Aultmore 12 Year Old – The Last Great Malts

Aultmore 12 Year Old – frugt fra Speyside

Aultmore 12 Year Old er en whisky på 46% vol. Aultmore Distillery er et whisky destilleri i Skotland, som ligger i Speyside området. Der udsendes ikke mange officielle aftapninger fra producenten, men denne er del i serien “The Last Great Malts”. Destilleriet hører under Dewar’s gruppen, som er ejet af Bacardi Limited. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad, og har lagret 12 år på disse. Whiskyen er ikke heller kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #101

Anmeldelse af Aultmore 12 Year Old

Næse:

Man mødes først af en duft af egetræ. Dette flyttes dog hurtigt om i baggrunden, men er hele tiden til stede. Den dominerende aroma skifter over i moden frugt og melon. Der er en lidt speciel duft, som leder tankerne hen på citrus og krydderurter, måske i retning af citronmelisse. Langsomt kommer vanilje frem i duften. Alkoholen er fint til stede i næsen. Lidt vand klæder aromaen godt, og gør duftene tydeligere.

Aultmore 12 Year Old - Sample

Aultmore 12 Year Old – Sample

Palette:

Maltsødmen er først meget tydelig. Sødmen ændrer efterhånden karakter til at være mere en honning-sødme. Der er tydelige stærke krydderier på tungen, og whiskyen har en let mineralsk fornemmelse. De 46% vol er også tydelige, og lidt vand skader ikke i drammen. Det giver lidt mere plads til vanilje og lidt egetræ.

Afslutning:

Der er en land og kraftig afslutning på denne dram. Eftersmagen er først præget af en fin maltsødme i munden. Den ændrer karakter til også her at have et mere mineralsk eller let kalkagtig fornemmelse i munden. Der er lidt stærk smag som man kender fra ingefær. Vanilje og egetræ ligger som en fin note i baggrunden. Det hele forstærkes af en god varme fra alkoholen. Langsom svinder smage hen og men sidder med lidt bitterhed på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

“The exceptionally smooth, clean and fruity taste of Aultmore whisky can be traced to the Foggie Moss. Our water source filters through bracken, gorse and heather purifying the water to the profit of Aultmore’s refined character.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Den er egentlig ganske let i sit udtryk, men den rummer stadig en stor kompleksitet. Den har en ganske speciel smag og fornemmelse i munden, men det er noget som falder i min smag. Man kan købe en flaske for cirka 400,- til  450,- kroner, og det mener jeg bestemt den er værd. Det er en dram som fortjener noget tid i glasset, hvor den får lov at åbne op for de spændende oplevelser den tilbyder. Konklusionen på denne anmeldelse af Aultmore 12 Year Old er, at det er en spændende Speyside single malt whisky.

4/5 (1)