Herbs on the windowsill – SMWS 63.70

Glentauchers 2012 8 Year Old – SMWS 63.70

Herbs on the windowsill SMWS 63.70 er en skotsk whisky på 61.1% Vol. Whiskyen er fremstillet på Glentauchers Distillery i Speyside distriktet. Whiskyen er flasket af den uafhængige aftapper The Scotch Malt Whisky Society. Der har lagret på et second fill ex-bourbon fad. Spiritussen er fremstillet den 24/10-2012, og aftappet igen i 2020, hvilket gør whiskyen 8 år gammel, hvilket fremgår på etiketten. Whiskyen er aftappet uden brug af kølefiltrerring, og der er ikke tilsat farvestof. Den er aftappet et outturn på 229 flasker ved fuld fadstyrke.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #353

Anmeldelse af SMWS 63.70

Næse:

Næsen mødes først af en let syrlig note, der minder om den man kender fra fyrretræer, og en en note jeg ofte har fundet i rye whisky. Dette er dog hurtigt væk igen, og andet kommer nu frem fra glasset. Ananas og lidt sødme fra modne ferskner kommer nu frem. Der følges op med vanilje og mælkechokolade. En let maltsødme og en snert af mynte fanges momentvis i duften. Alkoholen mærkes, men er ikke sprittet. Lidt vand kan tilsættes efter behov, hvorved duften fra vanilje forstærkes en anelse.

Herbs on the windowsill 63.70 - Sample

Herbs on the windowsill 63.70 – Sample

Palette:

De 61.1% Vol alkohol er tydeligere i i smagen, og her kan man med fordel tilsætte et par dråber vand, for at give plads til andet end alkohol. Med lidt vand smages nu søde modne ananas og ferskner. Syrligheden fra fyrretræerne, der også var at finde i duften, er også at finde i smagen på denne Speyside whisky. Gradvist bliver smagen af vanilje og mælkechokolade mere dominerende. I baggrunden anes en smule bitterhed, der kommer frem sammen med en note af lakrids. Det minder om det som kendes i lakridsrod.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. Sødmen fra vanilje og mælkechokolade har lagt sig som et fint lag i munden. Mynten, som også var til stede i duften, kommer frem igen i afslutningen, og smages tydeligt på tungespidsen. I baggrunden anes stadig lidt bitterhed og en snert af lakridsrod. Bitterheden tiltager gradvist igennem eftersmagen. Momentvis kan lidt stærk peber anes på tungen. Man efterlades med en let smag af modne ferskner og lidt kokos.

Hvad siger producenten:

We entered a spring-cleaned barn with immaculately groomed horses, shiny saddles and an antique Victorian carriage. We also got a lovely sweet aroma of pineapple, toffee, rose water and Turkish delight. On the palate neat, pineapple slices were grilled with a buttery brown sugar cinnamon glaze as we had a glass of Galliano, an Italian sweet vanilla-anise flavoured liqueur. After a drop of water, we were potting herbs on the windowsill with the bright sunshine coming through while we enjoyed, in a goblet, a Berliner-style Weisse served with sweet woodruff syrup – refreshing, floral and herbal with a delicate sweetness. “

Konklusion:

Dette er en fin whisky. Sødme fra vanilje og mælkechokolade, sammen med mynte og lakridsrod, løftes op af en spændende note af fyrretræer. Når man er ved at opbygge sin viden om rye whisky, så er det ganske sjovt, at jeg for første gang rammer denne note af fyrretræ i en single malt whisky. The Scotch Malt Whisky Society har sendt flasken på markedet til 675,- kroner, hvis man er heldig at få fat i en af flaskerne. Til den pris får man fat i en ganske stabil flaske whisky, med yderst interessante noter. Samtidig er det en single cask aftapning ved fuld fadstyrke, og den er konkurrencedygtig i prislejet. Konklusionen på denne anmeldelse af Glentauchers 2012 8 Year Old, SMWS 63.70, Herbs on the windowsill er, at det er single malt whiskyens svar på rye whisky.

