The Empress – Barleywine
The Empress er en Barleywine på 15,5% vol. Øllen er fremstillet på det engelske bryggeri Wander Beyond Brewing. Øllen er den fadlagrede udgave at bryggeriets øl The Emperor. Denne udgave har lagret på en kombination af fad, der tidligere har indeholdt henholdsvis skotsk whisky og amerikansk bourbon. Øllen har modnet på fadene i 15 måneder inden den er aftappet.
Besøg bryggeriets hjemmeside
Anmeldelse #484
Anmeldelse af The Empress
Næse:
Tydelig sødme rammer næsen først. Der duftes brun farin i kombination med sødme fra vanilje. Langsomt kommer en duft af både bitter mørk chokolade og sød mælkechokolade, der blot forstærkes når man også har smagt på øllen. I baggrunden opfanges et let syrlighed, der både kan komme fra humle eller fra lagringen på egetræsfad. De 15,5% Vol alkohol er ikke tydelige i duften.
Palette:
Ganske som i duften, så er sødme også det første der smages. Der er tydelig maltsødme, der hurtigt overtages af sødme fra vanilje og karamel. Sammen med en smule bitterhed giver det associationer til en blanding af mørk og mælkechokolade. Momentvis opfanges et strejf at syrlighed i baggrunden, der minder lidt om det man kender fra kraftig sødet grapefrugt eller grape-sodavand. Der er et strejf af gammel kælder i øllen, der mere end antyder, at øllen har modnet længe på gamle bourbon- og whiskyfad. Man mærker alkoholen, men den er blot med til at forstærke smagsoplevelsen, og virker ikke sprittet.
Afslutning:
Der er en lang afslutning på øllen. Der smages stadig chokolade, og bitterheden er mere markant. Der er en fornemmelse i munden, som når man har spist en plade Marabou med hasselnødder. Lejlighedsvist kommer det syrlige strejf af grape-sodavan også frem i eftersmagen. Varmen fra alkoholen mærkes, mens munden efterhånden tørrer mere og mere ud, og man sidder tilbage med en smag af brun farin og vanilje i munden.
Hvad siger producenten:
“This beer is the barrel aged version of ‘The Emperor’, one of the most viscous beers we have ever produced, it is super silky with a smooth full body. This dark barleywine has then been aged for a further 15 months in a blend of scotch whisky and bourbon barrels. The soft aromas of treacle, toffee and fruit cake remain from the original, however they are now accompanied by warming notes of spirit. The flavour opens up with an initial hit of sweetness, light caramel and stewed fruits which develop into raisins, figs and honey backed up by a sweet bourbon hit. A soft carbonation supports the complexity of the beer. A fully decadent beer best shared with good friends.”
Konklusion
Dette er en god øl. Sædvanligvis er Barleywine lidt lysere, og mere brunlig end denne aftapning. Forventer man at få en klassisk smagende Barleywine, så er dette ikke det rette køb. Den minder på mange måder mere om en Imperial Stout i både farve og smag. Om denne fadlagrede øl har fået både farve og smag fra de 15 måneder på gamle fad ved jeg ikke, men udfaldet er i hvert fald blevet godt. Hvis man er glad for stouts, så er dette et fint køb til cirka 80,- kroner for 44 cl. Konklusionen på denne anmeldelse af Wander Beyond Brewing The Empress er, at den dejlige øl på mange måder minder mere om en fadlagret Imperial Stout end en Barleywine.