Burt Alvord – American Outlaws

Burt Alvord – Rye Whiskey Barrel Aged Tripel

Burt Alvord er en fadlagret Tripel på 15,4% vol. Øllen er brygget af det danske bryggeri Amager Bryghus. Denne tripel har lagret i 14 måneder på aflagte fad, der tidligere har indeholdt Sazerac Rye Whiskey. Aftapningen er del i en serie af fadlagrede øl fra bryggeriet, der går under betegnelsen “American Outlaws”, og dette er fra 2023 aftapningerne. Øllen er ikke filtreret, og er aftappet upasteuriseret. Flasken der er anmeldt nedenfor er fra Batch #2673.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #549

Anmeldelse af Burt Alvord

Næse:

Sødme fra malten rammer næsen som det første. Der følges op med noter af blomsterhonning og karamel. Gradvist kommer en tydelig duft af hengemthed mere og mere frem i duften. Det er en duft som giver associationer til fugtige kældre og loftsrum. Når man også har smagt på øllen, bliver karamel mere tydelig i smagen, og et strejf af vanilje kommer også en smule frem. Efter mere end en time med øllen, kommer noter af mynte lidt frem i glasset. Man fornemmer den usædvanligt høje alkoholprocent i duften, men øllen forekommer ikke sprittet.

Burt Alvord

Burt Alvord

Palette:

Sødmen fra malten rammer også smagsløgene som det første. Ganske som i duften følges hurtigt op med sødme fra honning og karamel. Efter et par mundfulde af denne fadlagrede øl bliver en note af vanilje gradvist mere tydelig. En smule bitterhed anes svagt i baggrunden, der sagtens kan stamme fra de aflagte whisky fad. Ligeledes opfanges momentvis en smule citrusfrugt i baggrunden. De 15,4% vol alkohol tilføjer ekstra tyngde til smagen.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne øl. Eftersmagen er stadig præget af sødmen fra malt, honning, karamel og vanilje. Bitterheden, der også var at finde i smagen, tiltager igennem afslutningen. Sammen med et lejlighedsvist strejf af citrus, ledes tankerne i retning af sukkersødet grapefrugt, der dog hurtigt forsvinder igen. En smule egetræ smager igennem, inden munden tørrer helt ud, og alkoholen varmer i brystkassen. Smagen af egetræ bliver mere markant, når man har været i selskab med øllen over en længere periode.

Hvad siger producenten:

“Already at a young age Burt Alvord had a reputation for frequenting saloons and participating in several bar brawls, but still the local sheriff recruited Alvord as a deputy. While he did help Sheriff Slaughter apprehend many outlaws, his image never improved. His alcoholism continued to worsen and he began hanging out with criminals. When his boss reprimanded him for this, Burt simply handed in his silver star and quit. Not wasting any time, Alvord soon joined some of the many outlaws he had befriended over the years. He formed a gang with outlaw friend Billy Stiles whom he had once pursued during his deputy career. Alvord’s gang committed several robberies and both he and Billy were captured several times but somehow always managed to escape.”

Konklusion

Dette er en god øl. Hvis man kan lide belgisk inspireret øl, og har mod på at prøve en fadlagret udgave, så er dette et sikkert hit. Øllen viser tydeligt, at det ikke kun er de mørke øltyper som stout og porter, der egner sig til fadlagring. Man kan købe en flaske for cirka 170,- kroner for 75,- cl. Nuvel, det er mange penge for en øl. Til gengæld får man en flaske på størrelse med en klassisk vinflaske, og med højere alkoholindhold end de fleste vine, og med en modningstid på fad, der også sagtens kan konkurrere med vin. Er man nogle kammerater er det nærliggende, at dele sådan en flaske. Alternativt kan man som jeg, få sig en overordentlig god fridag, og så drikke det hele selv. Konklusionen på denne anmeldelse af Amager Bryghus Burt Alvord, American Outlaws, er, at dette er en dejlig øl, jeg til enhver tid vil vælge fremfor god vin.

