Glenlivet 18 Year Old – Single Malt Scotch Whisky

Glenlivet 18 Year Old – ex-bourbon og ex-sherry fad

Glenlivet 18 Year Old er en skotsk whisky på 43% Vol. Den er produceret af Glenlivet Distillery, der ligger i Speyside regionen. Whiskyen modnet på en kombination af first fill og genbrugte ex-bourbon og ex-sherry fad. Den har lagret i minimum 18 år på disse fad, som det også fremgår af etiketten. Der er brugt kølefiltrering under fremstillingen af whiskyen.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #263

Anmeldelse af Glenlivet 18 Year Old

Næse:

Næsen mødes af tydelige sødmefulde frugter som det første. Det er tropiske frugter som moden fersken og mango. Der følges op med søde modne appelsiner, der bliver tydeligere efter også at have smagt på drammen. Langsomt kommer en fin duft af tørrede frugter frem fra baggrunden. Der duftes abrikoser og en snert af rosiner. Efter nogle minutter i glasset kommer lidt egetræ frem. Samtidig fornemmes en duft af mandler. Man mærker ikke alkoholen i næsen på denne whisky.

Glenlivet 18 Year Old - Miniature

Glenlivet 18 Year Old – Miniature

Palette:

De tørrede frugter er mere markante i smagen end i næsen. Først smages abrikoser og rosiner. De tropiske frugter følger hurtigt efter, og der smages igen moden fersken og mango. Smagen fra de modne søde appelsiner trænger fint igennem. Der mærkes en lille smule bitterhed, så tankerne går i retning af revet appelsin-skal. Der mærkes kortvarigt lidt stærk ingefær på tungen, der kun momentvis kommer frem i smagen. I baggrunden kommer en smule egetræ og mandler frem, De 43% vol alkohol er ikke at mærke i smagen.

Afslutning:

Der er en medium afslutning på whiskyen. Igen er de tørrede abrikoser og rosiner tydelige i begyndelsen. Smagen af egetræ og mandler er mere tydelig i eftersmagen, og der mærkes en bitterhed på tungen. Frugtsødmen ændrer gradvist karakter til en mere honning-agtig sødme. Der opleves ved lejlighed stadig lidt prikken på tungen fra den stærke ingefær. Man efterlades med en tørhed og tydelig fornemmelse af egetræ, inden man sidder tilbage med lidt bitterhed i munden, mens appelsin kigger lidt frem igen.

Hvad siger producenten:

“Over the course of 18 years our Master Distiller, Alan Winchester, takes this expression through a combination of cask types, including both first and second-fill American oak (for tropical fruitiness) and ex-sherry oak (for spicy complexity). The result of this deft navigation of the distilling arts is a gorgeous single malt that is complex, yet elegant and balanced. The 18 Year Old has won more awards than any other expression; every bottle is a true example of the quality and taste of The Glenlivet. Any bottle deserves pride of place in your cabinet… perhaps to be held back for a fitting occasion? It is, after all, crafted to impress.

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky, der har ganske interessante noter i både duft, smag og eftersmag. Særligt interessant er forholdet mellem sødme fra både tørrede og tropiske frugter, og bitterheden fra egetræ og mandler. Man kan købe en flaske for cirka 650,- kroner. Når det er sagt, så er konkurrencen i dette prisleje hård, og der kan købes mange gode whiskyer. Mange af dem falder mere i min smag end denne, men det er naturligvis smag og behag. Ud fra den betragtning er jeg som sådan glad for, at det kun er en miniature flaske jeg har købt. Konklusionen på denne anmeldelse af Glenlivet 18 Year Old er, at whiskyen er god, men jeg personligt fortrækker, at lægge mine penge et andet sted.

2/5 (1)

GlenDronach 18 Year Old – Allardice

GlenDronach 18 Year Old – 100% ex-oloroso fad

GlenDronach 18 Year Old Allardice er en single malt whisky på 46% Vol. Whiskyen er produceret på GlenDronach Distillery, fra Highland området i Skotland. Denne udgivelse er opkaldt efter stifteren af destilleriet James Allardice. Whiskyen har udelukkende lagret på spanske ex-oloroso sherry fad. Denne modning har stået på i 18 år. Whiskyen er desuden ikke kølefiltreret.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #236

Anmeldelse af GlenDronach 18 Year Old Allardice

Næse:

Frugtsødme rammer som det første næsen, når duftes til denne dram. Der duftes overmodne æble og pærer. Dette følges hurtigt op af tydelig tilstedeværelse af mørk og sød tørret frugt, som dadler og rosiner. Efter nogle minutter i glasset aftager duften af overmodne æbler og pærer, hvorimod en tydelig aroma fra modne appelsiner fremkommer. Ligeledes mærkes nu også mørk chokolade og karamel i næsen. Det giver en næsten sirups lignende sødme. I baggrunden mærkes et fjernt mine af nødder og kaffe. Alkoholen mærkes ikke i duften på whiskyen.

GlenDronach 18 Year Old Allardice - Miniature

GlenDronach 18 Year Old Allardice – Miniature

Palette:

De mørke og tørrede frugter er med det samme tydelige når du smager på drammen. Også her er dadler og rosiner tydelige. Søde modne appelsiner smager igennem engang imellem. Efter et par mundfulde bliver nødder og mørk chokolade tydeligere og tydeligere i smagsbilledet. Samtidig fremkommer en næsten blomster- og honningsødme i munden. Der mærkes stærk kanel på tungen, der giver en let prikkende fornemmelse, Sødme, nødder, chokolade, tørret frugt og kanel giver associationer i retning af julekage. Heller ikke i paletten er de 46% vol alkohol at mærke.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne whisky. Sødmen fra de tørrede frugter hænger ved længe, og man sidder med en fornemmelse af sirup i munden. Samtidig smages mørk chokolade og kaffe i baggrunden. Efterhånden kommer lidt egetræ frem fra baggrunden, hvilket også giver lidt tørhed i munden. Man mærker god varme i mund og svælg fra den stærke kanel og alkoholen. Langsomt klinger smagen af, og man efterlades med et minde om chokolade og kaffe.

