Founders CBS – ex-ahornsirup og ex-bourbon fad

Founders CBS – øl som morgenmad

Founders CBS er en Imperial Stout på 11,5% vol. fra Founders Brewing Company, der er beliggende i Michigan i USA. Denne Canadian Breakfast Stout er brygget med en blanding af chokolade og karamel. Herefter lagres den på ex-bourbon fad, som lige har indeholdt lokal ahornsirup. I denne anmeldelse er det 2018 udgaven af øllen som drikkes.

Besøg bryggeriets hjemmeside

Anmeldelse #327

Anmeldelse af Founders CBS

Næse:

Det første man dufter er hårdt ristet malt. Det giver fine noter ristet kaffe og mørk chokolade. Man fornemmer også en god sødme i øllen, som man kender det fra blomster. Det er sikkert indflydelse fra den ahornsirup, som har ligget i fadet inden øl blev hældt i. Det giver øllen en blødere aroma, hvor man kun svagt mærker den høje alkoholprocent på 11,6% vol.

Founders CBS

Founders CBS

Palette:

Sødmen er det første som rammer smagsløgene, og det er netop en sirup sødme, som man også kunne forvente. Det bliver dog ikke kvalmende, der de mørke noter, fra den hårdt ristede malt, hele tiden ligger i baggrunden. Malten tilfører bitterhed som man kender fra stærk kaffe, og det udløser efter et par slurke, fine nuancer af mørk chokolade. Alkoholen er ikke at bemærke i paletten, ligesom man heller ikke mærker bourbon eller fad.

Afslutning:

Der er en god lang eftersmag på øllen. Afslutningen er også præget at sirup sødme, der nærmes lægger en belægning i hele munden. Igen træder noter af kaffe og mørk chokolade fint igennem. Man fornemmer slutteligt lidt karamel og vanilje, som muligvis god kunne komme fra de aflagte ex-bourbon fad. Det giver næsten en fornemmelse i munden, som man kender fra sød finsk lakrids.

Hvad siger producenten:

CBS was born when we stumbled upon some bourbon barrels that had previously housed maple syrup. We opted to put the same base beer as KBS, an imperialized version of Breakfast Stout, in the maple barrels and, after one taste, we knew we had something special. Rich maple syrup, roasted coffee and velvety chocolate meld together in what can only be described as a transcendental drinking experience.”

Konklusion

Dette er virkelig en god øl. Den tilbyder fylde og kraft på alle områder. Den gode sødme, og de mørke noter fra malten går utroligt godt i spænd. Øllen er blød og rund, og ikke tør, som øl med meget mørk malt har det med at blive. Jeg ved af erfaring,  at længere tid lagring gør, at de lidt melede smagsnuancer glattes ud. Derfor kunne man godt foranlediges til at tro, at der har været en lang fadlagring af øllen. Det kan selvfølgelig også være at det er ahornsiruppen, som bløder udtrykket lidt op. Man kan købe øllen for omkring 90,- kroner. Det er dyrt, men man får til gengæld også en stor smagsoplevelse ud af investeringen. Konklusionen på denne anmeldelse af Founders CBS er, at jeg til enhver tid vil skifte min morgenmad ud med denne Canadian Breakfast Stout.