Rose Of Cimarron – American Outlaws

Rose Of Cimarron – Bourbon Barrel Aged Imperial Baltic Porter

Rose Of Cimarron er en fadlagret Imperial Baltic Porter på 15,6% vol. Den kommer fra det danske bryggeri Amager Bryghus. Øllen har modnet i 12 måneder på aflagte fad fra Wild Turkey Distilling Company, der tidligere har indeholdt Russel’s Reserve Kentucky Straight Bourbon. Aftapningen er med i “American Outlaws” serien, der er en række fadlagrede øl fra bryggeriet. Øllen er aftappet upasteuriseret og ufiltreret. Flasken der er anmeldt nedenfor er fra Batch #2680, der er del i 2023 aftapninger i serien.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #534

Anmeldelse af Rose Of Cimarron

Næse:

Duften af sød finsk lakrids rammer næsen som det første. Langsomt men sikkert kommer en duft af vanilje mere og mere frem. I baggrunden opfanges svagt noter af karamel og mælkechokolade. En let syrlig kommer lejlighedsvist frem i duften. Det er en syrlighed, der leder tankerne i retning det der findes i modne klementiner. Efter nogle minutter virker duften overraskende let i forhold til den generelle tyngde i øllen, uden de 15,6% Vol alkohol gør sig væsentligt bemærket i næsen.

Rose Of Cimarron

Rose Of Cimarron

Palette:

Som i duften, så smager den søde lakrids også igennem som det første, når øllen rammer smagsløgene. Hurtigt følger sødme fra malt og vanilje efter, men dette aftager hurtigt. Der mærkes kortvarigt lidt stærk peber og kanel på tungen. Noter man også kan finde i amerikansk bourbon. Efter et par mundfulde kommer bitterheden mere frem, og der følger et strejf af egetræ med. Alkoholen er ikke markant, men det mærkes, at det er en øl med høje procenter.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne fadlagrede øl. Sødme fra vanilje, malt og lakrids ligger har lagt sig på tungen og i mundhulen, men aftager relativt hurtigt. Bitterheden tiltager efterfølgende, og sammen med momentvis kanel og peber på tungen, er det tydeligt at den har taget fint til sig fra modningen på de aflagte bourbon fad. Man sidder tilbage med en tør fornemmelse i munden, mens alkoholen mærkes i brystkassen.

Hvad siger producenten:

“If you’re old enough, you just may remember the American soft country rock band Poco. And if you really know your classics, you will remember their 1976 hit “Rose of Cimarron”, complete with strings, west coast harmonies and all. That song was about outlaw legend Rose Dunn. Born in 1875 in Oklahoma when it was just called The Indian Territory. Although her family background was a poor one, she managed to go to school in a convent. Her brothers were bad boys, that would later turn into minor outlaws, but from them she learned her riding, roping and shooting skills. Because she loved riding her horse across the sandbars of the Cimarron River, she was dubbed “The Rose of Cimarron.” When she was only 15 she got involved with George “Bittercreek” Newcomb. The gang that Newcomb ran with worshipped her due to her good looks and her calm and kind manner. For two years they robbed banks, stagecoaches, and trains. Rose supported her boyfriend’s outlaw life by going into town for supplies, as he was a wanted man and could not. On September 1, 1893, while several members of the gang were drinking in a saloon in Ingalls, Oklahoma, they were involved in a gun battle with U.S. marshals. Guns began to blast and bullets flew, while Rose Dunn allegedly ran through the raining bullets in order to deliver a Winchester riffle to her lover. According to some sources Rose herself participated in the shootout.”