Hvad siger producenten:

“The GlenDronach 18 years old has been named after the renowned founder of the distillery, James Allardice. This exceptional sherried single malt is non chill filtered and of natural colour. Matured in the finest Spanish Oloroso sherry casks and bottled at 46%, this sublime richly sherried malt is truly unforgettable.”

Konklusion:

Dette er en god whisky, med virkelig meget at byde på. Der er gode oplevelser for både næse og smagsløg. Der opleves tyngde og kompleksitet, hvilket også betyder, at det er en dram, som fortjener, at man bruger noget tid med den. Kan man lide lette og friske whiskyer, så skal man ikke kigge i retning af denne dram. Man kan købe en flaske for omkring 1000 ,- kroner. For de penge får man mange timers fornøjelse, når man skal sidde og fordybe sig i duft- og smagsnuancer. Det er naturligvis en god sum penge at lægge for en flaske whisky. Måske er “timeprisen for underholdning” i virkeligheden lavere med denne, end med en billigere og mindre kompleks dram – hvis man vælger at tage sådan et perspektiv. Jeg mener den på et eller andet tidspunkt i whiskyrejsen bør finde plads på hylden i enhver whiskysamling. Konklusionen på denne anmeldelse af GlenDronach 18 Year Old Allardice er, at det er fantastisk whisky, som fortjener tid og fordybelse.

4/5 (1)

Knockando 18 Year Old – 1998 Vintage

Knockando 18 Year Old – Slow matured

Knockando 18 Year Old er en skotsk whisky på 43% Vol. Knockando Distillery er et af de skotske destillerier, som er beliggende i Speyside regionen. Destilleriet ejes af Diageo. Whiskyen lagres på ex-bourbon fad af amerikansk egetræ og på ex-sherry fad af europæisk egetræ. Producenten kalder den for “slow matured”, og denne “langsomme lagring” varer altså 18 år. fad. Whiskyen er ikke kølefiltreret, og kommer med sin naturlige farve. I denne aftapning er råspritten destilleret i 1998.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #170

Anmeldelse af Knockando 18 Year Old

Næse:

Man mødes først af en meget afdæmpet aroma af søde modne frugter. Det dufter lidt som overmodne røde æbler. Når denne whisky står i glasset i minutter, og får lov til at vågne op, så lukkes der for mange aromaer. Der duftes efterhånden tørrede frugter som rosiner og abrikoser. Ligeledes kommer en snert af egetræ frem, og der mærkes en smule vanilje. Alkoholen gør sig ikke bemærket i næsen. Med lidt vand tilsat kommer nødder frem i aromaen. Der er fornemmelse af hengemt jord over hele udtrykket i duften, men det er på den gode måde.

Knockando 18 Year Old

Knockando 18 Year Old

Palette:

I smagen er de tørrede frugter langt mere dominerende. Der smages med det samme rosiner og abrikoser. Der er tydelig smag af mælkechokolade, som efter et par nip, mere drejer over i en smag af karamel. Alkoholen er ikke tydelig i paletten, men et par vand kan stadig med fordel tilsættes. Vandet trækker smagen af de søde modne frugter frem i smagsbilledet, så disse bliver tydeligere. Der er en snert af lidt bitterhed på tungen, men den fremtræder generelt blød og imødekommende i smagen. I baggrunden er der fin smag af egetræ, og der er en svag fornemmelse af noget brændt. Det kan skyldes ristning af fadene, eller måske en smule røget malt.

Afslutning:

Der er en lang afslutning på denne single malt whisky. De mørke smagsnuancer er dominerende. Der er tydelig smag at rosiner og tørret frugt. Ligeledes smages en smule mælkechokolade og karamel, som også var at finde i paletten. Smagen er egetræ er mere dominerende i eftersmagen, og den lægger sig som et fint lag i munden. Det giver en smule bitterhed, og man sidder med en fornemmelse af, at have drukket stærk, hårdt ristet kaffe. Dette giver også en lidt tør fornemmelse i munden. Slutteligt kigger smagen af hasselnødder lige frem, inden man sidder tilbage med lidt bitterhed på tungespidsen.

Hvad siger producenten:

Aged for a minimum of 18 years, Knockando Slow Matured is distinctively complex and reveals deep almond notes, sweet hints of sherry and light oak flavours, giving way to warm and smooth finish.”

Konklusion:

Dette er en glimrende whisky. Der er god dybde og kompleksitet i både duft, smag og eftersmag. Jeg finder det er særligt interessant, at det generelt bløde og imødekommende indtryk i næse og palette, virkelig får et spark i afslutningen, hvor egetræ virkelig løfter drammen op. Jeg købte denne flaske for 40,- euro i Paris. Det svarer til cirka 300, kroner, hvor den normalt koster omkring 500,- kroner i Danmark. Selv til 500,- kroner bør den være at finde i enhver whiskysamling. For de penge får man en 18 års whisky, som ikke er kølefiltreret, og uden kunstig farve, og ikke mindst en god whisky oplevelse. Konklusionen på denne anmeldelse af Knockando 18 Year Old er, at den bør stå på hylden hos enhver whiskynørd.

4/5 (1)