GlenDronach 8 Year Old – Ex-bourbon og ex-sherry fad
GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er fremstillet af GlenDronach Distillery, der et af de destillerier i Skotland, som ligger i Highland området. Whiskyen er modnet og blended i 8 år på en kombination af ex-bourbon og ex-sherry fad. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.
Besøg: Destilleriets hjemmeside
Anmeldelse #389
Anmeldelse af GlenDronach 8 Year Old The Hielan’
Næse:
Der duftes først lidt friske frugter. Der duftes umodne grønne æbler, der gradvist ændrer karakter, og bliver mere som citron eller lime. Der kommer efterhånden en svag duft af rosiner og svesker frem. Når man har smagt på drammen kommer vanilje, mælkechokolade og en anelse lakridsrod også frem i duften. Alkoholen mærkes lidt i næsen, men den virker ikke sprittet. Vand kan tilsættes hvis der er behov, og ændrer ikke duften.
Palette:
Søde rosiner og dadler, som også var i duften, rammer munden som det første. Der mærkes også hurtigt stærk kanel og muskatnød, der giver en lidt varm fornemmelse i munden. Efter et par nip til denne Highland whisky, kommer de lettere noter frem fra baggrunden. De syrlige æbler og citrusfrugter kommer lidt frem i smagsbilledet. Ligeledes smages nu også vanilje og mælkechokolade. Alkoholen er mere afdæmpet i smagen.
Afslutning:
Der er en kort afslutning på whiskyen. Kanel og muskatnød giver stadig lidt varme og prikken på tungen. For første gang kommer lidt bitterhed frem, sammen med lidt smag af lakridsrod. Sammen med lidt honningsødme tilføjer vanilje og mælkechokolade en blød fornemmelse i munden, på trods af lidt varme og bitterhed. Kombinationen minder lidt om det man kender fra kaffe med fløde, som man fik ved sin mormor som barn.
Hvad siger producenten:
“This single malt has been matured and married in a combination of the finest bourbon and sherry casks for at least 8 years. Non-chill filtered, of natural colour and bottled at 46%, The Hielan’ encompasses a unique combination of sweet, buttery aromas with spicy, sherry overtones. The Hielan’ is a tribute to the dialect spoken in the distillery’s surrounding area in the Scottish Highlands.”
Konklusion:
Dette er en udemærket whisky, uden at imponere. Der er fine noter af syrlige friske frugter, søde tørrede frugter, stærke krydderier og mælkechokolade. Alt sammen ganske godt. På trods af dette virker whiskyen en anelse tynd i sit udtryk, og man sidder tilbage med et ønske om, at der godt må mere af det hele. Den viol egne sig godt til en nybegynder eller som en hverdagsdram til den mere erfarne Man skal give cirka 350,- kroner for en flaske. Det er en ganske fair pris, hvor de fleste kan være med. Den kommer trods alt med 46% Vol. alkohol og uden kølefiltrering, hvilket er ganske godt af en entry-level dram. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 8 Year Old The Hielan’ er, at whiskyen godt måtte vise lidt mere, men som entry-level dram klarer den sig godt.