Compass Box The Story of the Spaniard – Blended Malt Scotch Whisky

Compass Box The Story of the Spaniard – Spanish Wine Casks

Compass Box The Story of the Spaniard er en skotsk blended malt whisky på 43% Vol. Den er sendt på markedet af blenderen Compass Box Whisky. Whiskyen har modnet på et mix af ex-sherry fad, ex-bourbon fad og ex-vin fad fra Spanien. Der er blandet whisky fra ukendte Highland destillerier i, mens størstedelen blandt andet andet kommer fra Teaninich Distillery, Deanston Distillery, og Glen Elgin Distillery i denne aftapning. Omkring 50% af blended kommer fra ex-sherry fad, 25% fra ex-vin fad og 25% fra ex-bourbon fad. Det vides ikke hvor længe whiskyen fra de forskellige destillerier har modnet på fadene, da flasken kommer uden aldersangivelse. Den er fremstillet uden brug af kølefiltrering og den har kode TS2018-A.

Besøg: Producentens hjemmeside

Anmeldelse #480

Anmeldelse af Compass Box The Story of the Spaniard

Næse:

Man dufter først sødmefulde tørrede frugter, når glasset sættes op til næsen. Der er tydelige abrikoser og rosiner. En let syrlig note kommer gradvist mere frem i glasset. Det er en duft som minder lidt om umodne vindruer. Der følges op med lidt søde bær som solbær og skovbær. Kombinationen mellem sødme og syrlighed giver et lidt vinøst udtryk. Efter nogle minutter i glasset kommer en duft af mælkechokolade, sød karamel og hasselnødder frem fra baggrunden. Man mærker ikke de 43% vol alkohol i næsen.

Compass Box The Story of the Spaniard - Sample

Compass Box The Story of the Spaniard – Sample

Palette:

Ganske som i duften, så er de søde og tørrede frugter som rammer smagsløgene først. Der smages rosiner og abrikoser. Der følges hurtigt op med søde skovbær og solbær, I baggrunden opfanges en let syrlig note, der leder tankerne i retning af umoden frugt. Efter et par nip til denne blended malt whisky, bliver mælkechokolade, vanilje og karamel gradvist tydeligere. En let bitterhed ligger i baggrunden, og minder om det der findes i hasselnødder. Alkoholen er heller ikke tydelig i smagen.

Afslutning:

Der er en kort afslutning på denne whisky. Sødmen har lagt sig som et fint lag i munden. Syrligheden, der også var at finde i både duft og smag, er en kende mere tydelig i eftersmagen. Sammen med lidt bitterhed minder det om umodne stikkelsbær og revet skal fra citron. Momentvis mærkes lidt prikken fra stærk kanel på tungen, men det er hurtigt væk igen. Man efterlades med en lidt tør fornemmelse i munden, og et minde om mælkechokolade, karamel og hasselnødder.

Hvad siger Producenten:

“The name is a nod to our founder’s chance encounter with a man in the South of Spain, where he was introduced to Sherry for the first time. Years later, John was reacquainted with Sherry through whiskies aged in former Sherry casks, known for the rich, deep flavours they provide. It’s a style of whisky John has been drawn to ever since.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig blended malt whisky. Kan man lide en dram med tydelig indflydelse fra ex-sherry fad, så er dette et godt bud på en whisky. Den er ikke voldsomt kompliceret at drikke, og der er ikke stor kompleksitet. Det er en whisky, hvor de fleste kan være med. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. I dette prisleje er konkurrencen hård. Personligt vil jeg nok se i retning af en single malt whisky for pengene, men der er også blended, der klarer sig bedre. Ud fra den betragtning er jeg som sådan glad for, at det blot er en whisky sample jeg har byttet mig til, og ikke en hel flaske jeg har købt. Konklusionen på denne anmeldelse af Compass Box The Story of the Spaniard er, at det er fornuftig dram, men der findes bedre blended malt og single malt på markedet for pengene.

3/5 (1)

Arran Sauternes Cask Finish – Single Malt Scotch Whisky

Arran Sauternes Cask Finish – Afsluttet på ex-vin fad

Arran Sauternes Cask Finish er en whisky på 50% Vol. Den er fremstillet af Lochranza Distillery, fra den skotske ø Isle of Arran. Whiskyen har først lagret i minimum 8 år på ex-bourbon fad. Herefter er den flyttet over i ex-vin fad, der tidligere har indeholdt Sauternes vin. Det fremgår ikke af flasken, hvor længe den har lagret i alt, inden den er aftappet, så den betragtes derfor som en NAS. Den er produceret uden brug af kunstig farvestof og uden brug af kølefiltrering.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #402

Anmeldelse af Arran Sauternes Cask Finish

Næse:

Næsen rammes først af en tydelig duft af alkohol, der hurtigt er væk fra glasset. Der følges op med en let duft af sød honning, der gradvist tiltager. Når drammen har stået i glasset i nogle minutter kommer en duft af modne abrikoser og meloner, med et snert af banan, frem i næsen. Der fornemmes lidt egetræ, der også tilføjer et strejf af vanilje til duften.

Arran Sauternes Cask Finish

Arran Sauternes Cask Finish

Palette:

Sødmen fra honning rammer munden som det første. Der følges op med  lidt stærk ingefær og wasabi, der dog hurtigt er væk igen. Der gives plads til søde abrikoser og honningmelon i smagen. En snert af citrus kommer frem efter et par nip til drammen. Sammen med en smule bitterhed minder det om den smag, man kender i revet skal fra en citron. I baggrunden opfanges lidt vanilje og egetræ. Alkoholen mærkes, og et et par dråber vand kan nedtone dette efter behov.