4/5 (1)

Annandale Man O’Sword – Founders’ Selection 2016

Annandale Man O’Sword – Spanish Oak Cask 2016/544

Annandale Man O’Sword er en single malt whisky på 61,1% Vol. Whiskyen er produceret af Annandale Distillery i Lowland regionen i Skotland. Whiskyen er hældt på et enkelt spansk hogshead fad i 2016, så der er tale om en single cask aftapning. Disse ex-sherry fad stammer fra José y Miguel Martín SA, hvor destilleriet købte 8 fad af amerikansk egetræ, og 4 fad af spansk egetræ. Den ene halvdel blev fyldt med råsprit uden røg, kaldet Man O’Words, og den anden halvdel blev fyldt med røget råsprit, kaldet Man O’Sword. Denne flaske er fra det ene af de to fad af spansk egetræ, der blev påfyldt røget råsprit. Fadet er særligt udvalgt af ejeren David Thomson, og hedder Cask 2016/544. Der er sendt i alt 321 flasker på markedet fra fadet, og jeg har fået flaske #239. Alle flasker er aftappet ved fuld fadstyrke. Flasken kommer uden aldersangivelse, og whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #209

Anmeldelse af Annandale Man O’Sword

Næse:

Man mærker først en let røg i næsen, der dog hurtigt aftager og træder i baggrunden. Herefter fremkommer noter af tørret frugter. Der duftes abrikoser og dadler. Den høje alkoholprocent leder tankerne hen i retning af rosiner, der har ligget og trukket i spiritus, for at blive brugt en kage eller en en dessert. På trods af den høje alkoholprocent, så virker whiskyen ikke sprittet i næsen. Efter nogle minutter i glasset kommer et strejf af egetræ frem fra baggrunden. Ligeledes fremkommer også en let duft af citrusskal.

Annandale Man O’Sword

Annandale Man O’Sword

Palette:

De 61,1% vol alkohol fra denne fadstyrke aftapning, er noget mere tydelig i smagen, end den var i næsen. Der kan med fordel tilsættes lidt vand, for at nedtone det en anelse. Når vandet er tilsat smages igen mørke tørrede frugter som dadler og rosiner. På trods af god sødme fra de tørrede frugter, så mærkes stadig en lidt tør fornemmelse i munden. Der kommer tydelige stærke krydderier på tungen. Der smages krydderier som kanel, kardemomme muskatnød. Kombinationen mellem mørke frugter og krydderier leder tankerne hen i retning af julekage. Efter et par nip til drammen dukker en let brændt citrussmag frem fra baggrunden.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne Lowland whisky. De stærke krydderier, der også var at finde i paletten, er stadig markante. Det smages kanel, kardemomme og muskatnød, men der udvikler sig en tørhed på tungen. Der smages også stadig de tørrede dadler og rosiner, men uden sødmen, der ellers kendetegner disse. Der ligger et fjernt minde om røg og chokolade over hele udtrykket. Der mærkes varme i hele overkroppen fra den høje alkoholprocent.

Hvad siger producenten:

“Cask 2016/544, 61.1%abv is a Spanish oak hogshead filled with Annandale’s peated Man O’Sword spirit. The profusion of flavour compounds extracted from the more open grain of the Spanish oak adds richness and depth to our highly acclaimed peated spirit, delivering a complex yet beautifully balanced Single Malt.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky, når man tager den unge alder i betragtning. Der er interessante noter i både duft, smag og eftersmag. Kombinationen mellem tørrede frugter, stærke krydderier og let røg, fungerer ganske godt. Whiskyen fremtræder ganske potent, og til tider lidt barsk i sit udtryk. Den ville have godt af at blive afrundet en anelse, med nogle flere år på fad. Tørheden minder lidt om det, man finder i nogle stouts, hvor de også har gavn af en forlænget lagring, enten i flasken eller som fadlagret øl, for lige at give en ekstra afrunding. Den bløder mere op, når flasken har stået åben i nogle uger, og whiskyen har fået noget luft. Man kan købe denne whisky for cirka 650,- kroner. Til den pris får man en god oplevelse, fra et nyåbnet destilleri, hvor det stadig er lidt besværligt at finde aftapninger fra. Konklusionen på denne anmeldelse af Annandale Man O’Sword Founders’ Selection 2016 Spanish Oak Cask 2016/544 er, at den er som en lidt melet julekage, der kun bliver bedre ved et par dage ekstra i køleskabet, til lige at bløde den lidt op.

3.33/5 (3)