Axel Julemand – med hamp og bourbon
Axel Julemand er en øl på 7,5% Vol fra Christiania Bryghus. Denne øl er af typen black IPA, og det er en juleøl. Det særlige ved denne øl er, at der er tilsat hampefrø og bourbon. Det fremgår af bryggeriets hjemmeside, at det er Buffalo Trace bourbon, der er tilsat i øllen. Denne øl er brygget i samarbejde med et andet dansk bryggeri Ghost Brewing. Øllen er brygget med humletyperne Columbus, Mosaic og Citra, med en IBU på 93. Denne flaske er fra batch no. #2393.
Besøg bryggeriets hjemmeside
Anmeldelse #309
Anmeldelse af Axel Julemand
Næse:
En tydelig duft af humle rammer næsen først. Der duftes syrlige noter fra friske citrusfrugter. Der følges hurtigt op med lidt mørkere noter, fra den mørke malt. Der kommer en fin duft af karamel og mørk sukker frem. Lidt vanilje anes i baggrunden. Kombinationen mellem citrus, malt og karamel, får næsten dufte til at minde om modne grapefrugter. Når øllen har stået nogle minutter i glasset kommer en let note af kaffe frem. Man mærker ikke alkoholen i duften.
Palette:
Ganske som i duften, så er det syrlighed fra humlen, som rammer smagsløgene som det første. Der følges hurtigt op med bitterhed, der kendetegner øl med meget humle. Når munden lige har tilpasset sig syrlighed og bitterhed, så kommer de mørkere noter frem. Der smages nu karamel og malt. En snert vanilje anes efter et par mundfulde. Det kan sagtens være fra den Buffalo Trace Kentucky straight bourbon whiskey, der er tilsat under fremstilling af øllen. Man fornemmer at det er en øl med 7,5% Vol alkohol, uden spritten på nogen måde er markant.
Afslutning:
Der er en lang afslutning på denne øl. Først er syrligheden og bitterheden stadig tydelig, men det træder gradvist i baggrunden. Samtidig bliver de mørkere noter mere dominerende. Malt- og karamelsødme tager gradvist over og bliver tydeligst. Der smages momentvis lidt vanilje og kaffe. Munden tørrer slutteligt en anelse ud, mens en let bi-smag kommer frem. Måske den kommer fra de tilsatte hamp-frø.
Hvad siger producenten:
“Our Christmas beer is very fittingly named after Axel Julemand (Santa Claus Axel.)He was a beloved Christiania resident who would not only dress up as Santa Claus for the kids at Christmas but also rock his costume all year long. Marching in front of protest demonstrations and greeting summer tourists with a jolly “Merry Christmas”, bringing the gift of the holiday spirit wherever he went.”
Konklusion:
Dette er en glimrende øl. Kan man lide øltypen IPA, så er dette et godt bud på en glimrende øl. Sædvanligvis er IPA lyse øl, med højt indhold af humle. Christiania Bryghus vælger, at lave en mørk øl, der normalt er påvirket mere af malten end af humlen. Det kræver en høj IBU, får at sådan et projekt skal lykkedes. En IBU på 93 lader til at være tilstrækkelig, til at få det bedste med fra begge verdener. Som gammel håndbrygger ved jeg, hvor svært det kan være, men i dette tilfalde lykkedes det fint. Man kan købe en øl får 45,- kroner, og man bør gøre sig selv den tjeneste at smage den. På trods af mørkt øl, og meget humle, så opfanges momentvis amerikansk bourbon i smagen. Konklusionen på denne anmeldelse af Axel Julemand er, at vanskeligt bryg-projekt lykkedes ganske fornuftigt for dette unge bryggeri.