Whiskykort over Skotland – find destilleriet på landkortet

Whiskykort over Skotland

Dette whiskykort over Skotland tilbyder en overskuelig måde at finde dit yndlings whisky destilleri eller din favorit whisky region på. Så vidt muligt optræder alle destillerier i Skotland på dette whiskykort. Der findes producenter af single malt whisky, grain whisky, og enkelte lukkede destillerier på kortet.

Hvor mange whisky regioner er der i Skotland?

Antallet af skotske whisky regioner, eller whisky områder som de også kaldes, afhænger af stedet man ser, og hvem man spørger. Oprindeligt var Skotland inddelt i fire whisky regioner – Highland, Lowland, Islay og Campbeltown. Grundet det store antal destillerier beliggende i Speyside, er denne nu også anerkendt af Scotch Whisky Association som værende en selvstændig region. Ud over Islay, bliver de andre whisky producerende skotske øer ikke anerkendt som et selvstændigt område af Scotch Whisky Association. Øerne hører derimod under Highland regionen. Andre vælger at dele regionerne yderligere op, og eksempelvis have både East, West, South and North Highland, hvilket bare giver endnu flere whisky områder. Som mange andre, har jeg valgt at bruge de fem regioner anerkendt af Scotch Whisky Association, samt at anse Island som et selvstændigt område. Dermed er der i alt seks whisky regioner, eller whisky områder om man vil, at finde på dette whiskykort over Skotland – Campbeltown, Highland, Island, Islay, Lowland og Speyside.

 

Dette whiskykort over Skotland, og beliggenheden af de skotske whisky destillerier, er til fri afbenyttelse, og kan findes på Google Maps her.

Interaktiv tur på Skotlands whiskydestillerier

Kortet over skotske whisky destillerier er inddelt i lag på Google Maps. Hvert lag indeholder sin egen whisky region. Disse lag kan slås til og fra, hvis man ønsker større eller mindre grad af detaljer. Dette kan gøres alt efter, hvor mange områder man ønsker at se på en gang. Hver region er tildelt sin egen farve på kortet: Campbeltown, Highland, Island, Islay, Lowland og Speyside. Denne farvekode er identisk med farven på nedenstående liste over whisky producerende skotske destillerier, indenfor hver sin region, der er at finde nederst på denne side.

Navigering på whiskykort over Skotland

Efterhånden som der anmeldes flasker fra de forskellige destillerier på denne blog, tilføjes et link på nedenstående liste. Linket er ligeledes at finde på markøren for destilleriet på landkortet ovenfor. Linket henviser til en side med en mindre beskrivelse af destilleriet. For destillerier, hvor der ikke er anmeldt noget whisky endnu, er der blot et link til en mindre beskrivelse af kendetegnene for regionens whiskyer. Dette link findes også ved at klikke på regionens navn i nedenstående liste over skotske destillerer.

Nedenfor er en guide til at manøvrere rundt på kortet over de skotske whisky destillerier.

Whiskykort over Skotland

Skotlands destillerier:

Campbeltown regionen

Highland regionen

Island regionen

Islay regionen

Lowland regionen

Speyside regionen

Skotlands single malt destillerier, grain destillerier og lukkede destillerier

Hensigten med ovenstående liste over whisky producerende destillerier i Skotland er, at øge tilgængeligheden og overblikket over de skotske whiskydestillerier indenfor hver whisky region. På listen finder man de aktive skotske destillerier. Langt de fleste af ovenstående destillerier i Skotland producerer single malt whisky. Enkelte af destillerierne producerer udelukkende grain whisky, som også kan kaldes for “industri whisky” om man vil. Disse er for overblikkets skyld markeret med et (grain) i parentes. Der er desuden et par destillerier, som både producerer single malt whisky og grain whisky. Der har flere gange været turbulente tider, hvilket betyder, at der naturligvis også er en række lukkede skotske destillerier. De lukkede destillerier er markeret med “Lukket”. Jeg har valgt kun at tilføje disse på ovenstående liste, hvis jeg har smagt whisky fra dem.

Udvikling af whiskykort over Skotland og liste over destillerier i Skotland

Her på bloggen er der anmeldt flasker fra destillerier markeret med fed tekst. Det kan være svært at finde whisky fra de lukkede destillerier. De er ofte både dyre og svært tilgængelige. Andre destillerer er åbnet for nyligt, hvilket betyder, at der endnu ikke er whisky klar til salg. Dette er naturligvis også en udfordring. Jagten på whisky fra lukkede og helt nye destillerier, er en af fornøjelserne ved at vedligeholde både whiskykort og liste over destillerier i Skotland. Det betyder at denne side er under stadig udvikling, til både min, og forhåbentligt også din, fornøjelse og glæde. Sammenholdt med det indsatte whiskykort over Skotland, skal ovenstående liste over destillerier i Skotland, gerne tilbyde en interaktiv tur omkring Skotlands destillerier, Skotlands whisky regioner og Skotlands whisky.