Bunnahabhain 25 Year Old – Islay Single Malt Scotch Whisky

Bunnahabhain 25 Year Old – ex-bourbon og ex-sherry fad

Bunnahabhain 25 Year Old er en whisky på 46,3% Vol. Den kommer fra det skotske destilleri Bunnahabhain Distillery på Islay. Whiskyen har lagret i et mix af ex-bourbon og ex-sherry fad. Den har modnet mindst 25 år på disse fad, inden den er aftappet uden brug af kølefiltrering, og uden brug af kunstige farvestoffer.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #454

Anmeldelse af Bunnahabhain 25 Year Old

Næse:

Næsen rammes først af en tydelig maltsødme. Der følges op med en let syrlighed, som man kender det fra solmodne appelsiner og modne mangofrugter. Tankerne ledes i retning af yoghurt. Langsomt, men sikkert, kommer tørrede mørke frugter gradvist mere og mere frem i duften. Der opfanges rosiner, abrikoser og svesker. I baggrunden mærkes et strejf af egetræ og hasselnødder. En let maritim note opfanges momentvis. Alkoholen er ikke tydelig i næsen på denne Islay whisky.

Bunnahabhain 25 Year Old - Sample

Bunnahabhain 25 Year Old – Sample

Palette:

De mørke tørrede frugter smages som det første. Ganske som i duften er der svesker, rosiner og abrikoser. Der følges hurtigt op med tydelig syrlighed fra citrusfrugter, der er mere syrlig i smagen and den er i duften. Den er nu mere som citrus og grapefrugt, end sød appelsin og mango. Efter et par nip til drammen kommer den maritime note mere frem, og man sidder med en fornemmelse af salt på læberne. I baggrunden opfanges lidt egetræ, der med sig har et strejf af bitterhed. Tankerne ledes i retning af nødder og mørk chokolade. De 46,3% Vol alkohol er tydeligere i smagen end i næsen, men whiskyen fremtræder ikke sprittet.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne whisky. Sødmen fra de mørke tørrede frugter har lagt sig som et fint lag i munden. Noterne fra citrusfrugter, trænger stadig fint igennem i smagen. Fornemmelsen af salt på læberne er tiltagende i eftersmagen. Lidt stærke krydderier som peber og kanel kommer en anelse frem i eftersmagen, og giver lidt prikken på tungen og varme i munden. Man efterlades med en fornemmelse af kaffe og mørk chokolade i munden, mens den gradvist tørrer mere og mere ud.

Hvad siger producenten:

“ One of the ‘super-premium’ members of our core range and another heavy hitter in the awards department, like all of our single malts, this is non-chill filtered and natural colour. With a strong sherry influence, our 25 Year Old is the perfect example of how well Bunnahabhain matures and the extent of the complex range of sweet oaky layers and nutty flavours which can be achieved by those few extra years in cask. ”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Kan man lide komplekse whiskyer, der kræver tid til fordybelse, så er dette et godt bud på en god dram. Man kan købe en flaske for cirka 3000,- kroner. Jeg er glad for, at have mulighed for at smage denne glimrende whisky, og ville virkelig værdsætte at følge den igennem en flaske. Desværre har jeg kun denne smagsprøve jeg har byttet mig med en kammerat, der fik et par smagsprøver på dansk whisky i bytte. Konklusionen på denne anmeldelse af Bunnahabhain 25 Year Old er, at det er en fantastisk dram, der fortjener tid til fordybelse.

4/5 (1)

Ardbeg Corryvreckan – The Ultimate

Ardbeg Corryvreckan – Ex-bourbon og ny fransk eg

Ardbeg Corryvreckan er en whisky på 57,1% Vol. Whiskyen er produceret af Ardbeg Distillery, der er et af de skotske destillerier på Islay. Whiskyen har primært lagret på amerikanske ex-bourbon fad. En del af whiskyen har også lagret på nye fad af fransk egetræ. Flasken kommer uden aldersangivelse, da det ikke oplyses, hvor længe den har modnet på disse fad. Whiskyen er fremstillet uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #427

Anmeldelse af Ardbeg Corryvreckan

Næse:

Det første som kommer frem fra glasset, er en tydelig duft af røg. Det er en sødmefuld røg, som den man kender fra røget kød, som eksempelvis skinke eller bacon. Der følges op med en duft af friske krydderurter som timian og mynte. Efter nogle minutter i glasset kommer lidt karamel og vanilje en smule frem fra baggrunden. Ligeledes fremkommer også en fjern duft af søde klementiner. Når man har smagt på drammen fornemmes også en duft, der leder tankerne hen på lærredsplaster. Det fornemmes at der er høj alkoholprocent, men den forekommer ikke sprittet.

Ardbeg Corryvreckan

Ardbeg Corryvreckan

Palette:

Den sødmefulde røg fra skinke og bacon, er også det første der rammer smagsløgene. Der følges hurtigt op med en tydelig smag som minder om den man kender fra gammeldags lærredsplaster. De søde citrusfrugter er mere fremtrædende i smagen, end de var i duften på denne Islay whisky. Stærk peber og chili giver kortvarigt en let prikkende fornemmelse på tungen. Momentvis opleves lidt på læberne og lidt timian og mynte i munden. De 57,1% Vol alkohol mærkes, og vand kan tilsættes efter personlig behov.