Konklusion

Dette er en fornuftig øl. Hvis man er nervøs for at prøve mørke øl, med højt alkoholindhold, så er dette et fint køb. Forventningerne når man ser farven, og tager i betragtning at den har imponerende 15,6% Vol alkohol, så er øllen overraskende afdæmpet i både duft og smag. Den kan til tider virke næsten tynd, når man tænker på at det trods alt er en Imperial Baltic Porter. Til gengæld kommer påvirkningen fra de aflagte ex-bourbon fad tydeligt frem. Man kan købe en flaske med 75 cl. for omkring 170,- kroner. Konklusionen på denne anmeldelse af Amager Bryghus Rose Of Cimarron, American Outlaws, er at den som sådan er fin, men ikke lever helt op til forventningerne til en fadlagret Imperial Baltic Porter.

Islay Brut – Bière de Champagne

Islay Brut – Ex-Islay whisky fad

Islay Brut er en fadlagret Bière de Champagne, eller Brut om man vil, på 8,2% vol. Øllen er brygget af det engelske bryggeri Mills Brewing. Denne øl har gæret og lagret på fem fad, der tidligere har indeholdt whisky fra Islay. Øllen er brygget i henholdsvis juni og november 2019, og i maj og oktober 2020. I 2022 blev brygget stukket sammen, og gen-fermenteret, for endeligt at blive aftappet i september 2023.

Besøg: Bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #528

Anmeldelse af Islay Brut

Næse:

En tydelig syrlighed rammer næsen som det første. Det er en syrlighed som man kender det fra en daggammel karklud med et strejf af eddike. Hurtigt overtager syrlige noter fra umodne frugter og bær. Efter at have smagt på øllen, anes svagt noter af røg. Ligeledes kommer også lidt sødme fra malten frem i smagen. Man mærker ikke de 8,2% Vol alkohol i duften.

Islay Brut

Islay Brut

Palette:

Ganske som i duften, så opfanger smagsløgene staks syrlighed, der giver associationer til det man kender i vineddike. Hurtigt ændrer syrligheden karakter, til det der også findes i umodne frugter og bær, Der smages syrlige umodne stikkelsbær og æbler, der leder tankerne i retning af det, der også findes i syrlig hvidvin eller champagne. Først mærkes kun svagt lidt røg fra de aflagte Islay whisky fad. Denne røg tiltager jo flere slurke man tager af øllen. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er em lang afslutning på øl. Eftersmagen er præget af noter fra røgen, der nu er ganske tydelig. Syrlighed fra eddike og umodne frugter er mere diskret i afslutningen, og fornemmes kun svagt. En smule bitterhed kommer gradvist mere frem, hvilket leder tankerne i retning af whiskyfad. Der er dog mere sødme fra malten i eftersmagen end i smagen på øllen. Man sidder tilbage med en tydelig røg i munden, mens bitterheden, som når man har bidt i et umoden stikkelsbær, gradvist aftager.

Hvad siger producenten:

“Islay Brut is a blend of five barrels from four seperate worts produced in June and November 2019, and  May and October 2020. They fermented in small Islay whisky barrels, imparting aromas of maritime peat. The blend was made in August 2022 and refermented with golden caster sugar for a further year to produce a strong and dry beer. Finally, it receuved a large dose of bottle primings to produce a Champagne type carbonation.”

Konklusion

Dette er en dejlig øl. Hvis man elsker de syrlige øl, som kettle sours, Lambic, Gueze og andre sure øl, så vil man ikke blive skuffet her. Samtidig er der tydelig røg fra de aflagte whiskyfad. Om røg så er en god ting i en relativt lys og frisk øl af denne type, må være op til personlig præference. Den koster cirka 200,- kroner for en flaske med 75 cl.Ved først smag var jeg lidt skeptisk, men efterhånden som jeg kom ned igennem flasken, så voksede oplevelsen på mig, og endte med at være et yderst positivt bekendtskab. Om øllen ville være bedre fra fad uden røg står hen i det uvisse. Denne fadlagrede øl viser med tydelighed, at man ikke skal være bange for at lege med fad i de lyse og mere sarte øltyper. Konklusionen på denne anmeldelse af Mills Brewing Islay Brut er, at det er fin øl, med tydelig påvirkning fra de aflagte Islay fad.