Afslutning:

Der er medium afslutning på denne whisky. Sødmen dominerer stadig i udtrykket. Munden er dækket i et fint lag af sødmefuld honning, Lejlighedsvist kommer smagen fra abrikoser og melon stadig frem i eftersmagen. Fornemmelsen af revet skal fra citroner er tydeligere i afslutningen. Bitterhed tiltager gradvist, og munden tørrer slutteligt ud, mens man efterlades med et minde om citrusfrugter i munden.

Hvad siger producenten:

“To achieve this rich partnership, their traditional Arran Single Malt is matured in oak casks for eight years and is then ‘finished’ in a selection of Sauternes wine casks. These Bordeaux sweet white wine casks are specifically selected by their Master Distiller from a talented small producer to ensure the notes from both wine and whisky make the perfect marriage. If you’re looking for something that shows off the sweeter side of Arran Single Malt, this is perfect choice for you.”

Konklusion:

Dette er en ganske glimrende whisky. Kan man lide sød whisky, med lette noter af frugt, og tydelig bitterhed, så er dette et godt bud på en fin whisky. Der er langt i mellem whisky, hvor smagen af honning er så tydelig som i denne dram. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. For de penge får en whisky, hvor kompleksiteten ikke er imponerende. Det er dog stadig en flaske, som alle kan finde fornøjelse i, uanset hvor langt de er nået på deres whisky rejse. Konklusionen på denne anmeldelse af Arran Sauternes Cask Finish er, at alle kan finde fornøjelse i denne honningbombe.

4/5 (1)

Bruichladdich The Classic Laddie – Scottish Barley

Bruichladdich The Classic Laddie – ingen røg, men frugter og kage

Bruichladdich The Classic Laddie er en whisky på 50% Vol. Whiskyen er produceret af Bruichladdich Distillery, der er et af de skotske destillerier på Islay. Whiskyen er lagret på ex-bourbon fad og ex-vin fad. Den kommer uden aldersangivelse, så det vides ikke hvor længe den har modnet på disse fad. Denne er whisky er ikke tilsat kunstig farve, og den er desuden heller ikke kølefiltreret. Denne flaske har kode 20/056 aftappet i 2020. Hvis man skriver koden ind på hjemmesiden kan man se præcis hvilke fad, der er brugt. Til denne aftapning er der brugt i alt 74 fad af 12 forskellige typer, fra 4 årgange med 3 slags byg.

Besøg: Destilleriets hjemmeside

Anmeldelse #396

Anmeldelse af Bruichladdich The Classic Laddie

Næse:

Næsen mødes først af en tydelig duft af alkohol, der dog er væk nærmest med det samme. Det erstattes af en tydelig duft af sødme modne æbler. Langsomt men sikker kommer en note af citrusfrugt og nyslået græs mere frem i duften. Ligeledes bliver vanilje og mælkechokolade mere tydelig. I baggrunden opfanges et strejf af egetræ, og en let maritim note af saltvand.

Bruichladdich The Classic Laddie

Bruichladdich The Classic Laddie

Palette:

Sødmefulde modne æbler smages som det første, når denne Islay whisky rammer munden. Hurtigt følges op med tydelig vanilje og mælkechokolade. Efter et par nip til drammen bliver en let syrlig note gradvist tydeligerer. Sammen med lidt bitterhed fra egetræ ledes tankerne i retning af det man kender fra revet citron-skal. Ganske som i duften opfanges en let maritim note, der giver en lidt saltet oplevelse. Momentvis opleves lidt stærk sort peber på tungen. ADe 50% vol alkohol mærkes, men den er ikke sprittet. Et par dråber vand kan med fordel tilsættes, hvilket blot forstærker tilstedeværelsen af citrusfrugt.

Afslutning:

Der er en mediums afslutnin på drammen. Søde æbler og vanilje smages i begyndelsen, men det aftager hurtigt. Smagen af egetræ, og en let bitterhed bliver tydeligere, og giver en lidt tør fornemmelse i munden. I baggrunden opfanges stadig en snert af citrusfrugter. Momentvis prikker sort peber på tungen. Man efterlades med varme i munden, og et minde om salt på læberne.

Hvad siger producenten:

“The foundation for our Classic Laddie is not a recipe set in stone, but a distilling philosophy. We have no interest in consistency or uniformity, instead – year by year – the variety and provenance of our barley shapes our spirit, and an ever-increasing range of casks are sourced to evolve the suite of flavours in our warehouse. Each batch of the Classic Laddie will, by nature, be unique and subtly different, but it is ultimately our Head Distiller who curates this assemblage of our finest spirits, to showcase the classic, floral and elegant Bruichladdich house style.”

Konklusion:

Dette er en fornuftig whisky. Kan man lide en whisky med god kraft, men stadig har lette noter, så er dette et bud på et godt køb. Kombinationen mellem sødme, syrlighed og bitterhed giver en ganske fin oplevelse, uden den bliver alt for kompleks. Det er en whisky, hvor både nybegynderen og den mere erfarne drikker kan få en fin oplevelse. Man kan købe en flaske for lige under 500,- kroner. I dette prisleje er konkurrencen hård, og det er op til smag og behag, om denne er kan klare sig i dette segment. Konklusionen på denne anmeldelse af Bruichladdich The Classic Laddie er, at det er en fin all-round whisky, som de fleste kan få noget ud af, uanset hvor langt man er kommet på sin whiskyrejse.

3/5 (1)