Afslutning:

Der er en lang afslutning. De sødmefulde citrusfrugter er tydeligere nu. Ligeledes kommer en smag af karamel og vanilje nu mere frem. En let bitterhed mærkes nu på tungen, der minder om den man kender i mørk chokolade og hårdt ristet kaffe. Hele oplevelsen pakkes ind i et lag af røg. Man efterlades med et minde om grill og røget kød i munden, en let fornemmelse af salt på læberne, mens varmen breder sig i brystet.

Hvad siger producenten:

“Ardbeg Corryvreckan takes its name from the famous whirlpool that lies to the north of Islay, where only the bravest souls dare to venture. Swirling aromas and torrents of deep, peaty, peppery taste lurk beneath the surface of this beautifully balanced dram. Like the whirlpool itself, Corryvreckan is not for the faint-hearted! Awarded The World’s Best Single Malt in 2010 by the World Whiskies Awards.”

Konklusion:

Dette er en virkelig god whisky. Kan man lide røget whisky fra Islay, or fra Ardbeg i særdeleshed, så er dette et sikkert hit. Hvis man er nybegynder ud i single malt whisky, så er det ikke her man skal starte, da drammen kan virke meget voldsom i både duft og smag. Man kan købe en flaske for cirka 700,- kroner. For de penge får man en whisky, der ikke er kølefiltreret og med højt indhold af alkohol. Begge dele er med til at løfte oplevelsen, og er lige som man som whisky entusiast gerne vil have det. Konklusionen på denne anmeldelse af Ardbeg Corryvreckan er en fantastisk whisky, der lukker op for alle de noter, der forventes i en god dram fra Islay.

4/5 (1)

Smokehead Rock Edition II – Rock On!

Smokehead Rock Edition II – New Release af en Special Edition

Smokehead Rock Edition II er en skotsk single malt whisky på 46,6% vol. flasket af den uafhængige aftapper Ian Macleod Distillers. På flasken er denne whisky kategoriseret som en Islay single malt, hvilket blot hentyder til, at den er lavet af et af de skotske destillerier på øen, men ikke hvilket. Det er derfor en af de whiskyer, der betegnes som en “Mystery Malt“. Det har været svært at finde noget information om lagringen, men flasken kommer uden aldersangivelse.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #425

Anmeldelse af Smokehead Rock Edition II

Næse:

En tydelig duft af røg kommer op fra glasset som det første. Det er røg som man kender fra et udbrændt bål, hvor der er tør aske dagen efter. Langsomt kommer en let sødme fra malten mere frem, og tankerne ledes nu i retning af røget skinke eller bacon. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter, opfanges et strejf af umodne grønne æbler og citrusfrugter i baggrunden. Efter at have smagt på drammen opfanges momentvis lidt moden banan og yoghurt i duften. Alkoholen er ikke tydelig i næsen.

Smokehead Rock Edition II

Smokehead Rock Edition II

Palette:

Røgen er, som det også var i duften, det første der smages. Det er en fornemmelse af aske og kul man sidder med i munden. Når smagsløgene har tilvænnet sig røgen, kommer sødme fra malt, vanilje og moden banan frem. Efter et par nip af denne Smokehead whisky, kommer lidt syrlighed frem fra baggrunden. Sammen med sødmen ledes tankerne i retning af det, man oplever i yoghurt med frugter. Heller ikke i smagen er de 46,6% vol alkohol tydelig.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på denne dram. Der er stadig sødme fra vanilje og malt i munden. En smule bitterhed kommer frem fra baggrunden, og med sig bringer det et strejf af egetræ. Lejlighedsvist opleves lidt stærk kanel på tungen, der dog hurtigt er væk igen. Hele eftersmagen er pakket ind i et fint lag at smag fra aske. Man efterlades med et minde om mørk chokolade og kaffe i munden.

Hvad siger producenten:

“Smokehead is not for the faint hearted. Vigorous and intensely peaty, the flavour hits sweet notes of sherry and toffee. Then there’s the seaweedy richness, smoke and sea salt all jostling to the front. It’s loud. And unruly.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide røget whisky, der ikke stiller de store krav til nyderen, så er dette et godt bud på en fin dram. Når det er sagt, så tilbyder denne Islay whisky dog stadig en ganske fin oplevelse, hvis man vil bruge lidt tid på at fordybe sig i den. Særligt finder jeg noterne af yoghurt med frugt ganske underholdende. Man kan købe en flaske for omkring 600,- kroner for en liter. I dette prisleje er konkurrencen hård, og om denne flaske kan klare sig i opløbet, må være op til personle præferencer. Konklusionen på denne anmeldelse af Smokehead Rock Edition II er, at det er en fornuftig whisky, der tilbyder mere end røg, hvis man bruger lidt tid på fordybelse.

3/5 (1)