasset. Ligeledes bliver en maritim note efterhånden tydeligere, og der duftes saltet havluft. Efter nogle minutter i glasset kommer duften af lidt vanilje og karamel frem fra baggrunden. De 56.8% Vol alkohol er ikke tydelige i næsen.

Pineapples ahoy 10.204 - Sample

Pineapples ahoy 10.204 – Sample

Palette:

Alkoholen er en del tydeligere i smagen end i duften. Sammen med stærk ingefær giver alkoholen et godt spar til smagsløgene, og giver lidt prikken og varme på tungen. Et par dråber vand reducerer fint alkoholen, og giver plads til andet.  De tropiske frugter er nu mere tydelige. Ganske som i duften er det fersken og ananas som dominerer. Der er også tydelig smag af vanilje og lys karamel, der bliver kraftigere jo flere nip man tager af glasset. Lidt bitre mandler anes svagt i baggrunden i denne Islay whisky.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. Sødmen fra vanilje og lys karamel hænger ved i munden. Momentvis kigger de tropiske frugter frem fra baggrunden. Der mærkes stadig varme på tungen fra alkohol og stærk ingefær. Den maritime note fra havluft, der også var at finde i duften, kommer frem igen i eftersmagen. Der mærkes lidt salt på læberne. Mod slutningen kommer lidt egetræ frem, og smagen af mandler tiltager, mens en bitter note bliver tydeligere.

Hvad siger producenten:

The perfumed nose encapsulated a sweet fragrance that mingled with dried herbs and light nut oils while a strong maritime influence washed up dried seaweed, seashells on sandcastles and the sea breeze against crumbling chalk cliffs. Amid a wave of spice on the palate came bursts of tropical fruit as pineapples in a fruit salad merged with bananas and vanilla cream served at the end of a barnacle-covered pier. With water came a combination of brazil nuts, walnuts and roasted chestnuts dipped in salt while dried pineapples mixed with rum and raisin fudge. Hints of meringue and apricot jam joined creamy oysters and fishing nets before we finished with black olives, cloves and lime skin.”

Konklusion:

Dette er en god whisky. Den starter ud med en næsten diskret duft, hvor ikke meget springer frem fra glasset. Det indhentes dog hurtigt i smagen, hvor tropiske noter og vanilje sødme går hånd i hånd. Det giver en fin kompleksitet og en god helhedsoplevelse. Der kommer nye noter frem for hver gang du smager fra glasset. Det er en whisky, som jeg gerne vil følge udviklingen af, igennem en hel flaskes liv. Man kan købe en af de kun 236 flasker fra The Scotch Malt Whisky Society for 975,- kroner. For de penge får man 70 cl. single cask whisky, aftappet ved fuld fadstyrke, og en oplevelse der garanteret udvikler sig, hver gang du smager fra flasken. Konklusionen på denne anmeldelse af Bunnahabhain 2005 15 Year Old, Pineapples ahoy SMWS, 10.204 er, at dette er en whisky, der virkelig falder i min smag, og det kunne være sjovt at følge en hel flaske.

4/5 (1)