Winterproof – Imperial Stout

Winterproof – Põhjala X Kihoskh

Winterproof er en fadlagret Imperial Stout på 12% vol. Øllen er brygget til den danske kiosk Kihoskh af Põhjala Brewery, der ligger i Estland. Denne Imperial Stout har lagret lagret på et mix af fad, der tidligere har været brugt til Pedro Ximenez sherry og Amerikansk Rye Whiskey. Det udmeldes ikke fra hvilket af de amerikanske destillerier disse ex-rye fad kommer. Det vides heller ikke hvor længe øllen har lagret, inden den slutteligt er aftappet.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #460

Anmeldelse af Winterproof

Næse:

En sødmefuld duft fra mørk ristet malt kommer op fra glasset som det første. Sammen med en tydelig duft af vanilje giver det associationer til det man kender fra mørk chokolade. Efter nogle minutter i glasset kommer en smule hengemt duft af fugtig kælder en anelse frem. En duft man også finder i en del whisky. Når man har smagt på øllen, duftes også en smule svesker og rosiner. Det fornemmes i næsen at der er højt alkoholindhold i denne øl.

Winterproof

Winterproof

Palette:

Sødmen fra vanilje og malten smages som det første. Der følges op med smagen af svesker og rosiner, hvilket også ofte er forekommende i whisky lagret på ex-sherry fad. Når man har taget et par mundfulde af øllen, fremkommer en smule bitterhed. Dette er med til forstærke fornemmelsen af mørk chokolade. I baggrunden kommer en smule syrlighed efterhånden frem, hvilket sagtens kan skyldes humlen i øllen. De 12% Vol alkohol fornemmes uden at dominere i smagen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på øllen. Sødme fra malt og vanilje har lagt sig som et fint lag i munden. Sammen med bitterheden giver det en tydelig smag af mørk chokolade med et strejf af kaffe. Efterhånden som bitterheden aftager, bliver smagen fra svesker og rosiner mere fremtrædende. Smagen aftager langsomt, og man sidder tilbage med varme i kroppen, og en fornemmelse i munden, som når man har spist sød finsk lakrids.

Hvad siger producenten:

“A sweet Imperial Stout aged in a blend of Pedro Ximenez Sherry and American Rye Whiskey barrels, giving a rich caramelised rye malt mouthfeel mixed with dark chocolate and sweet vinous dried fruits. Brewed at Põhjala Brewery for KIHOSKH”

Konklusion

Dette er en god øl. Hvis man er til mørke og komplekse øl, der fortjener lang tid i glasset, så er dette et fint bud på et godt køb. Særligt er det interessant at der er tydelig påvirkning fra både fadene der har haft PX sherry og rye whiskey. Man kan købe en flaske på 33 cl. for omkring 70,-. Med denne prissætning er øllen ganske konkurrencedygtig med andre fadlagrede øl i dette prisleje. Konklusionen på denne anmeldelse af Põhjala Brewery X Kihoskh Winterproof er, at dette en dejlig øl, der virkelig har nydt godt af lagringen på de aflagte sherry og whisky fad.